Udenrigsministeriet

Flere oversete fiskearter på middagsbordet

Del
De lækreste blæksprutter og konksnegle er blandt de oversete spiser i havet omkring Danmark. Nu afsætter fiskeriminister Eva Kjer Hansen midler til at undersøge, hvordan fiskeriet og forbruget af arter som konksnegle, blæksprutter og strandrejer kan udvikles. Tankerne bag undersøgelsen præsenteres ved et arrangement i Torvehallerne i dag.

De danske have bugner af fisk og skaldyr som blæksprutter, ising og knivmuslinger, men de og mange andre arter finder kun sjældent vej til fiskehandlerne og forbrugerne. Fiskeriminister Eva Kjer Hansen afsætter nu 8 mio. kroner til at udvikle fiskeriet efter disse mindre anvendte arter og arbejde med den danske madkultur.

”Der er så mange fiskearter i de danske farvande, som vi danskere ikke rigtig er opmærksomme på.  Vi tager til Middelhavet og spiser blæksprutter med største fornøjelse, men de blæksprutter, der bliver fanget i danske farvande spiser vi ikke. De eksporteres til Middelhavslandene. Vi kan blive meget bedre til at gøre brug af den gode, lækre og miljøvenlige mad, der er i de danske have”, udtaler fiskeriminister Eva Kjer Hansen.

Midlerne skal afsættes på finansloven over de næste fire år og bruges til at lave en analyse af, hvilke barrierer, der er for anvendelsen af de mindre brugte arter. Undersøgelsen skal afdække, om  det er i fiskeriet, forarbejdningen, distributionen eller forbrugerledet, de primære udfordringer er.  Undersøgelsen skal munde ud i forslag om konkrete løsninger, der skal afprøves ved praktiske pilotforsøg.

”Jeg tror, at der er et rigtigt stort potentiale i mange af de fiskearter, vi ikke rigtig spiser i dag. Et godt eksempel er fiskelever, som er noget af det lækreste, jeg har smagt længe. Men det kræver, at der er nogen, der går forrest og viser vejen. Vi har set det med havtorn og ramsløg. En gang var det ukendt for de fleste, i dag kan det købes i rigtig mange supermarkeder. Engang var der heller ikke rigtig nogen, der spiste stenbiderrogn. I dag bliver det solgt for op mod 1000 kr. kiloet” udtaler fiskeriminister Eva Kjer Hansen.   

Danmark er en af EU's største fiskerinationer og står for ca. 17 % af de samlede fangster i EU, men langt det meste bliver eksporteret og danskerne selv spiser især norske laks, nordatlantiske rejer og importerede fiskefileter. Ved et arrangement i Torvehallerne senere i dag vil kokkene Francis Cardenau og Thomas Laursen vise, hvordan f.eks. fiskelever, konksnegle og blæksprutter fra Kattegat nemt kan tilberedes.     

Baggrund

  • Der er lækre strandrejer, der smager præcis som de rejer vi kender, men fordi de ikke bliver lyserøde, når de bliver kogt, kan man ikke sælge dem. Derfor importerer vi rejer fra Norge og Grønland, i stedet for at spise danske strandrejer.
  • Man fanger Konksnegle, der er en lækker og sund spise. Men de eksporteres til bl.a. Frankrig og UK og vi spiser dem ikke herhjemme.
  • Man spiser ikke skrubber i samme omfang som rødspætter, selvom mange faktisk mener, at de er endnu mere lækre end rødspætter.
  • Størstedelen af de blæksprutter, der fanges i dansk farvand, eksporteres.

Kontakter

Information om Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K

33 92 00 00http://um.dk/

Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye