Flere overlever lungekræft
Flere i Danmark overlever lungekræft. Det viser en ny opgørelse fra den nordiske kræftstatistikdatabase NORDCAN.
I perioden 2011-2015 var knap 43 pct. af mandlige lungekræftpatienter i live et år efter diagnosen. I perioden 2016-2020 var tallet steget til 52 pct. For kvinder steg 1-årsoverlevelsen fra knap 51 pct. til godt 60 pct. i samme periode. Det svarer til en stigning på over ni 9 procentpoint for begge køn.
- Det er virkelig en markant forbedring, og det er fantastisk. Lungekræft er en alvorlig sygdom med en høj dødlighed. Det er derfor glædeligt, at flere lever længere efter diagnosen. Jeg er stolt af, at vi i Danmark har formået at rykke så meget ved overlevelsen på så kort tid, siger Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse.
Mere end 5.000 danskere får hvert år diagnosen lungekræft, der er den største årsag til kræftrelaterede dødsfald herhjemme. Ifølge de nyeste tal fra 2020 er lungekræft den hyppigste kræftform, når man ser på antallet af nye diagnoser. Det skyldes især tidligere tiders rygevaner blandt danskerne.
Danmark er højdespringer
De markante forbedringer i overlevelse efter brystkræft kommer efter 50 års nordisk bundplacering. Danske kvinder har nu har den bedste 1-årsoverlevelse i Norden. Også mændene er godt med og er på niveau med Norge og Sverige.
Danmark tegner sig for den største forbedring, når man sammenligner med tallene for kvinder i de andre nordiske lande, og den næststørste forbedring for mænd.
Der er flere forklaringer på udviklingen, forklarer Torben Riis Rasmussen, overlæge og formand for Dansk Lungecancer gruppe (DLCG):
- Patienterne kommer på hospitalet i lavere sygdomsstadier. Det betyder, at vi kan operere flere, og det er den bedste behandling, vi har til rådighed. Derudover er der kommet mere målrettet behandling og kombinationsbehandling, hvor man kombinerer f.eks. stråler og kemoterapi. Og så har immunterapi gjort en stor forskel for lungekræftpatienter, siger han.
Krav til genoptræning
Bedre overlevelse betyder, at flere lever efter og med lungekræft, og at flere har brug for genoptræning og rehabilitering.
- Når flere overlever lungekræft, vil der være brug for styrkede tilbud om rehabilitering, så patienterne kan komme tilbage til et meningsfuldt liv efter sygdommen. Og skal vi huske, at lungekræft trods fremskridt stadig har meget høj dødelighed – vi skal fortsat blive bedre til både at forebygge og behandle, siger Jesper Fisker.
Han understreger desuden, at indsatsen mod rygning er afgørende for, at færre i fremtiden får lungekræft.
Torsdag den 17. november er International Lungekræftdag.
Nøgleord
Kontakter
Kræftens Bekæmpelses pressevagt
Tlf:35 25 74 00Billeder
Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Ny rekord: Over 400.000 mennesker i Danmark lever med og efter kræft25.6.2025 06:00:10 CEST | Pressemeddelelse
For mange er senfølger invaliderende - klinikker skal forbedre livskvaliteten.
Nye tal: 6 ud af 10 danskere bliver solskoldet på ferien22.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi beskytter os ikke godt nok mod solen, når vi rejser sydpå, viser ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse.
Nye beregninger bør genstarte debat om dyrere cigaretter7.6.2025 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse viser, at dyrere cigaretter koster staten langt mindre end hidtil antaget.
Nye tal: 4 ud af 10 forældre har svært ved at blande sig i deres teenagers alkoholvaner6.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Men det betaler sig, for forskning viser, at aftaler om alkohol virker.
Rejsegilde i Nuuk: Kræftpatienter i Grønland får deres eget hus31.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt rådgivningshus skal give kræftramte i Grønland tryghed og viden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum