Flere ønsker at droppe rejseforsikringen – forsikringsselskab opfordrer til at genoverveje
30.12.2020 11:14:47 CET | If Forsikring | Pressemeddelelse

Mange benytter årsskiftet til at tjekke budget og privatøkonomi for unødige abonnementer eller udgifter og starte på en frisk. Hos en del forsikringskunder springer Rejseforsikringen i øjnene som en oplagt post at sætte i bero, nu hvor verdenskortet er ’orange’ og udrejse frarådes.
Hos forsikringsselskabet If har rådgiverne dagligt samtaler med kunder om behovet for en rejseforsikring i den aktuelle situation. For en del ender drøftelserne dog med, at de vælger at beholde både rejse- og afbestillingsforsikring.
”Nogle har købt vinterferie, mens verdenskortet var gult eller tidligere da det var grønt, og de har jo afbestillingsdækning, der dækker, hvis de ikke må rejse. Det kan både være skiferien til Norge, der blev købt mens Norge stadig var gul, eller de store familieferier, som er booket før corona ramte. De kunder skal selvsagt ikke ændre på deres rejseforsikring”, siger kommunikationschef hos If Skadeforsikring, Birgitte Ringbæk.
Frygter at glemme forsikringen
Der er også kunder, der vælger at beholde deres rejseforsikring, fordi de ikke vil være afhængige af at huske på at købe en ny, når det bliver muligt at rejse.
”Mange danskere står på spring til mini-ferier og skiferier, og vi fornemmer, at det nok bliver sådan, at folk køber rejser, når et land bliver gult, og så håber man på, at det stadig er gult, når man skal af sted. Alternativt er forsikringen backup”, siger Birgitte Ringbæk.
If valgte i foråret at lukke helt ned for salget for årsrejseforsikringer med både Verden- og Europadækning. Der er efterfølgende åbnet for årsrejseforsikring med Europadækning, men salget er bremset markant.
”Vi sælger, hvis kunden efterspørger det, men kun til Europa, fordi sandsynligheden for anvendelsen er størst her”, siger Birgitte Ringbæk.
Breixit kræver rejseforsikring
Er det rejser til London og Storbritannien, man længes efter, når rejsevejledningerne ændres fra orange til gul eller grøn, så er der ekstra grund til at holde fast i rejseforsikringen.
Det blå EU-sygesikringsbevis vil ikke længere dække efter 1. januar 2021, hvis man bliver syg på en rejse til Storbritannien. Rejsende skal derfor have en privat rejseforsikring for at kunne rette krav om refusion af eventuelle udgifter for sygepleje, som man er blevet pålagt at betale. Samtlige udgifter til læge, hospitalsindlæggelse, behandling og hjemtransport vil efter 1. januar 2021 være for egen regning, hvis man ikke har en rejseforsikring.
Nøgleord
Kontakter
Birgitte RingbækKommunikationschef
3687 4183
Billeder



Information om If Forsikring
If er Nordens største forsikringsselskab med mere end 4,5 mio. kunder, som både tæller private og virksomheder. Vi forsikrer hver femte bolig og personbil i Norden, og vi tilbyder også ejendoms- og personforsikringer til enkeltpersoner og virksomheder. Vi er 10.000 medarbejdere fordelt på flere forretningsområder og lande, og takket være vores størrelse og brede tilstedeværelse kan vi være tæt på kunderne og tilbyde pålidelige forsikringer. Vores løfte til kunderne er kernen i vores identitet: If hjælper meget. If er ejet af finske Sampo, som er børsnoteret i Helsinki, Stockholm og København. I 2025 blev Topdanmark en del af If.
Følg pressemeddelelser fra If Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra If Forsikring
Tredje kvartal: SMV’er er den hurtigst voksende kundegruppe i Ifs erhvervsforretning4.11.2026 07:54:27 CET | Pressemeddelelse
Små og mellemstore virksomheder spiller en central rolle i den nordiske økonomi. De skaber arbejdspladser, leverer vigtige ydelser og bidrager til innovation. Samtidig fylder de stadig mere hos If og er den hurtigst voksende kundegruppe i Ifs erhvervsforretning.
If runder 100 skadeanmeldelser efter voldsomt vejr26.10.2026 11:32:59 CET | Pressemeddelelse
Foreløbige skadestal fra If, Nordens største forsikringsselskab, viser, at borgere i Nordvestjylland er hårdest ramt efter stormen Boelo.
Trods lovkrav: Næsten hver anden tilskadekommen på el-løbehjul kørte uden hjelm24.10.2026 07:54:21 CEST | Pressemeddelelse
Blandt de 18-24-årige tilskadekomne kørte næsten otte ud af ti uden hjelm.
If bliver nyt brand for Topdanmarks privat- og erhvervskunder6.10.2026 10:25:42 CEST | Pressemeddelelse
Fra 24. november skifter Topdanmark brand til If for privat- og erhvervskunder. Priser og dækninger ændrer sig ikke i forbindelse med skiftet.
If samler sundhed i ét selskab: Skal styrke tilbuddet til kunderne5.10.2026 10:09:33 CEST | Pressemeddelelse
If bringer sin sundhedsforretning i Danmark, Norge og Sverige sammen i ét selskab: Oona Health, som er ejet af If. Målet er at bruge erfaringerne fra de tre lande til at udvikle sundhedsløsninger og hjælpe flere kunder før, under og efter sygdom.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
