Deloitte

Flere og flere danskere beskytter deres data

Del

52 pct. sætter sig ind i, hvordan deres data bliver opbevaret, når de handler på nettet

Kim Schlyter
Kim Schlyter

København, 30. marts 2016

Falske e-mails. Svindel med kreditkort. Virksomheder, der konstant udsættes for ondsindede hackerangreb. I dag siger over halvdelen af danskerne, at de sætter sig ind i, hvordan deres data opbevares og behandles, når de fx installerer apps, opretter abonnementer eller foretager køb på nettet. Det viser en undersøgelse foretaget af Epinion for Deloitte. Imponerende, mener ekspert.

- Der er ingen tvivl om, at mange har fået øjnene op for, hvor vigtigt det er at beskytte sine data. I dag er der næppe nogen, der ikke har hørt om hackerangreb, falske e-mails eller de mange sager, hvor cyberkriminelle har lænset almindelige borgeres kreditkort, siger partner i Deloitte Kim Schlyter, der er ekspert i cybersikkerhed.

Der er god grund til at beskytte sig, mener Kim Schlyter, for flere og flere virksomheder bliver ofre for it-kriminalitet. Kundernes data er ofte blandt tyvekosterne:

- Der er helt klart en tydelig stigning i både antallet af hackerangreb og frekvensen af dem. Derfor bør man aldrig udlevere flere data end højst nødvendigt, ligesom man kun bør give sine data til virksomheder, man virkelig stoler på.

Selv om danskerne altså bekymrer sig om deres data, er der stadig mange steder hvor vi sjusker med sikkerheden, påpeger Kim Schlyter:

- Generelt er vi dårlige til at tjekke sikkerhedsindstillingerne på fx tablets og mobiltelefoner. Samtidig er vi ekstremt uforsigtige, når det gælder om at acceptere cookies på internettet. Vi bruger også fødselsdage og kæledyrsnavne til at lave banale passwords, som vi endda genbruger mange forskellige steder.

Træerne vokser altså ikke ind i himlen, når det gælder danskernes it-sikkerhed. Alligevel forventer Kim Schlyter, at it-sikkerheden fremover vil øges betragteligt, når EU’s persondataforordning træder i kraft i løbet af 2018:

- De nye regler vil blandt andet forpligte virksomhederne til at bevise, at de har fået samtykke fra forbrugerne, såfremt de indsamler og opbevarer persondata. Samtidig skal virksomhederne bevise, at de har sikret disse data mod lækage, misbrug og tyveri.

Kun 12 pct. af danskerne siger, at de aldrig sætter sig ind i, hvordan deres data bliver opbevaret, når de handler på nettet.

Fakta:

Sætter du dig ind i, hvordan dine data bliver opbevaret og behandlet, når du gør følgende?

Køber et produkt på nettet

Ja, altid: 19 pct.

Ja, nogle gange: 32 pct.

Typisk ikke: 30 pct.

Aldrig: 12 pct.

Ved ikke/Ikke gældende: 7 pct.

Installerer en app på din smartphone

Ja, altid: 13 pct.

Ja, nogle gange: 33 pct.

Typisk ikke: 26 pct.

Aldrig: 14 pct.

Ved ikke/Ikke gældende: 14 pct.

Opretter et streaming-abonnement (fx Netflix, HBO m.m.)

Ja, altid: 11 pct.

Ja, nogle gange: 18 pct.

Typisk ikke: 20 pct.

Aldrig: 18 pct.

Ved ikke/Ikke gældende: 33 pct.

Kommunikerer med det offentlige via nettet (fx blanketter, skat m.m.)

Ja, altid: 23 pct.

Ja, nogle gange: 25 pct.

Typisk ikke: 29 pct.

Aldrig: 15 pct.

Ved ikke/Ikke gældende: 7 pct.

Tallene er baseret på i alt 1004 interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover. Undersøgelsen er gennemført af Epinion for Deloitte.

Nøgleord

Kontakter

Kim Schlyter
Tlf. +45 30 93 44 92
kschlyter@deloitte.dk

Kim Schlyter er partner i Deloitte og ekspert i data-, it- og cybersikkerhed.

Mød hele Deloittes panel af eksperter på twitter.com/pressepanelet samt på pressepanelet.dk

Billeder

Kim Schlyter
Kim Schlyter
Download

Information om Deloitte

Deloitte
Deloitte
Weidekampsgade 6
2300 København S

http://www2.deloitte.com/dk/da.html

Følg pressemeddelelser fra Deloitte

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Deloitte

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum