Samlino.dk

Flere og flere børn kommer til skade i skoletiden

Del
16.827 børn kom til skade i skoletiden i 2017 - det er en stigning på lige over 8 procent i forhold til året før. Mange forældre ved ikke, om deres børn er forsikret, viser en ny undersøgelse fra Samlino.dk

Flere og flere børn kommer til skade i skoletiden rundt omkring på de danske skoler og institutioner.

I 2017 måtte 16827 danske børn og unge behandles på et hospital eller skadestue, fordi de havde været ude for en ulykke i skolen eller institutionen, hvilket er en stigning på lige over 8 procent i forhold til året før, hvor tallet var 15.503. Det viser nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen, som sammenligningstjenesten Samlino.dk har fået udleveret. 

Samtidig viser en ny undersøgelse foretaget af analyseinstituttet YouGov, at tusindvis af danske forældre har mere end svært holde styr på, om deres børn har en ulykkesforsikring eller ej, og det kan ende med at koste barnet dyrt senere i livet. 

For når uheldet sker i skolegården eller på børnehavens legeplads, så er barnet ikke dækket af skolen eller institutionens ulykkesforsikring, men det er flertallet af danske forældre ikke klar over, viser undersøgelsen.

Her svarer godt 60 procent af de adspurgte børnefamilier, at de er i tvivl om, hvorvidt deres barn er omfattet af skolens eller institutionens ulykkesforsikring, og den uvidenhed kan blive særdeles dyr for barnet senere i livet, advarer Kristian Pitzner-Jørgensen, der er direktør i Samlino.dk

- Der er stadig alt for mange forældre, der ikke ved, at barnet skal have sin egen ulykkesforsikring i skolen og på institutionen. For selv om det er gratis for børn at gå til både læge og tandlæge, så kan nogle skader – især tandskader – ikke behandles færdigt, før barnet er fuldt udvokset. Og uden en ulykkesforsikring, ender det med at blive for egen regning, siger Kristian Pitzner-Jørgensen.

Han opfordrer alle børnefamilier til at gå alle sine forsikringer igennem et par gange om året for at være sikker på, hvordan man er dækket.

Fakta om børn og ulykker i skoletiden

  • I 2017 kom 16827 børn og unge til skade, mens de var i skole eller institution, der krævede behandling på et hospital eller skadestue. Det er en stigning fra 2016, hvor tallet lå på 15503. Det viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen, som Samlino.dk har fået udlveret ved anmodning om aktindsigt.
  • Siden 1. januar 2012 har en lovændring betydet, at kommunerne ikke må tegne kollektive ulykkesforsikringer for børnene, mens de er i skole eller institution. Det er derfor barnets egen ulykkesforsikring, der skal dække, hvis der sker skader med varige mén. 
  • Som udgangspunkt er dit barn ikke dækket af din ulykkesforsikring. Der skal tegnes en individuel ulykkesforsikring eller en udvidelse til forældrenes. 

Om undersøgelsen:

Udvalgte svar i undersøgelsen:

Hvis et eller flere af dine/jeres børn i alderen 0-17 år kom til skade i skolen eller institutionen, er et eller flere af disse børn da dækket af skolens/kommunens forsikring?
Ja - 17 procent
Nej- 39 procent
Ved ikke - 44 procent

Har du oplevet, at ét eller flere af dine børn i alderen 0-17 er kommet til skade i skolen/institutionen, hvor det har krævet lægebehandling?'

Ja - 39 procent
Nej -58 procent
Ved ikke 2 procent

Undersøgelsen er foretaget af Yougov blandt 280 danskere med børn i alderen 0-17 år i perioden 7/3-9/3 2018

Nøgleord

Kontakter

Simon Hovmand-Stilling, mobil 50696264

Information om Samlino.dk

Samlino.dk er den førende sammenligningsplatform inden for forsikrings-, bank-, og telesektorerne i Danmark. Virksomheden hjælper sine brugere med at spare tid og penge ved at tilbyde en uafhængig, gratis og brugervenlig online platform til at sammenligne en bred vifte af produkter og tjenester. Samlino.dk  er en del af CompareEuropeGroup, som sidste år fik tilført 150 mio. kroner af en række investorer, heriblandt bestyrelsesformand Mads Faurholt-Jørgensens Nova Founders, Lars Seier Christensen, Thorleif Krarup og Peter Thiel.

For yderligere information se www.samlino.dk

 

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye