Flere offentlige spisesteder med Det Økologiske Spisemærke
10.9.2021 11:39:36 CEST | Fødevarestyrelsen | Pressemeddelelse

Helt nye tal fra Danmarks Statistik viser, at salget af økologi til de professionelle køkkener dykkede med omkring en halv milliard kroner i 2020. Nedgangen var på 20 procent fra cirka 2,5 mia. kr. i 2019 til 2 mia. kr. i 2020. Også væksten i antallet af professionelle køkkener med Det Økologiske Spisemærke mærkede opbremsningen i kølvandet på corona, og voksede med 200 spisesteder mod mere end det dobbelte tidligere år. I dag har mere end 3.400 spisesteder, fortrinsvis i den offentlige sektor, nu Fødevareministeriets statskontrollerede Økologiske Spisemærke i enten guld, sølv eller bronze, og kan dermed skilte med, hvor meget økologi de har på menuen.
”Corona, og de store forandringer den medførte i Danmark i 2020, er den altoverskyggende grund til det store fald i økologisalget til caféer, kantiner og restauranter og formentlig også årsagen til at vi ikke så lige så mange nye spisesteder med Det Økologiske Spisemærke. Uden corona ville væksten sandsynligvis have fulgt tidligere års positive udvikling”, vurderer sektionsleder i Fødevarestyrelsen Simon Rask.
De offentlige køkkener har i flere år været central drivkraft i økologisk og klimavenlig omstilling af forbrugernes mad, når de spiser ude. Nu håber Fødevarestyrelsen, at en ny pulje på 54 mio. kroner til kompetenceudvikling af køkkenpersonale kan få flere private hoteller, restauranter, caféer og kantinekæder til at prioritere klima, økologi og bæredygtighed.
Fakta om omstillingspuljen
Et politisk flertal afsatte i 2021 en pulje på 54 millioner kroner, som kan yde støtte til kompetenceudvikling af de private og offentlige køkkeners personale i klimavenlig økologiomstilling. Ansøgningsfristen til projekter med start i 2022 er 21. oktober 2021 kl. 12. Ansøgning skal sendes til Fonden for økologisk landbrug, der administrerer og udmønter midlerne.
Læs mere: Køkkenomstilling 2022 (oekologifonden.dk)
Fakta om Det Økologiske Spisemærke
- Det Økologiske Spisemærke er et statskontrolleret bevis på, at et spisested satser på økologi. Det Økologiske Spisemærke er gratis at tilmelde sig og viser, hvor stor en procentdel af de indkøbte føde- og drikkevarer, der er økologiske. Det Økologiske Spisemærke findes i tre udgaver; guld (90-100% økologi), sølv (60-90% økologi) og bronze (30-60% økologi).
- I dag er der over 3.400 offentlige og private køkkener med Det Økologiske Spisemærke. Det er alt fra daginstitutioner, hospitaler, offentlige og private kantiner, til private køkkener som caféer, restauranter og hoteller.
Læs mere:Forside (oekologisk-spisemaerke.dk)
Se hvor der er spisesteder i jeres område på: https://www.oekologisk-spisemaerke.dk/om-spisemaerket/spisesteder/
Nøgleord
Billeder
Information om Fødevarestyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Udbrud af fugleinfluenza hos 60.000 høns i Brande10.3.2026 10:34:12 CET | Pressemeddelelse
Midtjysk besætning med 60.000 høns ramt af fugleinfluenza. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri afliver besætningen tirsdag for at forebygge yderligere smittespredning.
Nordfynsk besætning med høns, ænder, gæs og andre fugle er ramt af fugleinfluenza8.3.2026 09:07:23 CET | Pressemeddelelse
Nordfynsk besætning med høns, ænder, gæs og andre fugle er ramt af fugleinfluenza, og bliver søndag aflivet af Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri for at forebygge yderligere smittespredning.
Nyt udbrud af fugleinfluenza rammer 25.000 kalkuner på Lolland3.3.2026 08:46:02 CET | Pressemeddelelse
I en kalkunfarm ved Stokkemarke på Lolland er der fundet fugleinfluenza i en besætning med omkring 25.0000 kalkuner. Besætningen bliver aflivet for at forebygge yderligere smittespredning, oplyser Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Fugleinfluenza i besætning med 115.000 høns i Herlufmagle21.2.2026 10:34:59 CET | Pressemeddelelse
Prøver analyseret på Statens Serum Institut viste fredag, at der er fugleinfluenza i en større hønsebesætning med 115.000 æglæggende høns ved Herlufmagle, Nord for Næstved. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og fiskeri indleder lørdag aflivning af de mange fjerkræ.
Et hobbyhold med høns og ænder er smittet med fugleinfluenza10.2.2026 18:30:24 CET | Pressemeddelelse
I Tingsted nord for Nykøbing Falster er en hobbybesætning med ca. 75 høns og få ænder ramt af fugleinfluenza. Fuglene er blevet aflivet tirsdag, og Fødevarestyrelsen har oprettet overvågnings- og beskyttelseszoner for at nedsætte smitterisiko.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
