Flere mangfoldige teams starter virksomheder: Se hvordan det fordeler sig i din kommune
8.3.2023 08:59:11 CET | Danmarks Eksport- og Investeringsfond | Pressemeddelelse

Der er en klar tendens mod flere blandede teams, når det kommer til kønsfordelingen i nystartede virksomheder. Samtlige regioner har oplevet fremgang og allerbedst står det til i region Nordjylland, hvor en fjerdedel af alle nystartede virksomheder sidste år blev startet af teams med en blanding af mænd og kvinder.
Det viser nye tal fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond, EIFO. Og det er i høj grad en fordel for virksomhederne, lyder det fra Sara Sande, der er direktør på investeringsområdet i Danmarks Eksport- og Investeringsfond:
“Vi ved fra utallige undersøgelser, at virksomheder oplever større økonomisk vækst, når stifterteamet er mangfoldigt og blandt andet består af både mænd og kvinder. Derfor er det ikke kun godt for ligestillingen, men også for innovationen og vækstpotentialet i dansk erhvervsliv,” siger hun.
Den positive udvikling ses desværre ikke over hele linjen, og når man kigger på tallene for virksomheder startet udelukkende af kvinder, har den de seneste fem år ligget konstant på 11-12 procent. Det er ifølge Sara Sande en udfordring for hele dansk erhvervsliv, og derfor er det afgørende, at alle i økosystemet bidrager til at skabe bedre muligheder for kvindelige iværksættere.
“Selvom det er rigtig glædeligt, at vi ser flere og flere teams med både mænd og kvinder, er udviklingen meget skæv, når det kommer til rene kvindeteams, som kun udgør godt en tiendedel. Det er ærgerligt, fordi vi går glip af mange gode idéer og løsninger. Det har vi et særligt fokus på i EIFO, og det er blandt andet derfor vi har introduceret afdragsfrihed under barsel, så vi forhåbentlig kan skabe mere ligestilling på området,” siger Sara Sande.
EIFO’s barselsmuligheder betyder, at iværksættere kan få afdragsfrihed i barselsperioden på alle eksisterende og fremtidige lån samt finansiering til en midlertidig direktør. Når der er naturlige pauser i en virksomhedsejers arbejdsliv, skal det mødes med tålmodighed og fleksibilitet. Den større økonomiske tryghed, der følger med de nye barselsmuligheder, kan være et skridt mod at få flere kvinder i iværksætteri – og dermed også mere ligestilling.
Læs mere om EIFO’s barselsmuligheder lige her.
Hvordan ser det ud i din kommune?
Du kan dykke ned i tallene for kønsfordelingen i nye virksomheder i den enkelte kommune*, og se hvordan det står til med udviklingen.
Tjek tallene for din kommune nederst i nyheden her.
*Data stammer fra CVR-registret. De indeholdte selskabsformer er begrænset til A/S og ApS, og holdingselskaber er frasorteret. Kønssammensætningen er bestemt i den enkelte virksomhed ud fra den/de personer, som er registreret som stiftere i CVR-registeret. Virksomhederne er inddelt i kategorierne kvinde-, mande- eller mixteam. Et kvindeteam består af en eller flere kvindelige stiftere, et mandeteam af en eller flere mandlige stiftere og et mixteam af minimum én kvindelig og én mandlig stifter.
Kontakter
Sara KleistKommunikationsrådgiverDanmarks Eksport- og Investeringsfond
Tlf:42372950skl@vf.dkCecilie Idun AndersenPressesrådgiverDanmarks Eksport- og Investeringsfond
Tlf:41930573cea@vf.dkBilleder

Information om Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Danmarks Eksport- og Investeringsfond samler de tre hidtidige statslige fonde Vækstfonden, EKF Danmarks Eksportkredit og Danmarks Grønne Investeringsfond i én fond. Vi kan i fællesskab tilbyde risikovillig finansiering til iværksættere, små og mellemstore virksomheder samt eksportvirksomheder.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Ny analyse: Danmark står over for milliardstort vækstkapitalgab20.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske vækstvirksomheder kan mangle op mod 69 mia. kr. i kapital frem mod 2035, viser ny analyse fra EIFO, der har styrket indsatsen for at forankre flere virksomheder i Danmark.
Ny dansk løsning skal gøre asfalt og beton CO₂-fri13.7.2026 09:54:10 CEST | Pressemeddelelse
EIFO investerer i biosolutions-startup’et Visibuilt, der udvikler en ny type bindemiddel baseret på svampens rodnet, som kan reducere klimaaftrykket fra nogle af verdens mest CO₂-tunge materialer.
Triton Depth rejser 7,5 mio. kr. til at styrke Europas sikkerhed under vandet13.7.2026 06:20:50 CEST | Pressemeddelelse
Den danske defencetech-startup Triton Depth har fået investering fra EIFO og The Creator Fund til at udvikle ny teknologi, der kan afsløre undervandsdroner og beskytte kritisk infrastruktur under havoverfladen.
EIFO finansierer kritisk tysk energiinfrastruktur med dansk kabelteknologi9.7.2026 09:00:31 CEST | Pressemeddelelse
Den første transmissionslinje, der forbinder Tysklands vindrige nord med det industrielle syd, opføres med højspændingskabler fra danske NKT. Med en garanti på 3,55 mia. kr. bidrager EIFO til finansieringen af projektet og cementerer elnet som et nyt forretningsområde.
Climentum Capital Fund II rejser 450 mio. kr. til tidlige klima-startups3.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Europæiske Investeringsfond, EIFO og Ingeniørforeningen IDA går med i Climentum Capitals anden fond, der vil investere i europæisk klimateknologisk innovation og bidrage til omstillingen af europæiske industrier og erhverv, der fortsat er afhængige af fossil energi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum