home a/s

Flere lejligheds-fremvisninger i maj – uændret for huse

Del

Fremvisningsindeks: Stort fald i forhold til sidste år, men det er der en god forklaring på

Resumé:

  • homes fremvisningsindeks, der måler udviklingen i antallet af fremvisninger hos home, viser, at antallet af fremvisninger af huse faldt med 0,2 %, mens antallet af fremvisninger af ejerlejligheder steg med 2,8 % fra april til maj (sæsonkorrigeret), når man måler som et tremåneders glidende gennemsnit.
  • Over de seneste tre måneder er antallet af fremvisninger af huse og ejerlejligheder faldet med henholdsvis 4,0 % og 5,1 %.
  • Antallet af fremviste huse og ejerlejligheder var i maj henholdsvis 13,9 % og 25,3 % lavere end samme måned sidste år.
  • Fremvisningerne af ejerlejligheder er faldet kraftigt det seneste år, men kommer også fra et meget højt niveau sidste år, hvor der var ekstraordinært meget fart på markedet for ejerlejligheder. På villamarkedet har fremvisningerne været mere eller mindre konstante siden august.

Ifølge homes fremvisningsindeks, som er en pålidelig indikator for den fremtidige handelsaktivitet på boligmarkedet, faldt antallet af fremvisninger af huse med 0,2 % (hvilket i praksis vil sige, at de var uændrede), mens antallet af fremvisninger af lejligheder steg med 2,8 % fra april til maj (sæsonkorrigeret) – når man måler udviklingen som et tremåneders glidende gennemsnit. Antallet af fremviste huse og ejerlejligheder i maj var henholdsvis 13,9 % og 25,3 % lavere end i maj sidste år.

Selvom fremvisningerne af lejligheder steg i maj, har vi stadig set en klar tilbagegang over det seneste års tid. Her skal man huske på, at selvom et fald i antallet af fremvisninger på 25 % over det seneste år lyder meget voldsomt, så var netop foråret sidste år også en periode med meget høj handelsaktivitet. Det er derfor ikke så mærkeligt, at vi har set en korrektion tilbage mod et mere normalt niveau.

For husenes vedkommende har udviklingen været noget mere jævn end  for ejerlejlighederne. Fremvisningen af villaer har da også taget et væsentligt mindre dyk end ejerlejlighederne, og det ser ud til, at aktiviteten på villamarkedet har stabiliseret sig på det nuværende niveau.  

Yderligere oplysninger:
Mads Ellegaard, relationschef - tlf 5040 5040 - mael@home.dk 

homes fremvisningsindeks for huse og ejerlejligheder er gode ledende indikatorer for den fremtidige udvikling i handelsaktiviteten, idet der er en vis forsinkelse, fra folk begynder deres boligjagt, til de rent faktisk køber en bolig. Denne forsinkelse er typisk på et par måneder. En stigning i antallet af fremvisninger på 1 % betyder således typisk en stigning i antallet af handler på 1 % 1-2 måneder efter, om end dette ikke er en naturlov. Med 

homes fremvisningsindeks får man dermed et godt indtryk af den aktuelle temperatur på boligmarkedet, da fremvisningsindekset kan belyse, om boligsalget vil være stigende eller faldende i de kommende måneder. Det er relevant, da boligefterspørgslen er væsentlig for prisdannelsen på boligmarkedet på kort sigt. Hvis der er større efterspørgsel på boliger, så presser det alt andet lige boligpriserne op. Yderligere har fremvisningsindekset den fordel, at antallet af fremvisninger hurtigt kan opgøres, mens registreringen af det faktiske salg tager lidt længere tid.

homes fremvisningsindeks for huse og ejerlejligheder flugter godt med udviklingen i salgstallene fra Danmarks Statistik, Realkreditrådet og Realkreditforeningen m.fl. 

Nøgleord

Billeder

Vedhæftede filer

Information om home a/s

home a/s
home a/s
Søren Frichs Vej 36 F
8230 Åbyhøj

+45 86154300http://home.dk/

home-kæden - kort fortalt

home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.

• home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
• home blev stiftet den 1. august 1989
• home omsætter årligt boliger for en værdi af 25-30 mia. kroner.
• home har over 900 ansatte**
• home er en franchise-kæde
• home har ca. 90 franchisetagere, hvoraf de største driver 10-15 forretninger
• home har godt 160 home-forretninger fordelt over hele landet**
• homes ambition at være danskernes førstevalg på boligmarkedet.
• home har 4 servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.

home driver også en erhvervsmæglerkæde, home Erhverv, som er et landsdækkende netværk af erhvervsmæglere, der arbejder med salg, udlejning, vurdering og rådgivning inden for erhvervsejendomme og erhvervslokaler.

Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.

* tns Gallup sep. 2017
** pr. sep.2017

Følg pressemeddelelser fra home a/s

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra home a/s

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum