Flere lånere ad gangen fra på mandag
22.5.2020 14:02:48 CEST | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

Guldborgsund-bibliotekerne har nu haft åbent en lille uges tid til stor glæde for lånerne. Siden biblioteket åbnede op for reservering af materialer på hjemmeside og i app’en, er der blevet foretaget over 1300 reservationer og på den første åbningsdag gennemførte biblioteket knapt 500 ekspeditioner.
Den første uge åbnede biblioteket forsigtigt op og lukkede kun én låner ind ad gangen med udlevering af materialer af personalet. Man kan derfor forestille sig, at der vil være stor glæde at spore blandt bibliotekets mange lånere, når Guldborgsund-bibliotekerne nu lukker yderligere op. Fra på mandag den 25. maj får lånerne nemlig mulighed for selv at bevæge sig rundt blandt reolerne og finde bøgerne på hylderne. Derudover åbnes der op for, at der kan være endnu flere lånere på biblioteket ad gangen.
”Vi har fået et bedre overblik over, hvor mange lånere det er ansvarligt at lukke ind på biblioteket ad gangen og derfor er vi nu allerede klar til at tage genåbningen et skridt videre”, fortæller assisterende leder af Bibliotek & Borgerservice Sonja Christina Rasmussen. Antallet er udregnet efter Sundhedsstyrelsens regelsæt og der vil blive holdt godt øje med, hvor mange der befinder sig i biblioteksrummet ad gangen.
Ud fra regeringens retningslinjer vil det dog fortsat udelukkende være muligt at aflevere og låne materialer. Det betyder, at lånerne fortsat må væbne sig med tålmodighed, da det endnu ikke er muligt fx at sætte sig og læse avisen eller bruge pc’erne. Servicen "Åbent bibliotek" er ligeledes forsat lukket og brugerne kan derfor endnu ikke selv lukke sig ind på biblioteket.
Der bliver til gengæld adgang til børnebiblioteket på Hovedbiblioteket i den betjente åbningstid, men også her må bibliotekets små brugere fortsat vente med at boltre sig i legetøjet og hygge med spil og højtlæsning, da der kun vil være adgang til udlån af materialer. Til gengæld vil der være rig mulighed for at finde nyt, skønt læsestof til frilæsningen og hyggelæsningen til at låne med hjem, og måske lige nuppe en film eller to med, som familien kan samles om i sofaen derhjemme.
Har du fortsat materialer derhjemme, der skulle have været afleveret under nedlukningen, så husk at aflevere dem inden udgangen af maj måned - så får du nemlig ikke gebyrer på dem.
Fra mandag den 25. maj vil du desuden kunne aflevere materialer uden for betjeningstiden på Hovedbiblioteket via brevsprækken.
Kontakter
Leder af Bibliotek & Borgerservice, Charlotte Møller, telefon 2518 0370
Billeder
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Bibliotek og Borgerservice samles i Nysted2.9.2026 14:14:26 CEST | Pressemeddelelse
Fra 5. oktober 2026 kan borgerne møde både bibliotek og borgerservice i Det Gamle Pakhus i Nysted
Faciliteter i landdistrikterne får et løft: 339.000 kroner til lokale fællesskaber1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire projekter i Grænge, Stubbekøbing og Øster Toreby får tilsammen 339.000 kroner fra Landdistriktspuljen. Pengene går til nyt tag, en mastekran, toiletforhold og en ny tribune. Fælles for projekterne er, at de skaber bedre rammer for et aktivt hverdagsliv og stærke lokale fællesskaber.
Guldborgsund Kommune afslører vejnavn opkaldt efter falden soldat27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nybygget skoles vej i Sundby på Lolland opkaldes efter en falden soldat fra lokalområdet. Lørdag den 5. september bliver vejnavnet afsløret i anledningen af Flagdagen, hvor udsendte og faldne soldater hædres for deres indsats.
Guldborgsund Kommune indgår samarbejde om værested for tidligere udsendte26.8.2026 12:05:50 CEST | Pressemeddelelse
Der er behov for flere tilbud til tidligere udsendte i Guldborgsund. Særligt til dem, som kommunen har svært ved at komme i kontakt med. Derfor har Socialudvalget i Guldborgsund netop besluttet at indgå et offentligt-civilt samarbejde om værestedet BaseCamp i Radsted.
Hjemtagelse af foreningshus’ bygningsdrift skal sikre lige vilkår for alle25.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune hjemtager bygningsdriften af foreningshuset Guldborgen. Det skal skabe større gennemsigtighed og sikre ens vilkår for alle foreninger, der bruger huset. Samtidig bliver foreningerne fritaget for gebyr, og ingen eksisterende lokaletider flyttes.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



