Flere ladeparker på vej - nu også på Sjælland
17.11.2022 09:00:00 CET | Vejdirektoratet | Nyhed

Salget af elbiler stiger forsat. Derfor tog Vejdirektoratet i september hul på opgaven med at udbygge landets ladeinfrastruktur.
Første spadestik blev taget på Fyn på rasteplads Lillebælt Syd, og nu er turen kommet til Sydsjælland, hvor rastepladserne Tappernøje Øst og Vest hver får 12 lynladepladser til elbiler.
Derudover etablerer Vejdirektoratet ti nye parkeringspladser til lastbiler på Tappernøje Øst til gavn for de mange lastbilchauffører, der har brug for et hvil i ny og næ.
Projektleder Charlotte Veiss-Pedersen, Vejdirektoratet, siger:
”Vi er i fuld gang med at udvide vores rastepladser langs motorvejene. Der skal være plads til, at lastbilchauffører kan overholde deres køre- og hviletider, og så skal de mange nye elbilister trygt kunne køre ud på de længere ture - vel vidende at de kan lade op på vejen. Ladeparkerne på Tappernøje bliver indrettet, så man nemt og hurtigt kan finde en ledig ladestander og uden problemer kan få sig placeret rigtigt i forhold til ladestikket på bilen”.
Når der skal lades op, skal der også være plads til de køretøjer, der fylder lidt mere. Ladeparkerne vil derfor have båse til for eksempel varevogne, biler med campingvogne og trailere. På den måde har alle elbilister mulighed for at komme forbi og fylde strøm på bilen.
Med fokus på bæredygtighed etablerer Vejdirektoratet overdækninger med solceller på taget.
Hurtig opladning med lynladere
Lynladerne, som bliver installeret på rastepladserne, har en maksimal effekt på 300 kW, hvilket gør dem i stand til at oplade en elbil til 80 procent på 30 til 40 minutter – afhængig af biltypen. På sigt kan en opladning ske endnu hurtigere, da der er fuld gang i udviklingen af batterier på verdensplan.
Det er ladeoperatøren Cirkle K Danmark A/S, der har vundet udbuddet om at drive de 24 lynladere på Tappernøje-rastepladserne. De forventes alle at stå klar til brug i foråret 2023.
Parkeringspladserne til lastbiler forventes ligeledes at være færdige til foråret 2023.
Kontakter
Charlotte Veiss-PedersenProjektlederVejdirektoratet
Tlf:72 44 22 08cwr@vd.dkTrine Bruus HelboKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:40 31 74 87tbh@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon:
Tlf:51 83 33 93Billeder
Information om Vejdirektoratet
VejdirektoratetCarsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Ny tilkørsel og nedrivning af bro ved E45 Aarhus Nord kan give forlænget rejsetid20.3.2026 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der vil være omkørsel og risiko for kø ved Motorvejskryds Aarhus Nord fra mandag den 23. marts, hvor Vejdirektoratet arbejder med en ny tilkørsel fra Hinnerup mod E45 i sydgående retning, og igen efter påske hvor en bro skal rives ned.
Nu genåbner Rådvedvej over E45 ved Horsens20.3.2026 12:54:04 CET | Pressemeddelelse
Rådvedvej og den nye bro over E45 Østjyske Motorvej mellem Horsens V og Horsens N åbner inden påske.
E20 får ny asfalt mellem Korsør og Vemmelev18.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet reparerer den slidte asfalt på E20 Vestmotorvejen mellem Korsør og Vemmelev fra den 23. marts til den 1. april. Af hensyn til trafikanterne bliver arbejdet udført i aften- og nattetimerne.
Dronning Margrethe II’s Bro åbner for trafik17.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Inden længe kan de første biler og cykler tage turen over Storstrømmen på Dronning Margrethe II’s Bro. Broen åbner for bil- og stitrafik mandag den 23. marts.
Kom til informationsmøde om 3. etape af Kalundborgmotorvejen17.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Onsdag den 25. marts afholder Vejdirektoratet et informationsmøde i Knabstrup Hallen om 3. etape af Kalundborgmotorvejen. Mødet vil omhandle strækningen mellem Tornved og Knabstrup.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
