Flere kvinder end mænd flytter, når partneren dør
I Danmark er over 280.000 mennesker over 50 år enker eller enkemænd. Når man mister sin livsledsager, er det en omvæltning på mange parametre. Et af dem kan være boligskift. Men bosituationen er ikke ens for danske kvinder og mænd, efter de mister deres partner. Det viser et studie fra Københavns Universitet.
”Der er en tydelig kønsforskel på enker og enkemænd, når det gælder bolig og bosætning – især i forhold til, hvor meget man skifter bolig. Enker og enkemænd lader dermed til at blive påvirket forskelligt af deres nye livssituation,” siger Aske Egsgaard-Pedersen, geograf og tidligere ph.d.-studerende ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet.
Han har ved hjælp af registerdata undersøgt mønstrene i boligskift for titusinder af danske enker og enkemænd mellem 50 og 90 år over en 25-årig periode.
Kvinder er langt mere mobile
Undersøgelsen viser, at enker i langt højere grad end enkemænd flytter bopæl i tiden efter, at de har mistet deres partner. Mens godt 30% af alle enker flytter i ny egen bolig efter partnerens død, gælder det kun for 20% af enkemændene. Samtidig flytter en lidt større andel af kvinder end mænd på plejehjem.
Derudover er enker statistisk set mere tilbøjelige til at flytte end andre kvinder i op til fire år efter partnerens død, hvor det kun gælder i to år for enkemænd sammenlignet med andre mænd.
”Vi kan ikke her fastslå de underliggende årsager til de forskelle, vi ser. Men meget tidligere forskning peger på, at enker generelt er dårligere stillet økonomisk end enkemænd, fordi mænd typisk har en højere indtægt og større pensionsopsparing. Så en grund kan være, at enker oplever en større - og længerevarende - forringelse af deres økonomiske situation end enkemænd og derfor er nødt til at flytte til noget billigere,” siger Aske Egsgaard-Pedersen.
Han tilføjer dog:
”Men samtidig tyder flere studier på, at kvinder ofte har stærkere sociale netværk end mænd og dermed oplever mere emotionel støtte i situationen. Det gør muligvis, at de er mindre ’bange’ end mænd for at flytte til en bolig, som i virkeligheden måske er mere passende. Så dette kan også være en del af forklaringen på kønsforskellen i tallene.”
Færre kvadratmeter
Studiet viser også, at både kvinder og mænd flytter til mindre boliger efter overgangen til enkestand. Hvor enkemænd i gennemsnit skærer størrelsen på bolig ned med 9 m2, reducerer enker deres boligareal med 12 m2.
”Det er ikke overraskende, at begge køn flytter til en mindre bolig. Men også her er der en statistisk kønsforskel på, hvor meget mindre boligen bliver. Og også her er det nærliggende at pege på økonomi som en mulig årsag,” siger forskeren.
Bedre bolig-alternativer til de ældre
Aske Egsgaard-Pedersen pointerer, at der er brug for kvalitativ forskning i de underliggende årsager.
”Selv i et nordisk land, hvor ligestilling fylder meget, er der stadig et stykke vej til, at der er lige muligheder for mænd og kvinder, når de mister deres livspartner. Her bør man undersøge nærmere, hvad der kan gøres for at støtte både mænd og kvinder i en svær fase af deres liv og være bevidst om, at enker og enkemænd altså ikke er én størrelse, som nødvendigvis har samme adfærd eller samme behov,” siger Aske Egsgaard-Pedersen.
Det er geograf og lektor Høgni Kalsø Hansen fra Institut for Geovidenskab og Naturformidling enig i.
Han mener, at mere viden, om hvad der får enker og enkemænd til at flytte, og hvad der forhindrer dem i det, kan komme både den enkelte borger og samfundet til gode:
”Tallene fra undersøgelsen viser også, at størstedelen af både enker og enkemænd bliver boende, hvor de bor – det gælder 70% af kvinderne og 80% af mændene. Og det er selvfølgelig fint, hvis det er det, de ønsker. Men hvis mange af dem – måske især mænd - i virkeligheden bliver boende, fordi de har sociale udfordringer, bør der gøres noget for at skabe attraktive alternativer til dem,” siger Høgni Kalsø Hansen og fortsætter:
”Man bør måske tænke denne problemstilling ind i bolig- og byplanlægningen ved fx at planlægge flere mindre boliger, der er attraktive både økonomisk og socialt – hvor der fx er et aktivt liv og netværk, de kan indgå i. Det ville samtidig frigive boligmasse på markedet. I stedet for hele tiden at bygge nyt kan vi ad den vej udnytte den eksisterende boligmasse bedre.”
Resultaterne fra studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Housing Studies.
Nøgleord
Kontakter
Aske Egsgaard-Pedersen
aske7co@gmail.com
+45 25 63 20 42
Maria Hornbek
Journalist
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
maho@science.ku.dk
+45 22 95 42 83
Billeder
Links
Information om Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Bülowsvej 17
1870 Frederiksberg C
35 33 28 28https://science.ku.dk/
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution.
Fakultetets væsentligste opgave er at bidrage til løsning af de store udfordringer, som vi står overfor i en verden under hastig forandring med øget pres på bl.a. naturressourcer og markante klimaforandringer - både nationalt og globalt.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Verdens tundra udleder overraskende mere CO2, når det bliver varmere17.4.2024 17:00:00 CEST | Pressemeddelelse
KLAUSULERET TIL DEN 17. APRIL KL. 17:00 Når det bliver varmere, vil den arktiske tundrajord formentlig frigive 30% mere CO2, end den gør i dag. Og det er næsten fire gange mere, end hvad man tidligere har estimeret. Det viser et stort internationalt studie, som forskere fra Københavns Universitet har bidraget til, og som netop er offentliggjort i tidsskriftet Nature.
Internet can achieve quantum speed with light saved as sound15.4.2024 11:16:35 CEST | Press release
Researchers at the University of Copenhagen’s Niels Bohr Institute have developed a new way to create quantum memory: A small drum can store data sent with light in its sonic vibrations, and then forward the data with new light sources when needed again. The results demonstrate that mechanical memory for quantum data could be the strategy that paves the way for an ultra-secure internet with incredible speeds.
Internettet kan få kvantefart med lys gemt som lyd15.4.2024 10:47:07 CEST | Pressemeddelelse
Forskere ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet har udviklet en ny måde at skabe såkaldt kvantehukommelse: En lille tromme kan gemme data sendt med lys i dens lydvibrationer, for siden at sende data videre med nye lyskilder, når det igen skal bruges. Resultaterne understreger at en mekanisk hukommelse for kvantedata kan være strategien, der baner vej for et ultra sikkert internet med utrolige hastigheder
Hegn og veje har givet ikonisk savannedyr genetiske problemer12.4.2024 11:06:30 CEST | Pressemeddelelse
De ikoniske gnu-vandringer er blevet et særsyn i Afrika, fordi vi mennesker har afskåret dyrenes historiske vandringsruter med veje, hegn, byer og landbrug. Og det har ført til genetisk forfald i de bestande, som ikke længere har mulighed for at flytte sig, viser ny forskning, som Københavns Universitet har stået i spidsen for.
Iconic savanna mammals face genetic problems due to fences and roads12.4.2024 11:04:29 CEST | Press release
Wildebeest migrations have become a rarer sight in Africa as humans continue to interrupt their historic migratory routes with roads, fences, cities, livestock and farmland. This has led to genetic decay in those herds that are no longer able to roam freely, according to new research led by the University of Copenhagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum