Flere kommunale bygninger får solceller på tagene

Mellem 2013 – 15 gennemgik flere af kommunens bygninger i Guldborgsund Kommune energirenoveringer, hvor der i mange tilfælde blev investeret i at få solceller op på tagene på blandt andet flere skoler. Men nye regler på området betød en brat opbremsning for investeringerne i solceller.
Herfra skulle hvert enkelt solcelleanlæg nemlig selskabsudskilles, hvis det blev sat op på en eksisterende bygning.
- Vi har sammen med rigtigt mange andre kommuner protesteret højlydt mod de regler, der blev vedtaget på Christiansborg dengang. De nye regler betyder at den fortjeneste, der før kunne være på at investere i den grønne strøm, nu vil blive ædt op af omkostninger til administration, forklarer formand for Teknik, Miljø og Ejendomsudvalget Peter Bring-Larsen.
Men nu er det igen muligt, at få solceller op på tagene uden de administrationsudgifter. Energistyrelsen har nemlig givet kommunen dispensation til at opføre nogle af de solcelleanlæg, der var på tegnebrættet tilbage i 2015, uden at de skal leve op til de nye regler om selskabsudskillelse.
Det betyder, at kommunen nu har mulighed for at installere anlæg for op til 216 kW.
Det forventes, at solcelleanlæggene vil fordeles på omkring seks ejendomme.
- Vores forvaltning skal nu se på, hvor det vil give mening at placere de her solceller. Vi kan ikke genbruge listen fra 2015 én til én. Nogle af de bygninger, der var i spil dengang bliver ikke brugt på samme vis, så nogle steder er energiforbruget et andet i dag. Samtidig er der jo sket en masse i den teknologiske udvikling, så der skal foretages nye beregninger, inden den endelige liste ligger klar, fortæller udvalgsformanden.
Et af de steder, der er sikker på listen er Nysted Børnehus. Her kommer minimum et anlæg på 7 kW op på taget. I det hele taget prioriteres institutioner og skoler højt, fordi der er aktiviteter fordelt over mange timer om dagen, og dermed kan energien, der produceres udnyttes bedst muligt.
- Vi har allerede solceller på tagene på størstedelen af vores folkeskoler, og vi vil rigtigt gerne se på muligheden for investere mere her, da det er et af de steder, det giver allerbedst mening, siger Peter Bring-Larsen.
De nye solcelleanlæg kommer op på tagene henover foråret og sommeren. Hvis du undrer dig over at nogle byggerier, der er kommet til efter 2015 har solceller på tagene, så er det fordi, der stadig prioriteres at investere i solceller i forbindelse med nybyggerier, hvor reglerne for selskabsudskillelse ikke gælder.
Derfor dækker solceller i dag også en stor del af energiforbruget på blandt andet Sophieskolen, der stod færdig i 2016, ligesom solceller også er en selvfølge på store byggerier som den nye bæredygtige skole i Sundby og byggeriet af den nye multihal i Nykøbing.
Kontakter
Udvalgsformand Peter Bring-Larsen, telefon 25 18 00 02.
Projektleder i Projekt og Energi Birgitte Andersen, telefon 25 18 07 53
Kommunikationskonsulent Stine Melissa Jensen, telefon 25 18 04 90
Billeder

Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune støtter fællesskaber og faciliteter i landdistrikterne23.12.2025 08:16:19 CET | Pressemeddelelse
Horbelev Ungdomsklub, Wonder Studios, Nysted Sejlklub og Lolland-Falster i Vækst får økonomisk støtte til både drift, events og udvikling.
Guldborgsund Bibliotek & Borgerservice fortsætter som informationscenter for Europe Direct Sjælland23.12.2025 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Guldborgsund Bibliotek & Borgerservice er endnu en gang udpeget som informationscenter for Europe Direct Sjælland. Som noget nyt skal centret fremover også dække Bornholm.
Prisfest 2025: De nominerede er…22.12.2025 08:54:41 CET | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune inviterer igen i år til Prisfest. Det bliver en festlig og mindeværdig aften, hvor medaljevindere fejres, og frivillige, foreninger og kulturaktører hædres for deres indsats. Nu er de nominerede til Prisfest 2025 fundet.
Beskæftigelsesudvalget i Guldborgsund Kommune takker af og giver stafetten videre19.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesudvalget i Guldborgsund Kommune har netop holdt sit sidste møde. Fra 1. januar 2026 overlader udvalget roret til det nye Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsudvalg, som fremover skal stå i spidsen for kommunens beskæftigelsesindsats.
Skolemad er kommet godt fra start i Guldborgsund Kommune18.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tilbage i juni måned dumpede en god nyhed ind ad døren hos Sundskolen i Nykøbing Falster. Skolen var som den eneste folkeskole på Lolland-Falster kommet med i det nationale skolemadsforsøg, hvor 191 skoler over hele landet afprøver skolemad. Skolemadsforsøget blev sat i gang i november og har indtil nu været en stor succes.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
