Flere københavnere med ikke-vestlig baggrund kommer i arbejde og uddannelse

Flere kommer i job. Flere starter på en uddannelse, og færre falder fra igen. Færre bliver udsat for social kontrol.

På en række punkter går det fremad med integrationen i København. Det viser Integrationsbarometeret for 2018, der gør status på kommunens integrationspolitik fra 2015-2018.

Eksempelvis er ledigheden for københavnere med ikke-vestlig baggrund på fire år faldet fra 14,1 procent i 2014 til 8,7 procent i 2018.

Det svarer til, at 1.695 københavnere med ikke-vestlig baggrund ikke længere er på offentlig forsørgelse.

”Det er glædeligt, at det på de vigtigste pejlemærker går fremad med integrationen. Vores integrationsarbejde handler først og sidst om job og uddannelse og at få flere med i det arbejdende fællesskab. Når du først er ude på arbejdsmarkedet og bidrager til samfundet, så har du taget et afgørende skridt mod en vellykket integration og til at lære dine børn, at de har reelle valgmuligheder og friheden til at tilrettelægge deres liv, som de ønsker”, siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V)

Barometeret viser, at Københavns Kommune i de sidste tre år næsten har halveret den såkaldte merledighed – forskellen i ledighed mellem københavnere med dansk baggrund og med ikke-vestlig baggrund – til 4,6 procentpoint i 2018.

Demokratiske udfordringer
Integrationsbarometeret 2018 viser dog også, at der er udfordringer.

Hver tredje københavner med ikke-vestlig baggrund mellem 18 og 29 år mener, at religiøse love skal følges, selvom det kan være i strid med dansk lovgivning, hvor det i 2016 var knap hver fjerde. Udviklingen er gået i samme retning for københavnere med dansk baggrund, hvor 18 procent mener, at traditioner skal følges, selvom de kan være i strid mod dansk lov.

Der er derudover sket et fald i antallet af unge med ikke-vestlig baggrund, som bakker op om et demokratisk system fra 84 til 79 procent. For unge københavnere med dansk baggrund er tallet 93 procent.

”Det bekymrer mig meget, at et stigende antal unge københavnere ikke bakker op om vores demokrati. Forklaringen ligger nok mange steder, og ansvaret hviler på flere skuldre. Men når vi arbejder for, at unge skal have et fritidsjob og en praktikplads, så er det også for at række ud og anerkende dem og få de unge til at føle sig, som en del af samfundet. Og jeg tror på en sneboldseffekt mod en større respekt for demokratiet, når du først sidder i frokoststuen med dine kolleger og diskuterer samfund og politik”, siger Cecilia Lonning-Skovgaard.

Beskæftigelses- og integrationsborgmesteren betoner også betydningen af regeringens ghettoplan, som vil give kommunerne nye redskaber til at bryde parallelsamfund op.

Ligeledes fremhæver Cecilia Lonning-Skovgaard, at der i den nyligt vedtagne Integrationshandleplan, der sætter rammerne for de næste fire års arbejde med integrationen i København, er flere initiativer rettet mod større inklusion.

Fakta fra Integrationsbarometer 2018:

• På 15 ud af 26 områder er målet for Københavns Kommunes integrationsindsats 2015-18 nået. Kun på 5 områder er målene decideret ikke nået.
• Merledigheden er faldet 43 pct. fra 2014-18
• Der er på to år – 2017-18 – skaffet over 500 fritidsjob til unge med ikke-vestligbaggrund
• I 2017 droppede 24 procent af unge med ikke-vestlig baggrund ud af en erhvervsuddannelse. I 2014 var det 35 procent.
• Andelen af uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere med ikke-vestlig baggrund, der begynder en uddannelse, er nu større end dem med dansk baggrund: I rene tal begynder 43 procent en uddannelse – sammenlignet med 34 procent i 2014.
• Andelen af unge med ikke-vestlig baggrund, der oplever, at de må have en kæreste for deres familie, er steget fra 78 procent i 2015 til 85 procent i 2018.

Se hele Integrationsbarometeret her:

https://www.kk.dk/sites/default/files/edoc/Attachments/22742514-31522188-1.pdf