Flere københavnere med ikke-vestlig baggrund kommer i arbejde og uddannelse
På en række punkter går det fremad med integrationen i København, viser Integrationsbarometeret for 2018. Men et et stigende antal unge københavnere bakker ikke op om demokratiet og er klar til at tilsidesætte dansk lovgivning for religiøse og kulturelle love. Det bekymrer beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V).
Flere kommer i job. Flere starter på en uddannelse, og færre falder fra igen. Færre bliver udsat for social kontrol.
På en række punkter går det fremad med integrationen i København. Det viser Integrationsbarometeret for 2018, der gør status på kommunens integrationspolitik fra 2015-2018.
Eksempelvis er ledigheden for københavnere med ikke-vestlig baggrund på fire år faldet fra 14,1 procent i 2014 til 8,7 procent i 2018.
Det svarer til, at 1.695 københavnere med ikke-vestlig baggrund ikke længere er på offentlig forsørgelse.
”Det er glædeligt, at det på de vigtigste pejlemærker går fremad med integrationen. Vores integrationsarbejde handler først og sidst om job og uddannelse og at få flere med i det arbejdende fællesskab. Når du først er ude på arbejdsmarkedet og bidrager til samfundet, så har du taget et afgørende skridt mod en vellykket integration og til at lære dine børn, at de har reelle valgmuligheder og friheden til at tilrettelægge deres liv, som de ønsker”, siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V)
Barometeret viser, at Københavns Kommune i de sidste tre år næsten har halveret den såkaldte merledighed – forskellen i ledighed mellem københavnere med dansk baggrund og med ikke-vestlig baggrund – til 4,6 procentpoint i 2018.
Demokratiske udfordringer
Integrationsbarometeret 2018 viser dog også, at der er udfordringer.
Hver tredje københavner med ikke-vestlig baggrund mellem 18 og 29 år mener, at religiøse love skal følges, selvom det kan være i strid med dansk lovgivning, hvor det i 2016 var knap hver fjerde. Udviklingen er gået i samme retning for københavnere med dansk baggrund, hvor 18 procent mener, at traditioner skal følges, selvom de kan være i strid mod dansk lov.
Der er derudover sket et fald i antallet af unge med ikke-vestlig baggrund, som bakker op om et demokratisk system fra 84 til 79 procent. For unge københavnere med dansk baggrund er tallet 93 procent.
”Det bekymrer mig meget, at et stigende antal unge københavnere ikke bakker op om vores demokrati. Forklaringen ligger nok mange steder, og ansvaret hviler på flere skuldre. Men når vi arbejder for, at unge skal have et fritidsjob og en praktikplads, så er det også for at række ud og anerkende dem og få de unge til at føle sig, som en del af samfundet. Og jeg tror på en sneboldseffekt mod en større respekt for demokratiet, når du først sidder i frokoststuen med dine kolleger og diskuterer samfund og politik”, siger Cecilia Lonning-Skovgaard.
Beskæftigelses- og integrationsborgmesteren betoner også betydningen af regeringens ghettoplan, som vil give kommunerne nye redskaber til at bryde parallelsamfund op.
Ligeledes fremhæver Cecilia Lonning-Skovgaard, at der i den nyligt vedtagne Integrationshandleplan, der sætter rammerne for de næste fire års arbejde med integrationen i København, er flere initiativer rettet mod større inklusion.
Fakta fra Integrationsbarometer 2018:
- På 15 ud af 26 områder er målet for Københavns Kommunes integrationsindsats 2015-18 nået. Kun på 5 områder er målene decideret ikke nået.
- Merledigheden er faldet 43 pct. fra 2014-18
- Der er på to år – 2017-18 – skaffet over 500 fritidsjob til unge med ikke-vestligbaggrund
- I 2017 droppede 24 procent af unge med ikke-vestlig baggrund ud af en erhvervsuddannelse. I 2014 var det 35 procent.
- Andelen af uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere med ikke-vestlig baggrund, der begynder en uddannelse, er nu større end dem med dansk baggrund: I rene tal begynder 43 procent en uddannelse – sammenlignet med 34 procent i 2014.
- Andelen af unge med ikke-vestlig baggrund, der oplever, at de må have en kæreste for deres familie, er steget fra 78 procent i 2015 til 85 procent i 2018.
Se hele Integrationsbarometeret her:
https://www.kk.dk/sites/default/files/edoc/Attachments/22742514-31522188-1.pdf
Nøgleord
Kontakter
Pressechef i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Claus Bøggild på tlf. 22 82 84 37 eller mail JW9K@bif.kk.dk.
Links
Information om Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
København skal være europæisk julehovedstad 202127.2.2021 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
København skal nu markedsføres som europæisk julehovedstad med design, gastronomi og lysinstallationer. Det skal være et kommende lys i coronamørket, mener initiativtageren, beskæftigelses- og integrationsborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard (V). Dansk Erhverv bakker op om ideen.
Hver fjerde københavnske forælder ved ikke, om deres barn taler med ekstremister online23.2.2021 10:02:15 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser, at hver fjerde københavnske forælder ikke ved, hvem deres barn taler med online. Det er problematisk under en coronakrise, hvor børn og unge tilbringer ekstra meget tid bag skærmen, da det kan give grobund for ekstremister. Det mener beskæftigelses- og integrationsborgmester i København, Cecilia Lonning-Skovgaard (V), der nu sætter en oplysningskampagne i gang med hjælp til forældrene.
Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning henter ny administrerende direktør i Erhvervsministeriet5.2.2021 10:07:08 CET | Pressemeddelelse
Line Nørbæk har et skarpt blik for samspillet mellem erhvervsliv og beskæftigelse, som der i dén grad er brug for, når vi skal have kickstartet København efter coronakrisen, siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V).
Modne københavnere skifter spor til at pleje mennesker28.1.2021 09:38:11 CET | Pressemeddelelse
I Københavns Kommune bliver ledige oppe i årene tilbudt at uddanne sig til SOSU-hjælper eller SOSU-assistent under særligt attraktive vilkår. Over 240 ledige med vidt forskellige baggrunde har indtil nu takket ja. Det begejstrer Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard (V).
København viser vejen mod social kontrol26.1.2021 13:06:32 CET | Pressemeddelelse
Ny politisk aftale afsætter 13 millioner kroner til at opkvalificere bl.a. jobcentermedarbejdere, så de bliver bedre til at opspore og håndtere social kontrol. Andre kommuner kan lære af, hvordan vi har gjort det, siger Cecilia Lonning-Skovgaard (V), beskæftigelses- og integrationsborgmester i København.
Nu er der 400 erhvervsparkeringspladser i København31.12.2020 09:57:10 CET | Pressemeddelelse
Travle håndværkere har nu mulighed for at parkere på omkring 400 særlige erhvervsparkeringspladser i hovedstaden. Vi har gjort op med et af erhvervslivets største daglige problemer, og københavnerne får lavere regninger, siger beskæftigelsesborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V).
Københavnske restauranter opgraderer take-away pga. corona22.12.2020 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Restauranterne i København er tvunget til at tænke i nye baner på grund af corona. Det har fået ekstra mange til at søge hjælp fra en særlig omstillingspulje. Beskæftigelses- og integrationsborgmester i København, Cecilia Lonning-Skovgaard (V), hilser de mange nye initiativer velkomne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum