Flere københavnere kan få økonomisk hjælp i resten af 2023
19.1.2023 07:00:00 CET | Københavns Kommune Socialforvaltningen | Pressemeddelelse
Mange københavnere er hårdt ramt af de stigende priser, og Socialudvalget i København kommer nu med en håndsrækning til dem.
Det gør de ved at hæve grænsen for det såkaldte ”vejledende rådighedsbeløb” med 500 kroner.
”Rigtig mange har svært ved at få pengene til at række og flere og flere kan ikke betale deres husleje. De økonomiske udfordringer rammer særligt udsatte borgere. Vores muligheder som kommune er begrænsede, men én af de ting, vi kan gøre, er at hæve det vejledende rådighedsbeløb. Det betyder, at flere københavnere kan få adgang til økonomisk hjælp,” siger Karina Vestergård Madsen, socialborgmester i København (Ø).
Når en borger søger om at få økonomisk hjælp til at dække en regning, skal kommunen vurdere, hvor mange penge, borgeren har tilbage af sin indkomst, når alle faste udgifter er betalt. Størrelsen af det rådighedsbeløb er afgørende for, om borgeren kan modtage enkeltydelser. Socialudvalgets beslutning betyder, at flere ansøgere vil ligge under rådighedsbeløbet og dermed komme i betragtning til økonomisk hjælp.
Det vejledende rådighedsbeløb er dog kun ét af flere kriterier, som kommunen skal forholde sig til, når den vurderer en ansøgning om dækning af enkeltudgifter, ligesom der skal foretages en konkret, individuel vurdering.
Ifølge socialborgmesteren er der fortsat behov for, at Christiansborg lemper på de generelle kriterier for at modtage enkeltydelser.
”Varmepuljen viste helt tydeligt, at kriterierne er alt, alt for stramme. Der er kun søgt om 2 mio. ud af puljens 100 mio. kroner. Regeringen er nødt til at lempe kriterierne, så kommunerne kan hjælpe udsatte danskere, der er hårdt ramt af inflationen,” siger Karina Vestergård Madsen.
Med forhøjelsen af det vejledende rådighedsbeløb, bliver grænsen nu på 6.567 kr. for enlige og på 10.326 kr. for gifte/samlevende.
Rådighedsbeløbet reguleres hvert år den 1. januar med satsreguleringsprocenten, som i år er på 2,7 procent.
Det højere vejledende rådighedsbeløb estimeres at medføre udgifter for 2-5 mio. kr. Forhøjelsen af rådighedsbeløbet træder i kraft, når Borgerrepræsentationen har godkendt, at Socialforvaltningen afholder udgiften. Dette forventes at ske den 2. marts.
Fakta – ansøgninger om enkeltydelser i København
Ansøgninger om enkeltydelser i Københavns Kommune:
- 2021: 11.595 ansøgninger
- 2022: 13.933 ansøgninger
Ansøgninger om enkeltydelser i Københavns Kommune relateret til enkeltudgifter som fx el og varme:
- 2021: 2.361 ansøgninger
- 2022: 3.535 ansøgninger
Kontakter
Mikkel Sander RydzyPressekonsulent
Socialforvaltningen
Information om Københavns Kommune Socialforvaltningen
Københavns Kommune SocialforvaltningenBernstoffsgade 17
1592 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk/sof
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Socialforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Socialforvaltningen
Socialborgmester indkalder nødherberger til krisemøde9.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ved de netop overståede budgetforhandlinger på Københavns Rådhus gik socialborgmester Karina Vestergård Madsen (EL) til forhandlingerne med et ønske om at sikre flere nødovernatningsmuligheder for hjemløse. Desværre var der ikke opbakning til at udvide kapaciteten på byens nødherberger, og derfor vil socialborgmesteren nu mødes med nødherbergerne for at lægge en plan for den kommende vinter.
Socialborgmester: Budgetaftale bør være en øjenåbner for Christiansborg3.9.2026 16:28:03 CEST | Pressemeddelelse
Den netop indgåede budgetaftale i København vidner om, at det økonomiske udgiftspres på socialområdet nu er så stor en udfordring for landets kommuner, at Christiansborg bliver nødt til at tage ansvar og komme med et loft for priserne på private botilbud.
Ny aftale sikrer 1,1 mio. kr. til ”Genskabet” og hjemløse på vej i egen bolig15.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med aftalen om Overførselssagen 2025-2026, som blev indgået i sidste uge, blev der afsat 378,1 millioner kroner til en række indsatser og nye botilbud i Socialforvaltningen. Et af de projekter, der er sikret penge til, er ”Genskabet”, hvor hjemløse på vej i egen bolig kan få hjælp til at skabe sig et mere værdigt hjem.
København får nyt behandlingstilbud til unge fanget i et misbrug af opioider10.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Partierne bag Budget2026 har netop landet en aftale om overførselssagen 2025–2026, der sikrer i alt 378,1 millioner kroner til en række botilbud og indsatser i Socialforvaltningen. Pengene skal blandt andet gå til at hjælpe det stigende antal af unge, som er afhængige af opioider og andre rusmidler.
Flere københavnske børn er fastholdt i længerevarende fattigdom19.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af børn, der vokser op i fattigdom i København, er samlet set faldet fra cirka 5.100 i 2023 til cirka 4.800 i 2024, men der er i samme periode sket en stigning i antallet af børn, der har været fanget i fattigdom i mere end ét år. Det fremgår af den seneste opgørelse over børnefattigdom i København.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum