Flere idrætstimer og uddannelse af lærere skal sætte folkeskoler i bevægelse

Med ophøjelsen af Idræt til eksamensfag og et krav om 45 minutters bevægelse om dagen satte folkeskolereformen de danske skoleelever i bevægelse. For at hjælpe skoleledelse og undervisere på vej, har Danmarks Idrætsforbund (DIF), Team Danmark og VIA University College indført Idrætsskoler. Nymarkskolen i Slagelse bliver som den første skole i landet certificeret 21. januar.

”Vi glæder os over, at eleverne på Idrætsskolerne nu får glæde af en aktiv hverdag. En aktiv skoledag giver både sundere, gladere og mere koncentrerede elever, hvis de får lov til at bevæge sig i løbet af skoledagen. Og effekten er større, hvis der er kvalitet i bevægelsen. Derfor er det dejligt, at skolerne efterspørger hjælp til bevægelsesdagsordenen. Det kræver struktur fra skoleledelsen og kommunen, hvis eleverne skal have fuld gavn af en aktiv skoledag,” siger Bodil Borg Høj, lektor i idræt ved VIA University College.

Idrætsskolerne har minimum fem timers idrætsundervisning om ugen, og samtidig skal alle skolens undervisere igennem et forløb, hvor de får viden og konkrete redskaber til mere bevægelse i hverdagen. I Svendborg Kommune har man haft stor succes med at øge antallet af idrætstimer på kommunens skoler.

”Vi har set i Svendborg, at vi både kan halvere andelen af overvægtige og samtidig styrke fagligheden blandt eleverne, hvis vi tager bevægelsen seriøst på samme niveau, som man ville gøre med en faglighed som dansk eller matematik. Derfor mener vi ikke, at det er et spørgsmål om, hvorvidt der er plads til at prioritere det i skolerne. Vi mener ganske enkelt ikke, at vi har råd til at lade være,” siger Mikkel Nørtoft Magelund, teamleder i Team Bredde og Motion i Danmarks Idrætsforbund.

God brandingværdi
Selvom det er fem år siden, at kravet om 45 minutters bevægelse blev indført, halter det fortsat på næsten halvdelen af landets folkeskoler. Den store forskel ærgrer de tre parter.

”Vi kan desværre se, at der er stor forskel på, hvor meget man har taget den nye dagsorden til sig på de enkelte skoler. Sikringen af en høj kvalitet i også denne del af undervisningen er med til at skabe de forudsætninger, det kræver for deltagelse i bevægelse og idræt i resten af skoledagen og i frikvarterne samt i idrætsaktiviteter i foreningerne efter skole. Det kræver en høj faglighed hos underviserne,” siger Peter Jensen, konsulent i Team Danmark.

Torsdag 23. januar er der indkaldt til åben høring i folketinget for at finde løsninger på, hvordan man får mere aktivitet ind i skoledagen. Parterne bag Idrætsskolerne håber, at politikerne vil bruge erfaringerne til at sikre en større forankring af bevægelsesdagsordenen og på landets skoler og i kommunerne.

”En aktiv folkeskole er en unik mulighed for at ramme de 10-15 procent af børnene, der ikke er vokset op med idræt og foreningsliv. Det er den bedste arena til at gøre op med den sociale slagside, vi desværre fortsat ser i børns aktivitetsniveau og sundhed. Derfor håber vi, at både kommuner og folketingets politikere vil bruge erfaringerne til at hente inspiration, så vi kan få alle med. For eksempel som i Randers, hvor Idrætsskolen er et fyrtårnsprojekt, der skal kvalificere kommunens bevægelsespolitik på skoleområdet,” siger Mikkel Nørtoft Magelund.

Fakta: Hvad er en idrætsskole:
En idrætsskole er en skole, som opprioriterer idræt og bevægelse med fokus på, at eleverne styrker deres grundmotoriske fundament, mestrer alsidige idrætsfærdigheder og udvikler glæden ved at bevæge sig. Det sker konkret med strukturelle tiltag og kompetenceløft af både idrætslærere og hele personalegruppen på skolen, så der er fokus på kvalitet og veltilrettelagt undervisning. En idrætsskole bidrager til at øge elevernes læring, trivsel og sundhed. Læs mere på dif.dk/aktivskole

Her er de første otte Idrætsskoler:
Nymarkskolen, Slagelse
Vemmelev Skole, Slagelse
Tornhøjskolen, Aalborg
Sønderbroskolen, Aalborg
Sulsted Skole, Aalborg
Ulsted Skole, Aalborg
Nøvling Skole, Aalborg
Nørrevangsskolen, Randers