Flere hundrede kroners forskel på timeprisen i Østjylland
5.7.2022 05:00:00 CEST | DI Byggeri | Pressemeddelelse
Når familien skal bygge et nyt parcelhus eller virksomheden en ny lagerhal i Favrskov og Aarhus, koster det henholdsvis 832 og 821 kroner per time, kommunen bruger på at sagsbehandle byggetilladelsen. I Horsens, Silkeborg og Norddjurs klarer kommunerne papirarbejdet til henholdsvis 495, 531 og 574 kroner i timen.
Det viser en ny opgørelse fra DI Byggeri over de timepriser, som kommunerne opkræver, når en virksomhed eller en borger søger om en byggetilladelse til enfamiliehuse, landbrugsbygninger, fabriksbygninger og etagebyggeri.
- En timepris på over 800 kroner i Favrskov og Aarhus er helt klart i den høje ende. En høj timepris forpligter i forhold til lige så høj effektivitet. Der skal være en sammenhæng mellem pris og kvalitet. I gennemsnit er der lidt over en måneds ventetid i Aarhus og Favrskov, og det er i den lave ende i Østjylland, selvom det stadig er lang tid at vente en måned på, at papirerne bliver stemplet. I Horsens derimod kan det godt være, at prisen er over 300 kroner lavere, til gengæld er den gennemsnitlige ventetid også tæt på tre måneder, og det er simpelthen for langt tid. Jeg håber, at den nye straks behandling af byggesager i Horsens på sigt kan gøre noget ved ventetiden. Det er et godt initiativ fra kommunens side, siger formand for DI Byggeri Østjylland Michael Ancher og tilføjer:
- En lav timepris kan aldrig opveje en lang ventetid. Vi betaler gerne for en effektiv sagsbehandling, så vi hurtigt kan komme i gang med byggerierne. Men samtidig er det vigtigt at huske på, at kommunernes indtægter fra sagsbehandlingen af byggetilladelser skal hvile i sig selv, og derfor må kommunerne ikke tjene penge på sagsbehandlingen. Så jeg vil tro, at timeprisen i Favrskov og Aarhus er ved at nå grænsen.
I Hedensted er byggetilladelsen gratis.
- Det er en god signalværdi at sende som kommune. Hedensted viser, at de står med åbne arme og byder de virksomheder og familier velkommen, som er ved at bygge enten et nyt hus eller udvide fabrikken og dermed vil investere i kommunen. Men det er ikke i sig selv et mål at have gratis sagsbehandling af byggetilladelser, en effektiv sagsbehandling med korte ventetider er altid at foretrække. Jeg håber derfor, at Hedensted er i gang med at nedbringe ventetiden, siger Michael Ancher.
Flere af de østjyske kommuner har en timepris mellem 600 og 700 kroner. Det gælder Skanderborg, Syddjurs, Odder, Randers, Samsø.
- Odder sagsbehandler byggetilladelser på i gennemsnit seks dage. Hvis alle de andre kommuner i Østjylland er lige så hurtige, så er en høj timepris intet problem. Men fx på Samsø, i Skanderborg, Norddjurs og Syddjurs er ventetiden på en byggetilladelse i gennemsnit mellem 76 og 94 dage. Det er for lang tid, og igen må jeg understrege, at der skal være en sammenhæng mellem pris og kvalitet, siger formand Michael Ancher, DI Byggeri Østjylland.
Kontakter
Formand for DI Byggeri Østjylland Michael Ancher, telefon 40 30 43 70
Regional konsulent Michael Jul-Nørup Pedersen, telefon 29 24 70 09
Presserådgiver Lars Bøgeskov, telefon 22 36 31 38
Links
Information om DI Byggeri
DI ByggeriH.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/
DI Byggeri er et branchefællesskab for over 6.700 virksomheder inden for hele byggeriets værdikæde. Medlemsvirksomhederne beskæftiger knap 120.000 medarbejdere.
Læs mere: DI Byggeri
Følg pressemeddelelser fra DI Byggeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Byggeri
Sekretariatschef fundet til nyt brancheforum mellem DI og 3F8.6.2026 07:42:55 CEST | Pressemeddelelse
Marie Voldby trådte den 1. juni til som sekretariatsleder i det nyoprettede brancheforum mellem DI Byggeri og 3F’s Byggegruppe. Her skal hun stå i spidsen for arbejdet med at finde fælles løsninger til at bekæmpe kriminalitet i byggebranchen.
Dyr olie og global uro sænker tempoet i byggebranchen19.5.2026 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De stigende byggeomkostninger, højere renter og den uforudsigelige geopolitiske situation vil lægge en dæmper på bygge- og anlægsbranchen. Aktivitetsniveauet vil de kommende år primært blive holdt oppe på grund af offentlige investeringer. På boligområdet boomer renoveringer, mens nybyggeri er i et lavt gear.
To nye medlemmer af DI Byggeris bestyrelse19.5.2026 12:11:04 CEST | Pressemeddelelse
Casper Mathiasen, CEO i CRH Denmark A/S, og Frederik Stage Olsen, adm. dir. i HG Danmark A/S, blev valgt ind i DI Byggeris bestyrelse på dagens generalforsamling.
DI Byggeri om råstofkrise: Alternative virkemidler kan reducere manglen på råstoffer – men det er ikke nok28.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse fra Copenhagen Economics viser, at bedre udnyttelse af overskudsjord og klogere planlægning kan dække en betydelig del af den store mangel på råstoffer, Danmark står over for. Men udfordringen med et forsyningsgab på råstoffer består.
Ventetiden på en byggetilladelse tager dyk på Bornholm: Det er et skridt i den rigtige retning9.3.2026 14:21:49 CET | Pressemeddelelse
Ventetiden på at få tilladelse til at bygge på Bornholm har lidt et længe ventet knæk. Nu skal man i gennemsnit vente 116 dage på byggetilladelse, og det står fortsat i skarp kontrast til andre danske kommuner, lyder kritikken fra DI Byggeri Bornholm.