
Flere hundrede kroners forskel på timeprisen i Midt- og Vestjylland
5.7.2022 05:00:00 CEST | DI Byggeri | Pressemeddelelse
Når familien skal bygge et nyt parcelhus eller virksomheden en ny lagerhal i Lemvig, koster det 730 kroner per time, kommunen bruger på at sagsbehandle byggetilladelsen. I Herning og Ringkøbing-Skjern klarer kommunerne papirarbejdet til henholdsvis 368 og 578 kroner i timen.
Det viser en ny opgørelse fra DI Byggeri over de timepriser, som kommunerne opkræver, når en virksomhed eller en borger søger om en byggetilladelse til enfamiliehuse, landbrugsbygninger, fabriksbygninger og etagebyggeri.
- Det er da noget af en prisforskel på Lemvig og Herning. Det er jo næsten dobbelt op på prisen, alt efter i hvilket postnummer du skal bruge byggetilladelsen. Hvad den endelige pris på byggetilladelsen bliver, er selvfølgelig svær at sige, for det kommer jo an på, hvor effektiv sagsbehandlingen er. Det er vigtigt at understrege, at uanset om timeprisen er høj eller lav, er det afgørende, at sagsbehandlingen er effektiv, så ansøgeren hurtigt kan få grønt lys til at sætte spaden i jorden, siger Bo Knudsen, formand for DI Byggeri Midt- og Vestjylland og tilføjer:
- Jeg bemærker, at både Lemvig og Herning ved den seneste opgørelse i gennemsnit havde en ventetid på over 40 dage, hvilket er lang tid – og også længere end en del andre kommuner i Midt- og Vestjylland. Så pris og kvalitet hænger desværre ikke altid sammen, og selv en lav timepris bør ikke være en undskyldning for en lang sagsbehandlingstid.
I Ikast-Brande, Viborg, Struer og Skive er byggetilladelsen gratis.
- Det er et godt signal at sende til både familier og virksomheder, som gerne vil bygge og bo i vores del af landet, at her klarer vi papirarbejdet uden beregning. Det er en god måde at byde velkommen på eller imødekomme de virksomheder og familier, som bliver i kommunen og gerne vil bygge ud eller om. Både Skive og Viborg har sammen med Holstebro nogle af de korteste ventetider på sagsbehandling af byggetilladelser. Så en høj timepris er ikke nødvendigvis det samme som en effektiv sagsbehandling, siger Bo Knudsen.
I Holstebro og Ringkøbing-Skjern ligger prisen på henholdsvis 674 og 578 kroner i timen.
- Når kommunerne sagsbehandler byggetilladelser, skal prisen afspejle kommunens udgifter. Kommunerne må altså ikke tjene penge på at udstede byggetilladelser, og dermed tror jeg, at nogle kommuner er ved at nå loftet for, hvor høj en timepris, de kan tillade sig at tage. Men igen er det afgørende, at ventetiden ikke er unødvendig lang, siger formand Bo Knudsen, DI Byggeri Midt- og Vestjylland.
Kontakter
Formand for DI Byggeri Midt- og Vestjylland Bo Knudsen, telefon 22 72 73 69
Regional konsulent Gitte Vesti, telefon 29 21 77 10
Presserådgiver Lars Bøgeskov, telefon 22 36 31 38
Links
Information om DI Byggeri
DI ByggeriH.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/
DI Byggeri er et branchefællesskab for over 6.700 virksomheder inden for hele byggeriets værdikæde. Medlemsvirksomhederne beskæftiger knap 120.000 medarbejdere.
Læs mere: DI Byggeri
Følg pressemeddelelser fra DI Byggeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Byggeri
Sekretariatschef fundet til nyt brancheforum mellem DI og 3F8.6.2026 07:42:55 CEST | Pressemeddelelse
Marie Voldby trådte den 1. juni til som sekretariatsleder i det nyoprettede brancheforum mellem DI Byggeri og 3F’s Byggegruppe. Her skal hun stå i spidsen for arbejdet med at finde fælles løsninger til at bekæmpe kriminalitet i byggebranchen.
Dyr olie og global uro sænker tempoet i byggebranchen19.5.2026 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De stigende byggeomkostninger, højere renter og den uforudsigelige geopolitiske situation vil lægge en dæmper på bygge- og anlægsbranchen. Aktivitetsniveauet vil de kommende år primært blive holdt oppe på grund af offentlige investeringer. På boligområdet boomer renoveringer, mens nybyggeri er i et lavt gear.
To nye medlemmer af DI Byggeris bestyrelse19.5.2026 12:11:04 CEST | Pressemeddelelse
Casper Mathiasen, CEO i CRH Denmark A/S, og Frederik Stage Olsen, adm. dir. i HG Danmark A/S, blev valgt ind i DI Byggeris bestyrelse på dagens generalforsamling.
DI Byggeri om råstofkrise: Alternative virkemidler kan reducere manglen på råstoffer – men det er ikke nok28.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse fra Copenhagen Economics viser, at bedre udnyttelse af overskudsjord og klogere planlægning kan dække en betydelig del af den store mangel på råstoffer, Danmark står over for. Men udfordringen med et forsyningsgab på råstoffer består.
Ventetiden på en byggetilladelse tager dyk på Bornholm: Det er et skridt i den rigtige retning9.3.2026 14:21:49 CET | Pressemeddelelse
Ventetiden på at få tilladelse til at bygge på Bornholm har lidt et længe ventet knæk. Nu skal man i gennemsnit vente 116 dage på byggetilladelse, og det står fortsat i skarp kontrast til andre danske kommuner, lyder kritikken fra DI Byggeri Bornholm.