
Flere hundrede kroners forskel på timeprisen i hovedstadskommunerne
5.7.2022 05:00:00 CEST | DI Byggeri | Pressemeddelelse
Når familien skal bygge et nyt parcelhus eller virksomheden en ny lagerhal i Rødovre og Lyngby-Taarbæk, koster det henholdsvis 860 og 812 kroner per time, kommunen bruger på at sagsbehandle byggetilladelsen. På Frederiksberg klarer kommunen papirarbejdet til 397 kroner i timen.
Det viser en ny opgørelse fra DI Byggeri over de timepriser, som kommunerne opkræver, når en virksomhed eller en borger søger om en byggetilladelse til enfamiliehuse, landbrugsbygninger, fabriksbygninger og etagebyggeri.
- Der er dobbelt op på timeprisen alt efter, hvilken kommune du skal bygge i. Det er da en forskel, der kan mærkes. Men hvis sagsbehandlingen er effektiv og ventetiden kort, så er der i princippet ikke noget i vejen med at have en høj timepris. Men en høj timepris og en ventetid på i gennemsnit over fire måneder i fx Lyngby-Taarbæk passer ikke sammen. Uanset om det er en virksomhed eller en familie, der skal bygge, er det afgørende, at de hurtigt kan komme i gang. Derfor kan det godt være, at timeprisen er lav på Frederiksberg, men igen gør det ingen forskel, når ventetiden i gennemsnit er 110 dage, siger formand for DI Byggeri Hovedstaden Mads Raaschou og tilføjer:
- Det er ikke afgørende, om timeprisen er høj eller lav. Det afgørende er, at kvaliteten af sagsbehandlingen er i top og ventetiden kort. Det betaler vi gerne for.
I Hvidovre og Glostrup tager kommunen et fast gebyr på henholdsvis 1.071 og 1.000 kroner, og i Ballerup, Gladsaxe, Høje-Taastrup og København er byggetilladelsen gratis.
- Det er en fin måde, kommunen siger tak til de borgere og virksomheder, som investerer i lokalområdet, men det er ikke et mål i sig selv, at byggetilladelser skal være gratis. Der er jo ikke sparet noget ved en gratis byggetilladelse, hvis man skal vente flere måneder på den som fx i København, hvor ventetiden i gennemsnit er 158 dage, siger Mads Raaschou og uddyber:
- Flere kommuner har også fundet ud af, at der er mange omkostninger forbundet med at skrive regninger, opkræve penge osv. Det kan nemt løbe op i lige så meget som sagsbehandlingen, så derfor dropper de det administrative bøvl og klarer papirarbejdet uden beregning.
Flere af kommunerne i hovedstadsområdet har en pris mellem 600 og 800 kroner i timen. Det gælder Tårnby, Albertslund, Ishøj og Dragør, der afregner efter en timepris på henholdsvis 592, 600, 649 og 680 kroner. I Herlev, Brøndby, Vallensbæk og Gentofte ligger timeprisen på henholdsvis 715, 721, 726 og 760 kroner.
- Kommunerne må ikke tjene penge på sagsbehandlingen men højst sende en regning, der svarer til de omkostninger, de har på sagsbehandlingen af den enkelte sag. Derfor er det også helt i orden, at en byggetilladelse koster noget. Men ligesom prisen skal være fair, så gælder det samme for ventetiden, men her bruger selv kommuner med høje timepriser månedsvis på at klare papirarbejdet, og det bør kunne gøres bedre, siger Mads Raaschou.
Kontakter
Formand for DI Byggeri Hovedstaden Mads Raaschou, telefon 28 44 00 88
Regional konsulent Morten Müller Larsen, telefon 52 13 23 28
Presserådgiver Lars Bøgeskov, telefon 22 36 31 38
Links
Information om DI Byggeri
DI ByggeriH.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/
DI Byggeri er et branchefællesskab for over 6.700 virksomheder inden for hele byggeriets værdikæde. Medlemsvirksomhederne beskæftiger knap 120.000 medarbejdere.
Læs mere: DI Byggeri
Følg pressemeddelelser fra DI Byggeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Byggeri
Sekretariatschef fundet til nyt brancheforum mellem DI og 3F8.6.2026 07:42:55 CEST | Pressemeddelelse
Marie Voldby trådte den 1. juni til som sekretariatsleder i det nyoprettede brancheforum mellem DI Byggeri og 3F’s Byggegruppe. Her skal hun stå i spidsen for arbejdet med at finde fælles løsninger til at bekæmpe kriminalitet i byggebranchen.
Dyr olie og global uro sænker tempoet i byggebranchen19.5.2026 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De stigende byggeomkostninger, højere renter og den uforudsigelige geopolitiske situation vil lægge en dæmper på bygge- og anlægsbranchen. Aktivitetsniveauet vil de kommende år primært blive holdt oppe på grund af offentlige investeringer. På boligområdet boomer renoveringer, mens nybyggeri er i et lavt gear.
To nye medlemmer af DI Byggeris bestyrelse19.5.2026 12:11:04 CEST | Pressemeddelelse
Casper Mathiasen, CEO i CRH Denmark A/S, og Frederik Stage Olsen, adm. dir. i HG Danmark A/S, blev valgt ind i DI Byggeris bestyrelse på dagens generalforsamling.
DI Byggeri om råstofkrise: Alternative virkemidler kan reducere manglen på råstoffer – men det er ikke nok28.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse fra Copenhagen Economics viser, at bedre udnyttelse af overskudsjord og klogere planlægning kan dække en betydelig del af den store mangel på råstoffer, Danmark står over for. Men udfordringen med et forsyningsgab på råstoffer består.
Ventetiden på en byggetilladelse tager dyk på Bornholm: Det er et skridt i den rigtige retning9.3.2026 14:21:49 CET | Pressemeddelelse
Ventetiden på at få tilladelse til at bygge på Bornholm har lidt et længe ventet knæk. Nu skal man i gennemsnit vente 116 dage på byggetilladelse, og det står fortsat i skarp kontrast til andre danske kommuner, lyder kritikken fra DI Byggeri Bornholm.