Haderslev Kommune

Flere hjemløse har fået egen bolig i Haderslev Kommune

Del
53 hjemløse eller borgere tæt på hjemløshed i Haderslev Kommune har fået bolig eller har undgået hjemløshed siden 2019. Det er resultatet af et treårigt projekt, der skal forebygge hjemløshed.

Antallet af hjemløse i Haderslev Kommune har været stigende de seneste år. I 2017 viste hjemløsetællingen, at der var 60 hjemløse borgere i kommunen. Det var en stigning på 24 % siden 2015. Tallet steg derfra yderligere til 70 hjemløse borgere i 2019. Derfor igangsatte Haderslev Kommune Projekt HEFO, der var finansieret af satspuljemidler.

”Projekt HEFO er et projekt, hvor vi har arbejdet målrettet med, at der skulle være færre hjemløse eller hjælpe borgere, der var tæt på hjemløshed. Det har vi blandt andet gjort ved at arbejde sammen på tværs af afdelingerne og på den måde sætte tidligere ind med forebyggende indsatser, fordi flere fagpersoner omkring borgeren har fokus på at undgå hjemløshed”, siger Kristina H. Jensen, der er projektleder i projekt HEFO.

Og det må siges at have båret frugt. De 53 borgere, der har været igennem forløbet, hvor de har fået intensiv støtte, har enten bevaret deres bolig eller fået en bolig. Dertil kommer yderligere fire borgere, som lige nu er i gang med forløbet, og som forventes at være i egen bolig, når det er afsluttet. Samtidig er en del af borgerne, faktisk flere end forventet, kommet i behandling for misbrug eller psykiske problemer.

”Chancen for, at borgeren fastholder sin bolig, når han eller hun er i behandling, er større, så derfor er det rigtig positivt, at vi med projektet, har fået flere borgere både i bolig og i behandling”, siger Kristina H. Jensen.

Haderslev Kommune gør nu arbejdsmetoden til en permanent løsning.

”Fra 1. januar ligger indsatsen for at forebygge og opspore hjemløshed i Vejviseren, som har været en stor del af projektet. Ydelsescentret får den koordinerende rolle i den fremskudte indsats, og derudover bevares det samarbejde, der skal sikre sammenhæng for borgeren, hvad enten indgangen til det offentlige er FGU, Familieafdelingen, Jobcentret, SSP, UU-vejledningen, Rusmiddelcentret, psykiatrien eller noget helt andet”, siger Kristina H. Jensen.

Kontakter

Kristina H. Jensen, projektleder på Projekt HEFO
30 74 40 36


Allan Christiansen, faglig koordinator Rusmiddel og Støttecentret Bøndergårdene
23 40 85 49

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Økonomiudvalg indstiller, at direktør stopper i Haderslev Kommune23.4.2024 20:07:28 CEST | Pressemeddelelse

Økonomiudvalget i Haderslev Kommune har i dag besluttet at indstille til kommunalbestyrelsen, at samarbejdet med direktør for Børn og Kultur, Charlotte Veilskov, skal ophøre. Begrundelsen er, at økonomiudvalget ikke længere har den fornødne tillid til, at direktør Charlotte Veilskov kan lykkes med opgaven. Det er kommunalbestyrelsen, der træffer den endelige beslutning i sagen. Charlotte Veilskov er fritaget for tjeneste, indtil kommunalbestyrelsen træffer beslutning på kommunalbestyrelsesmødet. Det er hensigten, at dette kan ske den 30. april 2024, idet en fratrædelsesaftale på det tidspunkt forhåbentlig er på plads. I perioden fra direktør Charlotte Veilskovs fritagelse for tjeneste og frem til, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning i sagen, varetager kommunaldirektøren funktionen som direktør for Børn og Kultur.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye