Flere hjemløse har fået egen bolig i Haderslev Kommune
Antallet af hjemløse i Haderslev Kommune har været stigende de seneste år. I 2017 viste hjemløsetællingen, at der var 60 hjemløse borgere i kommunen. Det var en stigning på 24 % siden 2015. Tallet steg derfra yderligere til 70 hjemløse borgere i 2019. Derfor igangsatte Haderslev Kommune Projekt HEFO, der var finansieret af satspuljemidler.
”Projekt HEFO er et projekt, hvor vi har arbejdet målrettet med, at der skulle være færre hjemløse eller hjælpe borgere, der var tæt på hjemløshed. Det har vi blandt andet gjort ved at arbejde sammen på tværs af afdelingerne og på den måde sætte tidligere ind med forebyggende indsatser, fordi flere fagpersoner omkring borgeren har fokus på at undgå hjemløshed”, siger Kristina H. Jensen, der er projektleder i projekt HEFO.
Og det må siges at have båret frugt. De 53 borgere, der har været igennem forløbet, hvor de har fået intensiv støtte, har enten bevaret deres bolig eller fået en bolig. Dertil kommer yderligere fire borgere, som lige nu er i gang med forløbet, og som forventes at være i egen bolig, når det er afsluttet. Samtidig er en del af borgerne, faktisk flere end forventet, kommet i behandling for misbrug eller psykiske problemer.
”Chancen for, at borgeren fastholder sin bolig, når han eller hun er i behandling, er større, så derfor er det rigtig positivt, at vi med projektet, har fået flere borgere både i bolig og i behandling”, siger Kristina H. Jensen.
Haderslev Kommune gør nu arbejdsmetoden til en permanent løsning.
”Fra 1. januar ligger indsatsen for at forebygge og opspore hjemløshed i Vejviseren, som har været en stor del af projektet. Ydelsescentret får den koordinerende rolle i den fremskudte indsats, og derudover bevares det samarbejde, der skal sikre sammenhæng for borgeren, hvad enten indgangen til det offentlige er FGU, Familieafdelingen, Jobcentret, SSP, UU-vejledningen, Rusmiddelcentret, psykiatrien eller noget helt andet”, siger Kristina H. Jensen.
Kontakter
Kristina H. Jensen, projektleder på Projekt HEFO
30 74 40 36
Allan Christiansen, faglig koordinator Rusmiddel og Støttecentret Bøndergårdene
23 40 85 49
Information om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
80 år efter befrielsen: Fredskrystallerne i Haderslev sætter fokus på fred, frihed og forsoning16.10.2025 11:43:47 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 30. oktober kl. 19 er der fernisering af kunstværket, Fredskrystallerne, på Gammelting i Haderslev – i anledning af 80-året for Danmarks befrielse.
Kulturarv til 18 mio. kroner13.10.2025 13:17:42 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 3. oktober kunne Historie Haderslev åbne de røde døre til deres nye Formidlings- og magasinbygning, Historiens Hus Haderslev; noget alle medarbejderne havde set frem til.
Budget 2026-2029 for Haderslev Kommune skal sikre velfærd og udvikling19.9.2025 13:08:23 CEST | Pressemeddelelse
Der er indgået forlig om budgettet for Haderslev Kommune for de kommende fire år. Forligspartierne ønsker med aftalen at holde hånden under den nære velfærd og fortsat skubbe gang i udviklingen med tre overordnede, strategiske initiativer; kapacitet på plejeboliger, placering af svømmefaciliteter og samlet campus-område, samt en række øvrige prioriteringer.
Tilbagegang i DI-måling – Haderslev sætter retning for det videre arbejde4.9.2025 06:18:36 CEST | Pressemeddelelse
Kommunen tager erhvervsundersøgelsen alvorligt og vil styrke indsatsen i tæt samarbejde med erhvervslivet
Eske Kath skaber nyt gavlmaleri i Haderslev22.8.2025 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Kunstneren Eske Kath står bag nyt værk i Haderslev. Indvielse sker under kulturdage.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
