Flere grundskoleelever søger mod en erhvervsuddannelse
26.3.2019 09:00:31 CET | Børne- og Undervisningsministeriet | Pressemeddelelse
Hver femte elev, som forlader grundskolen (20,1 procent), ønsker i 2019 at begynde på en erhvervsuddannelse. Det er en stigning på 0,7 procentpoint siden sidste års søgning og 1,6 procentpoint siden søgningen i 2017. I alt har 13.309 elever søgt mod en erhvervsuddannelse. Det er 414 elever eller 3,2 procent flere end sidste år. Hver tredje elev, der søger en erhvervsuddannelse, vælger en eux, hvor man både får svendebrev og samtidig opnår generel studiekompetence, så man har mulighed for at læse videre, som dem der gennemfører en gymnasial ungdomsuddannelse.
De gymnasiale uddannelser er stadig de mest søgte ungdomsuddannelser. 72 procent af de elever, som forlader grundskolen, har valgt en gymnasial uddannelse som førsteprioritet. Det er et fald på 1,1 procentpoint i forhold til 2018.
”Det er positivt, at vi for tredje år i træk ser en fremgang i søgningen til erhvervsuddannelserne. Men jeg havde gerne set, at fremgangen var endnu større. Der er stadig store kommunale forskelle, så jeg vil igen opfordre kommuner til at søge inspiration hos andre kommuner, der forstår at introducere folkeskoleeleverne for erhvervsuddannelserne. Der er så mange muligheder for de unge med en erhvervsuddannelse. Det tror jeg, at mange elever og forældre overser. Måske sommerens folkeskoleeksamen og de nye adgangskrav til gymnasiet vil føre til, at flere elever ender med at begynde på en erhvervsuddannelse – det vil vi holde øje med,” siger undervisningsminister Merete Riisager.
Det er fortsat i Nordjylland, at flest unge, andelsmæssigt, søger mod erhvervsuddannelserne. 25,8 procent har en erhvervsuddannelse som førsteprioritet i Region Nordjylland. Hovedstaden halter noget efter. Her søger 13,7 procent mod erhvervsuddannelserne, hvilket er lavest blandt regionerne.
På kommunalt niveau ligger Læsø, Morsø, Stevns, Vejen og Odsherred alle med en søgefrekvens på over 30 procent til erhvervsuddannelserne. Og samlet set ligger i alt 31 kommuner over målsætningen om, at 25 procent af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse i forlængelse af 9. eller 10. klasse. Lavest ligger kommunerne Gentofte, Rudersdal og Hørsholm. Her søger kun henholdsvis 3,9, 4,5 og 6,0 procent af eleverne mod erhvervsuddannelserne. I alt syv kommuner har en søgning til erhvervsuddannelserne på under 10 procent. Kommuner, der i 2020 har en søgning til erhvervsuddannelserne på under 10 procent, vil skulle udarbejde en handlingsplan for at øge søgningen.
47 procent af eleverne i 9. klasse har valgt ikke at forlade grundskolen og vil i stedet fortsætte i 10. klasse. Det er en stigning på 0,8 procentpoint sammenlignet med sidste år.
Læs mere om dette års søgning til ungdomsuddannelserne
Find dette og tidligere års søgning i Datavarehuset
Find dette og tidligere års søgetal for alle kommuner
Pressetelefonen: 2240 0930
Nøgleord
Information om Børne- og Undervisningsministeriet
Børne- og UndervisningsministerietFrederiksholms Kanal 21
1220 København K
33 92 50 00https://www.uvm.dk/
Følg pressemeddelelser fra Børne- og Undervisningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Børne- og Undervisningsministeriet
Ny økonomiaftale med kommunerne: Flere voksne i forårs-SFO skal sikre bedre skolestart18.6.2026 10:52:46 CEST | Pressemeddelelse
Ny økonomiaftale giver muligheden for at forlænge minimumsnormeringer helt frem til skolestart. Det skal sikre flere voksne i forårs-SFO og skabe en mere tryg overgang fra børnehave til skolestart. Samtidig er der afsat 8 milliarder kroner til at forbedre de fysiske rammer på landets skoler samt dag-, fritids- og klubtilbud. Aftalen gør dermed to centrale initiativer fra regeringsgrundlaget til virkelighed.
Presseinvitation: Magnus Heunicke bliver ny undervisningsminister3.6.2026 10:29:02 CEST | Pressemeddelelse
Undervisningsministeriet inviterer til ministeroverdragelse i dag kl. 13, hvor afgående børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) overdrager posten til tiltrædende undervisningsminister Magnus Heunicke (S).
Ny temauge skal være med til at styrke børn og unges kendskab til rigsfællesskabet25.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Børn og unge i Danmark skal have en bedre forståelse for rigsfællesskabet og de tre landes fælles historie. Det skal blandt andet ske gennem ny temauge i grundskolen: Rigsfællesskabsugen.
Et år efter: Børne- og Undervisningsministeriet i fuld gang med at følge op på anbefalinger fra Trivselskommissionen25.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Støtte til ophold på efterskoler, smartphonefri skoler og en ny måde at tale om trivsel på. Her er en status på, hvordan Børne- og Undervisningsministeriet arbejder med Trivselskommissionens anbefalinger.
Elever fra Færøerne og Grønland kan nu bo på deres skolehjem i ferier og på helligdage11.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra i år kan elever på erhvervsuddannelser fra Færøerne og Grønland bo på deres skolehjem på helligdage og i ferier.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum