Flere frivillige får støtte til at fjerne plastik på danske strande
7.6.2022 12:49:29 CEST | Miljø- og Ligestillingsministeriet | Pressemeddelelse
Sommeren er over os, og med solskinsvejr og ferie følger flere ture til stranden. Det er ikke altid en ren fornøjelse. For langs de danske kyster kan man finde plastik og andet affald side om side med vandlopper, tang og sandorme.
Heldigvis gør mange borgere en stor indsats for at fjerne affaldet. Nu får syv projekter fra hele landet økonomisk støtte fra Miljøministeriets Strandoprydningspulje. Det er der brug for, fortæller miljøminister Lea Wermelin:
- Havet er kilde til liv. For os mennesker, for dyr og for planter. Desværre står vi over for massive udfordringer med plastikforurening globalt. For plastik kan opholde sig i havmiljøet i mange 100 år. Det er en trussel mod dyreliv i vandet, og på de strande, hvor det skyller op. Og det ødelægger naturoplevelsen, når børnene får flasker og poser på krogen i stedet for krabber. Så de syv projekter, vi nu giver en økonomisk håndsrækning, gør et vigtigt stykke arbejde, siger miljøministeren.
Strandoprydningspuljen er en del af den nationale plastikhandlingsplan og har uddelt midler to gange årligt siden 2019.
Fortsat stor interesse fra mange forskellige ansøgere
Både private foreninger, organisationer og borgere har ansøgt om midler fra Strandoprydningspuljen. Alle projekter og ansøgninger, der levede op til formål og krav, har fået tilskud.
De frivillige, borgerdrevne projekter er et vigtigt redskab i kampen mod plastikforurening, mener Lea Wermelin:
- Regeringen arbejder målrettet på at bekæmpe plastikforurening ved at reducere unødvendigt plastikforbrug og sikre, at mere af vores affald bliver genbrugt og genanvendt. Hvis vi skal i mål, har vi brug for, at alle tager ansvar. Derfor er jeg meget glad for, at vi kan give støtte til de mange danskere, der bruger deres fritid på at beskytte vores natur.
Følgende syv projekter har fået støtte i denne ansøgningsrunde:
- DGI, We Walk, 490.000 kr
- OM-HU.dk Aps, Elsk din vinterstrand, 500.000 kr
- Race for Oceans, Race for Oceans rundt i Nordjylland, 500.000 kr
- Fonden Miljøpunkt Amager, Sammen om skraldet på Amager 2.0, 68.263 kr
- ELSK Aps, Elsk Beach Clean, 58.500 kr
- Foreningen M/V River Thames, Project Plastic Cleanup Horsens Fjord Vorsø 2022, 12.650 kr
- Natur og Kultur i Ho, Strandrensning på Skallingen, 20.000 kr
Læs mere om Strandoprydningspuljen her.
Kontakter
Anne Fønss BachKommunikationsrådgiver
Tlf:21 27 97 37anfba@mim.dkInformation om Miljø- og Ligestillingsministeriet
Miljø- og LigestillingsministerietFrederiksholms Kanal 26
1220 København K
+45 38 14 21 42https://mim.dk/
Følg pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Regeringen afsætter 14,9 mia. kroner til en national plan for kystbeskyttelse af Danmark23.2.2026 13:00:54 CET | Pressemeddelelse
Med Klimatilpasningsplan II vil regeringen indføre et nyt paradigme for kystbeskyttelse af Danmark. En ny statslig investeringsplan med 14,9 mia. kroner, der skal hjælpe kommunerne med at sikre Danmarks kyster mod den nye klimavirkelighed med hyppigere stormfloder og vildere vejr.
Invitation til pressemøde om National plan for kystbeskyttelse af Danmark – Klimatilpasningsplan II23.2.2026 08:42:00 CET | Presseinvitation
National plan for kystbeskyttelse af Danmark – Klimatilpasningsplan II præsenteres i dag kl. 13.00 i Miljø- og Ligestillingsministeriet.
Regeringen opretter og investerer 254 mio. kr. i nyt nationalt vandkatastrofeberedskab20.2.2026 11:15:48 CET | Pressemeddelelse
For at styrke beredskabet i vandsektoren, har regeringen besluttet at oprette et vandkatastrofeberedskab. Beredskabet skal investere i materiel som tanke, generatorer og pumper til rensning af vand, og der oprettes et beredskabscenter i Miljøstyrelsen med 24/7 vagtordning.
Nyt lovforslag skal skære op til 30 procent af gebyr på glasemballage18.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen sender nu et lovforslag i høring, der fastsætter en ny model for producentgebyret, så virksomhederne er sikret en gennemsigtig og fast pris for kommunernes håndtering af emballageaffald. Lovforslaget skal sænke prisen for emballage, herunder særligt prisen på glas.
Miljøminister vil skabe mere fleksible regler for kommunalt forbud mod ældre brændeovne10.2.2026 14:28:00 CET | Pressemeddelelse
Miljøministeren foreslår en ny dispensationsordning for det kommunale brændeovnsforbud, der skal give kommunerne større fleksibilitet og sikre, at ældre brændeovne, som opfylder samme udledningskrav som modeller installeret efter 1. juni 2008, kan fritages for forbud.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum