Flere foreninger går med i samarbejde om røgfrit idrætsliv
Flere foreninger går med i samarbejde om røgfrit idrætsliv
Når børn og unge tager til idræt, skal det være uden snus og røg. Københavns Kommune og DGI Storkøbenhavn har siden 2018 arbejdet for at skabe et røgfrit idrætsliv for børn og unge, og med stor opbakning fra lokale idrætsforeninger er tre nye idrætsanlæg nu godt på vej til at blive røgfrie.
Når Københavns børn og unge tager til idræt, skal det være slut med at blive mødt af tændte cigaretter, dampende e-cigaretter, snus og nikotinposer under læben. Derfor glæder det sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling og kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard, at tre nye anlæg er med i samarbejdet om at blive røgfrie – Bavnehøj idrætsanlæg, Ryparken Idrætsanlæg og Østerbro Stadion:
”Børn og unge har brug for gode rollemodeller, ikke mindst når de dyrker deres interesser i fritiden. Derfor gør det en forskel, at trænere, frivillige og ældre medlemmer bakker op om, at idrætsliv og røg ikke hører sammen. Jeg er glad for, at DGI Storkøbenhavn kaster sig så engageret ind i partnerskabet om at skabe et røgfrit København, og at flere idrætsforeninger og anlæg nu slutter sig til samarbejdet,” siger Sisse Marie Welling. Mia Nyegaard fortæller, ”Det er godt, at vi i samarbejde med foreningerne, Røgfrit København og DGI Storkøbenhavn kan skabe flere røgfri idrætsmiljøer I København, hvor børn og unge kan opleve og indgå i positive og sunde fællesskaber.”
Væk med forbuddet og frem med fællesskabet
DGI Storkøbenhavn og Københavns Kommune har i tæt samarbejde med de lokale foreninger skabt et idrætsmiljø, hvor der henstilles til, at forældre, trænere og andre voksne, der har relationer til foreningernes aktiviteter, ikke ryger foran hallerne og på sidelinjerne til fordel for børn og unges sundhed. Det sker i regi af partnerskabet med Røgfrit København, og det indebærer bl.a., at foreningerne støtter op om kampagnefilmen ”Tak fordi du ikke ryger på vores anlæg” og anlægspolitikker om røgfrihed ved de idrætsanlæg, de bruger og hjælper med at udbrede budskabet samt viser deres opbakning til et røgfrit foreningsliv.
På de tre nye røgfrie matrikler hilser foreninger røgfrit idrætsliv velkommen. En af dem er Beyram Korkmaz fra kickboxing-foreningen Chin-Gu Full Contact:
”For os er det helt afgørende, at alle foreningerne på Bavnehøj står sammen om et røgfrit idrætsliv. I Chin-Gu Full Contact bakker vi fuldt op, så børn og unge kan være en del af fællesskabet uden at blive mødt af røg og snus.”
I indsatsen er der ikke tale om et rygeforbud, men derimod venlige henstillinger via bl.a. skilte, som beder brugere og besøgene på idrætsanlæggene om at tage hensyn til børn og unge.
I uge 40 og 41 starter kampagnen ’Tak fordi du ikke ryger’ på de sociale medier, og der vil være små events på idrætsanlæggene Bavnehøj, Ryparken og Østerbro stadion.
Nøgleord
Kontakter
For kontakt til DGI Storkøbenhavn kontakt Ida Nyhuus Kristoffersen, projektleder DGI Storkøbenhavn, tlf. 29 21 61 22
For kontakt til sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF) kontakt forvaltningens pressetelefon på tlf. 23 82 80 82.
For kontakt til kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (R) kontakt da forvaltningens pressetelefon på tlf. 33 66 23 45.
Links
Information om DGI
Følg pressemeddelelser fra DGI
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DGI
1.500 landsstævnecykler er blevet til hverdagscykler23.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Cyklistforbundet, Røde Kors centre og idrætsforeninger er blot tre eksempler på, hvor landsstævnecyklerne nu suser rundt. Under DGI Landsstævne i Vejle var cyklerne en bragende succes – nu er de doneret til 74 nye modtagere, hvor de skaber bevægelse og glæde i hverdagen.
9 ud af 10 vil anbefale DGI Landsstævne til andre17.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
9 ud af 10 deltagere til DGI Landsstævne i Vejle vil anbefale andre at deltage næste gang. Også de frivillige er positive, og Vejle-foreninger modtager 717.000 kr. for den frivillige indsats.
Ni nyskabende indsatser skal få flere unge ind i fællesskaber16.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Idrætsfællesskaber kan give unge succesoplevelser, de kan tage med videre i livet. Ni nye indsatser er udpeget af DGI til at styrke unge uden job eller uddannelse som en del af Ungeløftet.
Ny bevægelsesjulekalender til børnehaver er et hit1.12.2025 07:02:00 CET | Pressemeddelelse
Over 4.700 pædagoger og andre voksne har sagt ja tak til at modtage DGI’s nye bevægelsesjulekalender. At børn tidligt i livet afprøver forskellige aktiviteter og oplever glæden ved at bruge deres krop, har betydning for deres deltagelse i sport og motion, viser et nyt forskningsnotat fra Idrættens Analyseinstitut.
DGI kæmper for folkeoplysning i den åndelige oprustning1.11.2025 12:12:18 CET | Pressemeddelelse
Folkeoplysning er en særlig dansk tradition og en vigtig del af åndelig oprustning i en urolig tid. Det bør idrætsforeningerne dyrke, siger DGI’s formand Charlotte Bach Thomassen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
