Flere får flyttet rundt på fedtet – nu også til balderne

Del
Fedttransplantation hitter hos kvinder, der på én gang vil have større bryster eller balder og mindre mave eller lår.
BRYSTER FØR: – Der var bare ikke mere til mig, konstaterer 37-årige Tina om sine bryster, der var beskedne fra naturens side. Foto: PR
BRYSTER FØR: – Der var bare ikke mere til mig, konstaterer 37-årige Tina om sine bryster, der var beskedne fra naturens side. Foto: PR

Få fjernet fedt et sted på kroppen, hvor det er uønsket – eksempelvis på lårene eller maven – og genbrug herefter fedtet til at gøre brysterne eller balderne større. Kropsmodellering med fedttransplantation er et besnærende behandlingskoncept for mange kvinder, der på den måde kan slå to fluer med ét smæk. Da priserne samtidig starter på samme niveau som traditionelle brystoperationer, bruges kropsmodellering stadig oftere. Nu ikke alene til naturlig forstørrelse af bryster, men også som metode til forbedring af underkroppens form – ved reduktion af taljemål samtidig med forstørrelse og modellering af balderne.

Stigende efterspørgsel overalt

Plastikkirurgerne Ole Momsen og Tine Damsgaard, der på Aarhus Universitetshospital stod for de første brystrekonstruktioner med eget fedt, var samtidig de første til at udføre kosmetiske fedttransplantationer herhjemme. Det foregår på AROS Privathospital i Skejby. Ifølge Dansk Selskab for Kosmetisk Plastikkirurgi har tusindvis af danskere nu fået større bryster med eget fedt, og selskabets medlemmer mærker den stigende efterspørgsel over hele landet.

– Flere efterspørger et alternativ til brystimplantater, og samtidig interesserer danske kvinder sig i stigende grad for større balder. Her kan mange opnå en win-win-effekt ved på én gang at reducere uønskede buler ét sted og tilføre manglende fylde andetsteds. Det kræver blot en passende mængde fedt. På bare det seneste år har vi haft mere end en fordobling i kosmetiske fedttransplantationer, og vi laver nu et pænt tocifret antal om måneden. Målgruppen er stor, for muligheden appellerer også til alle dem, der vil have en større barm, men som ikke vil skæres i eller have silikoneimplantater, forklarer Ole Momsen.

Populært hos nybagte mødre

Ifølge plastikkirurg Charlotte Weile fra AROS Privathospital er metoden særlig populær hos nybagte mødre, der efter graviditet og amning ønsker en løftet, mere fyldig barm og samtidig gerne vil af med fedt andre steder på kroppen. En anden vigtig målgruppe er kvinder, der ønsker at få fjernet deres silikoneimplantater uden helt at miste fylden.

– Når kvinderne taber sig igen efter fødslen, forsvinder fylden fra brysterne først, mens den forsvinder sidst fra mave, hofter og lår. Med fedttransplantation kan man flytte uønsket fedt til et sted, hvor det er ønsket. Patienterne kan forlade hospitalet umiddelbart efter behandlingerne, som typisk udføres i lokalbedøvelse og ikke efterlader ar. Indgrebet er enkelt og smertefrit, og risikoen for komplikationer er meget lille. Ved større brystforstørrelser kræves dog flere behandlinger, siger hun.

Tina fik større barm og mindre lår

Da Tina ville gøre noget ved sin beskedne barm, faldt valget på brystforstørrelse med eget lårfedt i stedet for silikone.

– Der var bare ikke mere til mig, konstaterer 37-årige Tina om sine bryster, der var beskedne fra naturens side. Efter at have samlet mod i årevis besluttede hun sig for en brystforstørrende operation, da børnene nåede skolealderen, og nu har midtjyden i to omgange fået udsuget fedt fra lårene og genindsprøjtet det i brysterne.

– Min mand gjorde mig opmærksom på muligheden for fedttransplantation. Det viste sig, at metoden er velegnet til moderat brystforstørrelse. Og det var netop, hvad jeg ønskede. Allerede til forkonsultationen kunne jeg mærke, at det her var den rigtige løsning. Det virkede mere sikkert og naturligt end silikone, og samtidig kunne jeg endda slippe af med det overflødige fedt på lårene. Nu passer mine bryster til mig og føles som en naturlig del af kroppen. Det er jeg vældig glad for, fastslår hun.

Nøgleord

Kontakter

Ole Momsen
Overlæge, AROS Privathospital A/S
Mobil: +45 28 13 70 37
om@arosph.dk

Billeder

BRYSTER FØR: – Der var bare ikke mere til mig, konstaterer 37-årige Tina om sine bryster, der var beskedne fra naturens side. Foto: PR
BRYSTER FØR: – Der var bare ikke mere til mig, konstaterer 37-årige Tina om sine bryster, der var beskedne fra naturens side. Foto: PR
Download
BRYSTER EFTER: Fedttransplantation hitter hos kvinder, der på én gang vil have større bryster eller balder og mindre mave eller lår. Foto: PR
BRYSTER EFTER: Fedttransplantation hitter hos kvinder, der på én gang vil have større bryster eller balder og mindre mave eller lår. Foto: PR
Download
UNDERKROP FØR: Tina har i to omgange fået udsuget fedt fra lårene og genindsprøjtet det i brysterne. Foto: PR
UNDERKROP FØR: Tina har i to omgange fået udsuget fedt fra lårene og genindsprøjtet det i brysterne. Foto: PR
Download
UNDERKROP EFTER: – Det virkede mere sikkert og naturligt end silikone, og samtidig kunne jeg endda slippe af med det overflødige fedt på lårene, siger Tina. Foto: PR
UNDERKROP EFTER: – Det virkede mere sikkert og naturligt end silikone, og samtidig kunne jeg endda slippe af med det overflødige fedt på lårene, siger Tina. Foto: PR
Download

Vedhæftede filer

Links

Information om Aros Privathospital

Aros Privathospital
Skejbyparken 154
8200 Aarhus N

+45 87 41 11 11http://arosph.dk/

AROS Privathospital A/S i Skejby består af 22 højt specialiserede klinikker. Hospitalet ejes af en kreds af speciallæger og er blandt de førende selvstændige private udbydere af sundhedsydelser – på et marked, som udvikler sig i retning af færre og større aktører. www.arosph.dk

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye