Medicin kan i mange tilfælde forebygge sygdomme forårsaget af eksempelvis forhøjet kolesteroltal, forhøjet blodtryk og højt blodsukker. Siden 2017 er antallet af danskere, der er indstillet på at forebygge sygdomme med medicin, steget, viser en undersøgelse, som YouGov har lavet for Lægemiddelindustriforeningen. Det vækker glæde hos Henrik Villadsen, læge og direktør for medicin.dk.

”Det er særdeles godt nyt, at danskerne er mere positivt stemt. At forebygge sygdom eller sygdomskomplikationer er en effektiv metode til et længere og bedre liv. Sund livsstil, som fx sund kost og fysisk aktivitet, er grundstenen i forebyggelse af livsstilssygdomme, men må ofte kombineres med medicinsk behandling for at komme i mål med fx blodtryksforhøjelse, kolesterolforhøjelse og diabetes. Så jo højere motivation patienter har for forebyggelse, herunder medicinsk behandling, jo mere vil det gavne både den enkelte og folkesundheden.” siger Henrik Villadsen.

I dag er fire ud af fem (80 procent) af danskerne indstillet på at forebygge sygdomme medicinsk, mod tre ud af fire (74 procent) i 2017. Det er positivt for både den enkelte borger og for samfundet, når flere er klar til at forebygge sygdomme.

Der er sikkert mange grunde til at ville eller ikke ville anvende lægemidler forebyggende, og motivationen vil være individuel, lyder det fra Henrik Villadsen, der har en baggrund som kardiolog.

”Fra sundhedsfaglig side er der gjort en stor indsats for at motivere patienter gennem generel oplysning og individuelle samtaler fx i lægepraksis, hvor arbejdet også er langt bedre organiseret end tidligere med udgangspunkt i opdaterede behandlingsvejledninger fra de videnskabelige selskaber og styrelserne,” uddyber han.

Et godt eksempel er kranspulsåreforkalkning, som er en klassisk komplikation til kolesterolforhøjelse, blodtryksforhøjelse og diabetes. Her er dødeligheden faldet markant, hvilket skyldes kombinationen af sundere livsstil, forebyggende medicinsk behandling og avanceret behandling, og hvis sygdommen alligevel opstår (fx ballonudvidelser, avanceret blodfortyndende behandling etc.), fortæller han. Derfor er han – især med sin baggrund som kardiolog – yderst glad for at se en positiv ændring i danskernes holdning til forebyggelse.

”Ikke alle mennesker drives af rationaler, og for nogle vil forebyggende behandling ikke være forenelig med et grundlæggende livssyn eller risikoen ved den forebyggende behandling. Ud fra grundtanken ”Lægen tager vare på behandlingen, og patienten tager vare på sit liv” er det lægens, sygeplejerskens, diætistens, fysioterapeutens osv. ansvar at tilbyde deres patienter en evidensbaseret behandling, herunder relevant behandling med lægemidler, men det vil altid være patientens ansvar at afgøre med sig selv, om man vil tage imod tilbuddet og følge rådene,” slutter han.