Europcar

Flere danskere langtidslejer biler

Del
Hos Danmarks største biludlejningsvirksomhed oplever man en stigning i antallet af langtidsudlejninger. Det er især nyansatte, der vælger den fleksible lejeløsning, indtil de har større tryghed i ansættelsen.
Månedsleje af biler minder på mange måder om leasing, men adskiller sig ved at være en langt mere fleksibel løsning, der kun løber én måned ad gangen. Foto: PR
Månedsleje af biler minder på mange måder om leasing, men adskiller sig ved at være en langt mere fleksibel løsning, der kun løber én måned ad gangen. Foto: PR

Med et nyt job langt fra hjemmet er det ofte nødvendigt med en ekstra bil i indkørslen. Men ifølge Europcar er der en klar stigning i antallet af nyansatte, der i de første måneder vælger den fleksible løsning at langtidsleje en bil i stedet for at suse ned til bilforhandleren og skrive under på en købsaftale. Faktisk oplever biludlejningsselskabet en mangedobling i antallet af nyansatte, der benytter sig af tilbuddet om månedsleje.

– Folk har taget ved lære af krisen og tænker sig bedre om, inden de bruger en masse penge på en ny bil. Stigningen i antallet af månedsudlejninger på to-tre måneder er især båret af nyansatte, der gerne vil vente til efter prøveperioden med at købe egen bil, forklarer Jens Peter Jensen, afdelingsleder i Europcar Sønderborg.

Et reelt alternativ

I princippet minder månedsleje meget om leasing, men adskiller sig på nogle afgørende punkter. Den månedlige ydelse er lidt højere, men til gengæld er det en mere fleksibel løsning, der kun løber én måned ad gangen i modsætning til minimum et år ved leasing. Samtidig er lejere automatisk dækket af ansvars- og kaskoforsikring, hvilket øger gennemsigtigheden. Månedsleje kan i mange tilfælde også være et godt alternativ for erhvervslivet.

– Muligheden er ikke kun et reelt alternativ for nyansatte. Der kan let opstå akut bilmangel i forbindelse med en skilsmisse, hvis en tømrermester pludselig får en stor opgave, eller hvis en firmabil bliver totalskadet. I modsætning til ved leasing og køb kan man nemlig få sin lejebil med sig med det samme, forklarer Jens Peter Jensen og fortsætter:

– Selvom efterspørgslen er stigende, bliver mange kunder stadig overraskede over muligheden for månedsleje. Lejeløsningen giver ellers mange fordele, når det gælder fleksibilitet, hurtighed og tryghed, forklarer han.

Månedsleje kan vare fra én til syv måneder. Der kan laves aftaler for både private og virksomheder, og samtlige biler i sortimentet er til rådighed på månedlig lejebasis. Fleksibiliteten gælder også for antallet af kilometer, man kører. Ændrer lejerens kørselsbehov sig, kontakter vedkommende blot udlejningsselskabet og får aftalen ændret øjeblikkeligt. 

Nøgleord

Kontakter

Jens Peter Jensen
Afdelingsleder, Europcar Sønderborg
(+45) 74 42 71 71
jpj@europcar.dk

Billeder

Månedsleje af biler minder på mange måder om leasing, men adskiller sig ved at være en langt mere fleksibel løsning, der kun løber én måned ad gangen. Foto: PR
Månedsleje af biler minder på mange måder om leasing, men adskiller sig ved at være en langt mere fleksibel løsning, der kun løber én måned ad gangen. Foto: PR
Download
Den fleksible løsning med månedsleje fungerer også som en fordelagtig nødløsning ved for eksempel skilsmisser, hvor den ene part pludselig står uden bil. Foto: PR
Den fleksible løsning med månedsleje fungerer også som en fordelagtig nødløsning ved for eksempel skilsmisser, hvor den ene part pludselig står uden bil. Foto: PR
Download
Særligt nyansatte vælger en lejeløsning frem for at købe en bil, indtil de har større tryghed i ansættelsen. Foto: PR.
Særligt nyansatte vælger en lejeløsning frem for at købe en bil, indtil de har større tryghed i ansættelsen. Foto: PR.
Download

Links

Information om Europcar

Europcar



Europcar er Danmarks største biludlejningsvirksomhed med en flåde på over 7000 biler fordelt på 40 afdelinger. Den danske virksomhed indgår i Europcar International, der med over 300.000 biler i mere end 140 lande er blandt verdens største udlejningsselskaber.

Følg pressemeddelelser fra Europcar

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Europcar

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye