Flere dagtilbudspladser er på vej i Børnenes Hovedstad
23.9.2022 14:20:40 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse

De kommende ti år bliver der bygget op mod 1000 nye boliger i Børnenes Hovedstad, Billund, når Travbyen og de nye boligområder i Billund Syd og midtbyen står færdige.
Billund Kommune forventer, at antallet af børn i dagtilbudsalderen år stiger med 20 procent til 625 børn i 2034. Det sætter pres på antallet af pladser i byens dagtilbud, som ellers er øget ad flere omgange i år allerede.
Derfor går Billund Kommune nu i gang med at etablere en ny institution for vuggestue- og børnehavebørn. Men børnene kan ikke vente på, at første spadestik efter planen bliver taget i 2026. 60 midlertidige pladser oprettes derfor allerede i år. Pladserne forventes at kunne tages i brug omkring årsskiftet.
”Billund er jo en attraktiv by, hvor familier gerne vil slå sig ned. Derfor har vi prioriteret at investere i flere dagtilbudspladser på både kort og lang sigt, så vi skaber de bedst mulige rammer for Billunds mange børn,” siger formand for Børne- og Familieudvalget, Bjarne Larsen.
Midlertidige pladser i Travbyen
På den korte bane bliver der som udgangspunkt oprettet 40 nye vuggestuepladser og 20 børnehavepladser i midlertidige bygninger. Kommunen er i dialog med Kirkbi A/S om at etablere de midlertidige pladser i Travbyen.
”Vi ønsker at placere de midlertidige pladser i et miljø, som også på sigt forventes at have behov for en daginstitution,” forklarer udvalgsformand Bjarne Larsen.
På lidt længere sigt er der afsat midler til i 2025 at udvide de midlertidige pladser til omkring 55 vuggestuepladser og 50 børnehavepladser samt en ny, permanent, integreret institution i Billund, som forventes at stå færdig i løbet af 2026.
Der er sat ca. 15 millioner kroner af til nye dagtilbudspladser. Det er en del af budgetforliget for 2023-2026 i Billund Kommune. Man kan læse mere om budgetforliget på kommunens hjemmeside, billund.dk/budgetforlig2023.
Kontakter
Andreas BjerrePresse- og brandingchef
Direkte: 79 72 72 09
Mobil: 24 92 86 79
Billeder

Information om Billund Kommune
Hjemsted for Børnenes Hovedstad og en af Danmarks bedste erhvervskommuner.
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Selvtilrettelæggelse og pauser: Medarbejdere i Billund Kommune går op i tid efter forsøgsordning13.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Otte medarbejdere fra to kommunale plejehjem i Billund Kommune er gået op i tid, efter at kommunen de seneste seks måneder har deltaget i projektet En fremtid med fuldtid, hvor forskellige metoder til at få flere medarbejdere op i tid er blevet afprøvet. Torsdag blev resultaterne fremlagt for udvalgte ledere og nøglemedarbejdere.
Rejsegilde for ny Playful Learning-inspireret skole i Hejnsvig10.3.2026 16:48:06 CET | Pressemeddelelse
I dag blev der holdt rejsegilde på den kommende skole i Hejnsvig - et projekt, der skal danne rammen om fremtidens læringsmiljøer og være et naturligt samlingspunkt for hele byen.
Vi tester byrum og belysning på Torvet i Grindsted4.3.2026 08:54:44 CET | Pressemeddelelse
Hen over vinteren og foråret får Torvet en ny indretning hver måned for at afprøve de bedste koncepter for placering af træer og lys.
Projekt med at få sårbare unge i job bliver til permanent tilbud26.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Resultaterne fra forsøgsprojektet ”Et fritidsjob til forskel” er så gode, at indsatsen nu forankres som en permanent del af Billund Kommunes tilbud til unge.
Over 5 timers kulturmaraton i UKH og MAGION25.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Onsdag den 25. marts forvandles både MAGION og UKH – Unge- og Kulturhuset til levende scenerum, når Billund Kulturskole inviterer til Kulturskolefestival 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
