Flere børn med tegn på mistrivsel i børnehaver og vuggestuer
21.4.2023 06:00:00 CEST | FOA | Pressemeddelelse

Sammenlignet med for fem år siden er der i dag flere børn i landets dagtilbud, hvis udvikling ikke er alderssvarende, som er usikre, udadreagerende eller på anden vis ikke trives. Det oplever et flertal af de ansatte i børnehaver og vuggestuer i en ny undersøgelse, som Bureau2000 har udarbejdet for FOA.
Helt konkret er stuemedarbejdere blevet spurgt, om der er kommet flere eller færre børn med tegn på mistrivsel de sidste fem år, og til det svarer 6 ud af 10, at der i dag er flere. 38 procent mener, antallet er det nogenlunde det samme, mens kun 3 procent mener, der i dag er færre børn med tegn på mistrivsel. Omtrent samme vurdering har lederne i daginstitutionerne.
I gennemsnit vurderer medarbejderne, at 14 procent af børnene i deres gruppe giver anledning til bekymring om mistrivsel. Knap halvdelen heraf har ”klare tegn” på mistrivsel.
”Udviklingen går den helt gale vej. Det er stærkt bekymrende og virkelig hjerteskærende, for sådan skal børn ikke have det. Vi skal være i stand til, i daginstitutionerne, at hjælpe disse børn til større trivsel,” siger formand for Pædagogisk Sektor i FOA Kim Henriksen.
Netop det kan blive en udfordring, som forholdene er lige nu. I hvert fald peger 74 procent af medarbejderne på, at årsagen til, at flere børn mistrives, er, at der er for få voksne i daginstitutionen.
”Børns udvikling og trivsel de første år af deres liv har enorm betydning for, hvordan de klarer sig sidenhen i tilværelsen. Så nytter det jo ikke, hvis vi er for få til at drage omsorg for dem i daginstitutionerne, hvor de opholder sig en stor del af deres vågne timer,” siger Kim Henriksen.
Som nummer to årsag til et stigende antal børn i mistrivsel peger 73 procent af de ansatte på forældrenes pressede hverdag. Dernæst skyldes den stigende mistrivsel ifølge 72 procent, at for mange børn med store udfordringer søges integreret i dagtilbuddet.
”Tanken om, at de almindelige dagtilbud skal være mangfoldige og favne langt de fleste børn, er supersympatisk. Men det er en umulig opgave at løse, hvis ressourcerne til det ikke samtidigt følger med. Faktisk risikerer vi ligefrem til at bidrage til større mistrivsel blandt endnu flere børn,” siger Kim Henriksen.
31 procent af stuemedarbejderne oplever dagligt eller næsten dagligt børn med så store trivselsproblemer, at det er svært at få børnegruppen til at fungere.
”Vi svigter både de børn, der står i udsatte positioner og de øvrige børn i gruppen, som ikke får den opmærksomhed, de fortjener, hvis ikke vi sikrer flere voksne i vores daginstitutioner. Det foruroligende er, at vi allerede mangler pædagogisk personale, og vi kommer til at mangle endnu flere,” siger Kim Henriksen.
Han mener derfor, kommunerne skal forpligtes til at skaffe uddannelsespladser til de hundredvis af unge, der står i kø for at tage den godt tre år lange uddannelse til pædagogisk assistent. Samme uddannelse bør erfarne pædagogmedhjælpere få. Er de over 25 år og har mere end to års erfaring, kan de nemlig få merit for praksisdelen og tage uddannelsen på under et år. Dem findes der cirka 8.000 af på landsplan lige nu.
”Vi skal have flere ansatte i dagtilbuddene, men vi skal også sikre høj faglighed – at den ansatte ser selv spæde tegn på mistrivsel og ved, hvordan man støtter barnet og familien. Derfor skal så mange af de voksne som muligt have en pædagogisk uddannelse. Derfor benytte os af det store potentiale, der ligger i at uddanne flere pædagogiske assistenter,” siger Kim Henriksen.
Den fulde rapport Daginstitutionernes Hverdag 2022 er endnu ikke offentliggjort. Men de omtalte resultater fra undersøgelsen kan læses i dette delnotat om Børn i mistrivsel.
Nøgleord
Kontakter
Kim HenriksenSektorformand
46 97 23 47
Billeder
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
FOA skaffer over 650 millioner til medlemmerne5.2.2026 10:58:06 CET | Pressemeddelelse
Udbetalingerne til arbejdsskaderamte medlemmer sætter trist rekord. I 2025 har FOA hjulpet medlemmerne med at skaffe 659 millioner efter arbejdsskader.
FOA indgår overenskomst med BPA Pro Team28.1.2026 11:51:32 CET | Pressemeddelelse
Efter FOA varslede strejke og blokade mod BPA Pro Team, har virksomheden nu valgt indgå overenskomst. Fornuften sejrede, lyder det fra FOA.
FOA: Tiltrængt aftale mod snyd og svigt på botilbud, men tag nu et opgør med profit9.1.2026 11:36:23 CET | Pressemeddelelse
Ny aftale, som skal forhindre kriminelle i at udnytte botilbud, rummer mange gode tiltag, lyder det fra fagforbundet FOA. Men der mangler stadig et stop for at der kan trækkes profit ud, hvis vi for alvor skal problemet til livs.
Slut med klip og bøder efter uheld med udrykning lover minister - på høje tid siger FOA8.1.2026 12:30:12 CET | Pressemeddelelse
Nu skal det være slut med, at ambulancepersonale risikerer klip i kørekortet og bøder for at passe deres arbejde. Minister lover lovændring efter pres fra FOA
Højrisikofag kræver bedre vilkår for PTSD-ramte11.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Pressemeddelelse fra FOA, Fængselsforbundet, Politiforbundet og Reddernes Udviklingssekretariat i 3F
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

