Region Hovedstaden

Flere borgere i Region Hovedstaden behandles hjemme og undgår akutte indlæggelser

Del
Sammen med de 29 kommuner i Region Hovedstaden vil regionen og Praktiserende Læger (PLO-H) fra 1. februar styrke samarbejdet om akut syge patienter

Med en samarbejdsaftale om kommunale akutfunktioner og 4,2 mio. kr. årligt vil praktiserende læger, kommunerne i Region Hovedstaden og regionen understøtte muligheden for, at akut syge patienter kan behandles hjemme, hvis lægen vurderer, at det er sikkert for borgeren. Aftalen, der er tiltrådt af PLO-H, Sundhedskoordinationsudvalget, KKR og de enkelte kommuner i Region Hovedstaden, træder i kraft 1. februar.

Den ældre kvinde kan blive hjemme

"Praktiserende læger kan nu prioritere tid til at afklare akut sygdom hos ældre borgere i samarbejde med de kommunale akutfunktioner. Det kommunale akutteam bliver fx kontaktet af en praktiserende læge vedr. en ældre kvinde, som kommunen ikke kender fra tidligere. Akutteamet besøger kvinden og foretager observationer, som giver mistanke om en akut infektion. Akutteamet og lægen vurderer herefter i fællesskab, at kvinden ikke behøver at blive indlagt, lægen ordinerer antibiotika, og det aftales, hvordan akutteamet varetager behandlingen og observerer kvinden de følgende dage. Kvinden er glad for, at hun dermed undgår en indlæggelse," siger formand for PLO-H Karin Zimmer.

Det kunne også være regionens akutberedskab, der kontaktes angående en borger, som skal have genanlagt kateter. Men i stedet for at sende borgeren på en strabadserende tur på hospitalet, kontakter akutberedskabet det kommunale akutteam, der klarer kateteret.

Mere behandling i det nære

"Formålet er at sikre, at mere behandling kan foregå hos dig selv, så du ikke skal flytte dig for at få god behandling. Vi gør det med aftalen muligt for læger og kommunens sygeplejersker at arbejde tæt sammen om at forebygge, at du bliver så dårlig, at indlæggelse på hospitalet er påkrævet,” siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S).

Aftalen sikrer en bedre overgang i forbindelse med udskrivelse fra et hospital. Med aftalen vil borgerne opleve et sammenhængende forløb af høj kvalitet, uanset om borgeren skal have behandling og pleje i eget hjem eller i den kommunale akutfunktion.

"Aftalen er et rigtigt godt eksempel på, at vi ønsker at styrke det nære sundhedsvæsen. Det er helt afgørende for borgerne, at samarbejdet mellem de kommunale akutfunktioner de praktiserende læger, hospitaler og 1813 er velfungerende. De kommunale akutfunktioner leverer hele døgnet en række sygeplejefaglige indsatser, som kræver særlige kompetencer og det kan borgerne nu få langt mere gavn af." siger Flemming Pless (S), medlem af regionsrådet og formand for Sundhedskoordinationsudvalget i Region Hovedstaden.

"Mange borgere vil helst blive hjemme eller i lokalområdet. Jeg håber, vi kan opfylde det ønske for flere, ved at forebygge akutte indlæggelser gennem tæt samarbejde mellem kommunernes akutfunktioner og de praktiserende læger, hospitalerne og regionens akutberedskab," siger Sisse Marie Welling (SF), sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune og næstformand i Sundhedskoordinationsudvalget i Region Hovedstaden.

Fakta - samarbejdsaftale om kommunale akutfunktioner i Region Hovedstaden

  • I tilslutning til samarbejdsaftalen er der mellem kommunerne i regionen, PLO-H og Region Hovedstaden forhandlet en aftale om en forsøgsordning om honorering af de praktiserende læger om lægebetjening af de kommunale akutfunktioner.
  • Honoreringsaftalen giver mulighed for 27.000 kommunikationsydelser om året mellem praktiserende læger og de kommunale akutfunktioner.
  • Med samarbejdsaftalen beskrives samarbejde, opgaver og arbejdsgange mellem de kommunale akutfunktioner, de praktiserende læger, hospitalerne og Region Hovedstadens Akutberedskab. Der er i aftalen fokus på entydig placering af det lægelige behandlingsansvar, gensidige forpligtelser omkring opgavevaretagelse og kommunikation med de kommunale akutfunktioner.
  • Med aftalen fastlægges, at det lægefaglige behandlingsansvar for behandling af borgere tilknyttet akutfunktioner ligger enten hos den praktiserende læge, lægen hos 1813 eller hos hospitalslægen.
  • For borgere henvist af henholdsvis almen praksis og 1813 (regionens akutberedskab) gælder, at ved akut behov for læge har almen praksis ansvaret i dagtiden (hverdage kl. 08-16) og 1813 på hverdage kl. 16-08 samt i weekender og på helligdage. For borgere, hvor hospitalsbehandlingen fortsætter efter udskrivelse fra hospitalet, har hospitalet behandlingsansvaret, indtil hospitalsbehandlingen er afsluttet.
  • Det er forventningen, at aftalen vil bidrage til at forebygge indlæggelser og genindlæggelser.

Yderligere info

  • Formand for PLO-H Karin Zimmer via PLO-Hovedstadens pressekontakt på 3544 1083 eller 2332 2006
  • Sisse Marie Welling (SF), sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune og næstformand i Sundhedskoordinationsudvalget i Region Hovedstaden via pressevagt i SUF Helene Marie Hassager 3120 3160
  • Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) via Region Hovedstadens pressevagt på tlf. 7072 9588
  • Medlem af regionsrådet og formand for Sundhedskoordinationsudvalget i Region Hovedstaden Flemming Pless (S) via Region Hovedstadens pressevagt på tlf. 7072 9588

Information om Region Hovedstaden

Region Hovedstaden
Region Hovedstaden
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød

38 66 50 00http://www.regionh.dk/

Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden

Region Hovedstaden ophæver kontrakt med totalentreprenør på byggeriet af et nyt akuthus på Bispebjerg Hospital15.3.2024 12:00:00 CET | Pressemeddelelse

Efter gentagne forsinkelser og usikkerhed om økonomien har Region Hovedstaden i dag ophævet kontrakten med den italienske totalentreprenør Rizzani de Eccher. Totalentreprenøren har været tilknyttet byggeriet af et nyt akuthus på Bispebjerg Hospital. Regionen går nu i gang med at undersøge, hvordan byggeriet kommer hurtigst muligt tilbage på sporet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye