Flere borgere i Region H skal behandles hjemme og undgå akutte indlæggelser
Med en ny samarbejdsaftale om kommunale akutfunktioner og 4,2 mio. kr. årligt vil praktiserende læger, kommunerne i Region Hovedstaden og regionen sikre, at akut syge patienter får den lægelige hjælp, de har brug for. Aftalen er tiltrådt af PLO-H, Sundhedskoordinationsudvalget og KKR, og skal herefter tiltrædes af de enkelte kommuner i Region Hovedstaden.
Den ældre kvinde kan blive hjemme
"Praktiserende læger kan nu prioritere tid til at afklare akut sygdom hos ældre borgere i samarbejde med de kommunale akutfunktioner. Det kommunale akutteam bliver fx kontaktet af en praktiserende læge vedr. en ældre kvinde, som kommunen ikke kender fra tidligere. Akutteamet besøger kvinden og foretager observationer, som giver mistanke om en akut infektion. Akutteamet og lægen vurderer herefter i fællesskab, at kvinden ikke behøver at blive indlagt, lægen ordinerer antibiotika, og det aftales, hvordan akutteamet varetager behandlingen og observerer kvinden de følgende dage. Kvinden er glad for, at hun dermed undgår en indlæggelse,” siger formand for PLO-H Karin Zimmer.
Det kunne også være regionens akutberedskab, der kontaktes angående en borger, som skal have genanlagt kateter. Men i stedet for at sende borgeren på en strabadserende tur på hospitalet, kontakter akutberedskabet det kommunale akutteam, der klarer kateteret.
Mere behandling i det nære
”Formålet er at sikre, at mere behandling kan foregå hos dig selv, så du ikke skal flytte dig for at få god behandling. Vi gør det med aftalen muligt for læger og kommunens sygeplejersker at arbejde tæt sammen om at forebygge, at du bliver så dårlig, at indlæggelse på hospitalet er påkrævet,” siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S).
Aftalen sikrer en bedre overgang i forbindelse med udskrivelse fra et hospital. Med aftalen vil borgerne opleve et sammenhængende forløb af høj kvalitet, uanset om borgeren skal have behandling og pleje i eget hjem eller på en kommunal akutplads.
”Aftalen er et rigtigt godt eksempel på, at vi ønsker at styrke det nære sundhedsvæsen. Det er helt afgørende for borgerne, at samarbejdet mellem de kommunale akutfunktioner de praktiserende læger, hospitaler og 1813 er velfungerende. De kommunale akutfunktioner leverer hele døgnet en række sygeplejefaglige indsatser, som kræver særlige kompetencer og det kan borgerne nu få langt mere gavn af.” siger Flemming Pless (S), medlem af regionsrådet og formand for Sundhedskoordinationsudvalget i Region Hovedstaden.
”Borgerne vil ofte helst blive hjemme eller i lokalområdet. Jeg håber, vi kan opfylde det ønske for flere, ved at forebygge akutte indlæggelser gennem tæt samarbejde mellem kommunernes akutfunktioner og de praktiserende læger, hospitalerne og regionens akutberedskab,” siger borgmester Helle Adelborg (S), Hvidovre Kommune.
Fakta - samarbejdsaftale om kommunale akutfunktioner i Region Hovedstaden
- I tilslutning til samarbejdsaftalen er der mellem kommunerne i regionen, PLO-H og Region Hovedstaden forhandlet en aftale om en forsøgsordning om honorering af de praktiserende læger om lægebetjening af de kommunale akutfunktioner.
- Honoreringsaftalen giver mulighed for 27.000 kommunikationsydelser om året mellem praktiserende læger og de kommunale akutfunktioner.
- Med samarbejdsaftalen beskrives samarbejde, opgaver og arbejdsgange mellem de kommunale akutfunktioner, de praktiserende læger, hospitalerne og Region Hovedstadens Akutberedskab. Der er i aftalen fokus på entydig placering af det lægelige behandlingsansvar, gensidige forpligtelser omkring opgavevaretagelse og kommunikation med de kommunale akutfunktioner.
- Med aftalen fastlægges, at det lægefaglige behandlingsansvar for behandling af borgere tilknyttet akutfunktioner ligger enten hos den praktiserende læge, lægen hos 1813 eller hos hospitalslægen.
- For borgere henvist af henholdsvis almen praksis og 1813 (regionens akutberedskab) gælder, at ved akut behov for læge har almen praksis ansvaret i dagtiden (hverdage kl. 08-16) og 1813 på hverdage kl. 16-08 samt i weekender og på helligdage. For borgere, hvor hospitalsbehandlingen fortsætter efter udskrivelse fra hospitalet, har hospitalet behandlingsansvaret, indtil hospitalsbehandlingen er afsluttet.
- Det er forventningen, at aftalen vil bidrage til at forebygge indlæggelser og genindlæggelser.
- Det er nu op til de 29 kommuner politisk at tiltræde aftalen, som ventes af kunne træde i kraft 1. februar 2020.
Yderligere info
- Formand for PLO-H Karin Zimmer via PLO-Hovedstadens pressekontakt på 3544 1083 eller 2332 2006
- Borgmester i Hvidovre Kommune, Helle Adelborg (S) via pressekontakt 3639 3134
- Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) via Region Hovedstadens pressevagt på tlf. 7072 9588
- Medlem af regionsrådet og formand for Sundhedskoordinationsudvalget i Region Hovedstaden Flemming Pless (S) via Region Hovedstadens pressevagt på tlf. 7072 9588
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Ny akutbil skal placeres i Hundested18.4.2024 13:29:39 CEST | Pressemeddelelse
Den tredje akutbil i Nordsjælland skal have base i Hundested. Det er politikerne i Region Hovedstaden enige om – og der er fortsat fokus på Hornbæk.
Mere pres på vejene i hovedstadsområdet i 203517.4.2024 07:06:56 CEST | Pressemeddelelse
En ny mobilitetsanalyse viser, at der kommer mere pres på vejene i hovedstadsområdet frem mod 2035. Med seks procent flere indbyggere kommer der større belastning i tog og på cykelstier flere steder i regionen.
Tilfredshed med hospitalernes ansvar for borgere i 72 timer efter udskrivelse12.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny evaluering af 72 timers udvidet behandlingsansvar viser, at man på tværs af sektorer generelt finder det meningsfuldt, at hospitalet har behandlingsansvaret i 72 timer for borgere, som udskrives til kommunal sygepleje.
Region Hovedstaden ophæver kontrakt med totalentreprenør på byggeriet af et nyt akuthus på Bispebjerg Hospital15.3.2024 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter gentagne forsinkelser og usikkerhed om økonomien har Region Hovedstaden i dag ophævet kontrakten med den italienske totalentreprenør Rizzani de Eccher. Totalentreprenøren har været tilknyttet byggeriet af et nyt akuthus på Bispebjerg Hospital. Regionen går nu i gang med at undersøge, hvordan byggeriet kommer hurtigst muligt tilbage på sporet.
Region Hovedstaden og DTU opretter Danmarks første tekniske universitetshospital13.3.2024 16:30:00 CET | Pressemeddelelse
Partnerskabet skal skabe et fælles forsknings- og innovationsmiljø i den absolutte top, der skal være med til at transformere sundhedsvæsnet gennem uddannelse, innovation, forskning og behandling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum