FLEKSIBLE BIDRAG GJORDE DET MULIGT FOR WFP AT NÅ FREM TIL VERDENS FORDREVNE OG FORSØMTE I 2018
KØBENHAVN – FN’s World Food Programme (WFP) modtog knap DKK 2,9 milliarder (US$ 440 millioner) i fleksible bidrag i 2018, hvilket svarer til en ti procents stigning i forhold til 2017. Fleksible bidrag gør det muligt for WFP at anvende pengene hvor og hvornår behovet er størst og giver mulighed for at reagere hurtigt på akutte katastrofer samt opretholde livreddende assistance under forsømte og langvarige kriser.
I Sahel betød den umiddelbare adgang til fleksible midler, at WFP kunne kick-starte indsatsen i forhold til den værste høstsæson i fire år, nå ud til over 3 millioner mennesker med fødevareassistance samt afværge en enorm fødevarekrise. Fleksible bidrag hjalp WFP til at opretholde assistance til næsten 900,000 Rohingya flygtninge i Bangladesh, at optrappe støtten til fordrevne i Columbia og at levere nødhjælp til landmænd ramt af alvorlig tørke i Madagascar.
”Det er ret simpelt: fleksible midler gør det muligt for os at reagere mere resolut og effektivt og dermed levere den maksimale indsats for hvert bidrag, vi modtager,” siger WFP’s Executive Director David Beasley. ”En række af vores regeringspartnere forstår den forskel, som fleksibel finansiering skaber og hvordan det reducerer omkostningerne. Vi opfordrer flere regeringsdonorer til bidrage med denne form for finansiering: forudsigelig, ikke-øremærket og flerårig.”
I henhold til aftalen, kendt som Grand Bargain, der blev indgået på FN’s Humanitære Topmøde i 2016, har ledende donorer forpligtet sig til at reducere øremærkningen af midler med et globalt mål om, at 30% af humanitær finansiering skal være fleksibel inden 2020.
Regeringer, der giver fleksibel støtte, er dog stadig et fåtal. Fleksible bidrag udgjorde kun seks procent af WFP’s samlede ressourcer i 2018, hvilket var væsentligt under 2002-niveauet på 20 procent.
I 2018 var de nordiske lande blandt de førende donorer af fleksible midler til WFP. Sverige, Norge, Danmark og Finland toppede listen over fleksible donorer sammen med Storbritannien, Nederlandene, Tyskland, Australien, Canada, Irland og Belgien. Schweiz, Tyskland, Belgien og Canada var de stærkeste bidragsydere til WFP’s Immediate Response Account, hvilket er organisationens mest fleksible finansieringsfacilitet, som gør det muligt at sætte ind med livreddende assistance inden for 24 timer efter en katastrofe rammer.
Nøgleord
Kontakter
Anne PoulsenNordisk Direktør
Tlf:+45 40 50 39 93anne.poulsen@wfp.orgBilleder
Information om WFP - FN’s World Food Programme
FN’s World Food Programme – redder liv under katastrofer og forandrer liv for millioner af mennesker gennem bæredygtig udvikling. WFP arbejder i mere end 80 lande i verden, giver fødevareassistance til mennesker fanget i konflikter og katastrofeområder og skaber grundlaget for en bedre fremtid.
Danmark er blandt WFP’s vigtigste donorer af fleksible bidrag. Disse bidrag gør det muligt for WFP at reagere hurtigt og effektivt, når katastrofer indtræffer, finansiere forsømte kriser og dermed sikre, at hjælpen når dem, der har mest brug for den.
Følg os på Twitter WFP_DK & @WFP_Media
For information om WFP på dansk, besøg vores hjemmeside: da.wfp.org
Følg pressemeddelelser fra WFP - FN’s World Food Programme
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra WFP - FN’s World Food Programme
FN fødevareagenturer advarer om stigning i antallet af akut sultne og risiko for hungersnød i fire brændpunkter6.11.2020 12:04:07 CET | Pressemeddelelse
Burkina Faso, det nordøstlige Nigeria, Sydsudan og Yemen giver anledning til bekymring, men akut sult er i stigning over hele verden.
WFP CHEF LOVER STØTTE TIL LIBANON OG DETS FOLK I KØLVANDET PÅ ADSKILLIGE KRISER12.8.2020 16:59:51 CEST | Pressemeddelelse
BEIRUT/KØBENHAVN – Eksekutivdirektør i FN’s World Food Programme (WFP) David Beasley har i dag meddelt, at WFP vil sende 17.500 ton hvedemel samt tre måneders forsyninger af hvede til Libanon for at støtte genetableringen af landets fødevarereserver. Det sker som en del af en hurtig indsats, som også involverer etableringen af varehuse og mobile kornlagringsenheder.
DANMARK BIDRAGER DKK 6,6 MILLIONER TIL KONTANTE BIDRAG TIL FLYGTNINGE I KAMPALA10.7.2020 16:50:11 CEST | Pressemeddelelse
KAMPALA – FN’s World Food Programme (WFP) har i dag modtaget DKK 6,6 millioner (USD 1 million) fra den danske regering til flygtninge i Kampala, som kæmper med de socioøkonomiske indvirkninger på grund af nedlukninger for at inddæmme spredningen af COVID-19.
FN’S WORLD FOOD PROGRAMME SKAL MÆTTE DET HØJESTE ANTAL SULTNE NOGENSINDE MENS CORONAVIRUSSEN RAMMER FATTIGE LANDE29.6.2020 15:51:46 CEST | Pressemeddelelse
ROM – FN’s World Food Programme (WFP) annoncerede i dag en massiv stigning i antallet af sultne mennesker, som organisationen planlægger at hjælpe rundt omkring i verden. Det sker på baggrund af de ødelæggende socioøkonomiske konsekvenser af COVID-19-pandemien, som presser millioner flere mennesker ind i fødevareusikkerhed i lav- og mellemindkomstlande.
CORONAVIRUS TRUER MED EN GLOBAL STIGNING I FEJLERNÆRING OG SÆTTER FREMTIDEN PÅ SPIL FOR YDERLIGERE 10 MILLIONER BØRN20.5.2020 11:32:25 CEST | Pressemeddelelse
ROM – Coronavirus kan skubbe yderligere 10 millioner af verdens børn ind i en tilstand af akut fejlernæring. FN’s World Food Programme (WFP) vurderer at antallet af unge børn, der lider af denne livstruende form for underernæring, kan stige med 20 procent som et resultat af COVID-19 pandemien*.