Fleksibilitet står øverst på ingeniørernes ønskeliste

Hjemmearbejde er kommet langt ind under huden på mange ingeniører, scient.er og it-specialister i forbindelse med corona-nedlukningerne. Og mulighed for selv at tilrettelægge sin arbejdsdag, så man selv bestemmer, på hvilken tid af døgnet man får løst sine opgaver og øget mulighed for hjemmearbejde, står øverst på yngre vidensarbejdernes ønskeliste, når de skal pege på, hvad der trækker deres work-life-balance i en positiv retning, og kan gøre udslaget for deres valg af arbejdssted.

I en ny undersøgelse, IDA har lavet blandt knap 1.100 ingeniører, scient.er og it-uddannede med mellem tre og ti års erfaring på arbejdsmarkedet, svarer næsten 9 ud af 10, at det er ”meget vigtigt” eller ”vigtigt”, at de får fleksibel arbejdstid, når de skal pege på, hvad der skal til for, at de får et godt arbejdsliv fremover.

Næsten 8 ud af 10 svarer, at det er ”meget vigtigt” eller ”vigtigt”, at de får øget mulighed for hjemmearbejde samt mulighed for at variere antallet af ugentlige og månedlige arbejdstimer over tid, når de skal pege på værktøjerne, der kan give dem et godt arbejdsliv i fremtiden.

”Kodeordet er fleksibilitet. Det er alfa og omega for mange vidensarbejderes work-life balance. At arbejde hjemmefra, som rigtig mange af os er blevet dus med som konsekvens af Covid-19 nedlukningerne, har vist sig at kunne have en række positive effekter på vores trivsel og effektivitet. Sparet transporttid i myldretidstrafikken, fleksibiliteten i arbejdsrytmen og færre forstyrrelser bliver for manges vedkommende set som et stort gode. Derfor bør fremtidens arbejdsliv også give plads og rum for mere hjemmearbejde for dem, der kan få det til at hænge sammen,” siger Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i Ingeniørforeningen, IDA.

Han mener, at undersøgelsens resultater slår en tyk streg under, at individuelle hensyn kommer endnu mere i højsædet, når der skal laves politikker og aftaler mellem parterne på landets arbejdspladser.

”Det er klart, at når så mange medlemmer ønsker større frihed i tilrettelæggelsen af deres arbejdsliv gennem øget adgang til distancearbejde og mulighed for selv at tilrettelægge sin arbejdsrytme, så er det også noget, der står højt på vores agenda. Men vi skal heller ikke være blinde overfor, at mere distancearbejde og dermed øget selvledelse kan føre til stress, isolation og generelt dårligt arbejdsmiljø på grund af ledelse, som ikke er tilpasset situationen, uklare aftaleforhold eller dårlige fysiske rammer, hvor der måske ikke er styr på helt basale ting som en ordentlig skærm og andre arbejdsredskaber. Derfor vil IDA også arbejde for, at aftaler om distancearbejde tager højde for disse negative effekter, og at der sættes fokus og turbo på undervisningen af ledere i distanceledelse. One size fits none,” siger Morten Thiessen.