Flagdagen fejres med taler, musik og feltgudstjeneste under åben himmel
31.8.2022 08:57:58 CEST | Næstved Kommune | Pressemeddelelse

Flagdagen for Danmarks udsendte blev stiftet som en national flagdag i 2009 og er siden blevet markeret hvert år i Næstved Kommune.
I år er ingen undtagelse, når Næstved Kommune i samarbejde med lokale veteran- og soldaterforeninger markerer Flagdagen den 5. september med reception, taler, musik, parade, feltgudstjeneste og kransenedlæggelse ved Grønnegades Kaserne Kulturcenter i Næstved.
- Jeg glæder mig til endnu en gang at være med til Flagdagen for Danmarks udsendte. I Næstved Kommune er der registreret 839 veteraner, som har været udsendt for Danmark for enten Udenrigsministeriet, Forsvaret, Redningsberedskabet, Politiet eller
Sundhedsvæsenet. Så det er rigtig mange af vores borgere, der har gjort en særlig indsats for hele verden, og det vil vi gerne være med til at anerkende og hylde, siger Carsten Rasmussen (S), borgmester i Næstved Kommune.
Brigadegeneral i Forsvarskommandoen er gæstetaler
Markeringen starter allerede fra morgenstunden hos Veterancafé Næstved, der byder på morgenkaffe klokken 9 i deres nuværende lokaler på Stenlængegård, Østre Ringvej 86.
Eftermiddagens arrangement begynder med reception i Gl. Ridehus klokken 17, hvor borgmesteren inviterer til sammenkomst for tilmeldte soldater, veteraner og pårørende. Herefter rykker arrangementet under åben himmel til fælles parade og kransenedlæggelse ved stenen for Danmarks Udsendte samt musik ved Hjemmeværnsorkestret fra region 3.
Tidligere chef for Veterancentret og nuværende brigadegeneral - landets første kvindelige general - i Forsvarskommandoen, Jette Albinus, er gæstetaler. Herefter er der feltgudstjeneste klokken 18.30 ved sognepræst Søren Fahnøe Jørgensen. Alle er velkomne til at deltage i arrangementet udendørs.
Efter feltgudstjenesten er Sydsjællandske Soldaterforeninger vært ved lidt smørrebrød og socialt samvær for tilmeldte i Gl. Ridehus.
Øget fokus på veteranområdet
Næstved Kommune har skruet op for veteranindsatsen og ansat en ny veterankoordinator, der skal øge fokus på veteranområdet – til gavn for både den enkelte veteran og de pårørende.
Der er blandt andet indgået samarbejde med Veterancentret i Ringsted, og Næstved Kommune er i år – sammen med Slagelse og Ringsted Kommuner – med i Veteran Match, der skal hjælpe ledige veteraner i beskæftigelse.
Derudover tilbyder Næstved Kommune gratis træning som yoga, styrketræning og paddleboard samt events for veteraner og deres pårørende. Der er også planer om cykelhold og læsegrupper på biblioteket med fokus på fællesskab og socialt samvær.
- Cirka 10 procent af veteranerne her i kommunen kæmper stadig med PTSD og andre følger. Derfor er det vigtigt, vi støtter op om dem og deres familier, siger veterankoordinator Gudrún Lønborg Höskuldsdóttir.
Veterankoordinatoren kan blandt andet gå med til relevante samtaler og møder i kommunen, være støtteperson for veteranerne og sikre en relevant og helhedsorienteret indsats. Veterankoordinatoren kan også hjælpe med at holde overblikket over aftaler og løbende støtte op gennem telefonsamtaler og personlige møder.
Nøgleord
Kontakter
Carsten RasmussenBorgmester i Næstved Kommune
Tlf:25 45 09 43caras@naestved.dkMia Than WestUdviklings- og kommunikationskonsulentCenter for Arbejdsmarked, Næstved Kommune
Tlf:55 88 66 18Tlf:27 36 25 37mthwes@naestved.dkBilleder
Information om Næstved Kommune
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Invitation: Forbered dig på dit barns møde med nikotin19.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Næstved Kommune inviterer forældre til gratis aften om unges brug af nikotin. Journalist Jacob Kragelund fra DR Kontant fortæller om børn og nikotinprodukter.
Børnene overhaler de voksne: Rekordhøj læselyst på bibliotekerne17.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde overhaler børnenes læselyst de voksnes på bibliotekerne i Næstved Kommune. I 2025 stod børnematerialer for 51 procent af det samlede udlån.
Kontrolleret ild skal styrke naturen i Fårebakkerne16.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Næstved Kommune gennemfører afbrænding for at skabe bedre vilkår for planter og dyr.
Elever dyster med robotter, biler og raketter i konkurrencen Super Power Challenge27.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 3., 4. og 5. marts udfordrer 631 elever fra 31 af kommunens 5. klasser hinanden i Super Power Challenge. Det er tiende gang, Næstved Kommune arrangerer konkurrencen, som skal styrke elevernes læring i faget natur/teknologi og deres innovationskompetencer.
Næstved og Vordingborg baner vejen for Sjællands nye store industrilokomotiv26.2.2026 10:45:58 CET | Pressemeddelelse
Med en ny politisk styregruppe og millioninvesteringer sætter Næstved og Vordingborg kommuner turbo på udviklingen af Industrial Hub Zealand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

