Dansk Fjernvarme

Fjernvarmens formand: Ny kommission skal rydde ud i bureaukratiske regler

Del
Foran 2.200 deltagere, slog fjernvarmens formand Jesper Frost Rasmussen, fast, at hvis den sorte energi skal ud af Danmark, så skal der sættes en stopper for nye regler og bureaukrati. Derfor nedsætter brancheorganisation en kommission, der skal præsentere anbefalinger for det kommende Folketing.

Med krigen i Ukraine, blev Danmarks og EU's afhængighed af russisk naturgas sat i perspektiv, og løsningen på uafhængighed og udfasning af naturgassen blev mere grøn strøm og fjernvarme i Danmark.

Og fjernvarmebranchen har for alvor taget udfasningen af naturgas til sig, hvor der bliver konverteret, tænkt nyt og udviklet nye løsninger i hele Danmark for at sikre den grønne omstilling og fossile udfasning med grøn fjernvarme.

Med en høj samfundsefterspørgsel på fjernvarme og branchens ønske om at efterleve den efterspørgsel, skal der sættes et stop for bureaukrati og nye regler for at sætte fjernvarmen fri, fortalte Dansk Fjernvarmes formand Jesper Frost Rasmussens i sin tale på åbningen af Landsmøde 2022 i Dansk Fjernvarme, hvor mere end 2.000 deltagere er samlet i København.

- Hvis der skal mere fart på et grønt Danmark, skal vi også have fjernet de sten, der ligger på vejen derhen, og vi skal holde op med at lægge endnu flere sten og forhindringer ud, der besværliggør vores muligheder for at nå vores fælles mål, fortæller Jesper Frost Rasmussen, formand for Dansk Fjernvarme.

Ny Kommission skal rydde op
Derfor annoncerede formanden for fjernvarmebranchen at den nu nedsætter en hurtigt arbejdende kommission, der vil gennemgå gældende love og regler på området for bureaukratiske regler, der hindrer at vi indfrir vores mål. Kommissionen vil involvere relevante myndigheder, kommuner og andre aktører i arbejdet og præsentere sine anbefalinger til den kommende regering og det kommende folketing.

Gennem de seneste år er der kommet en lang række nye regler, administration og bureaukrati, der gør det sværere og skaber yderligere usikkerhed for de selskaber, der skal levere mere fart og tempo i den grønne omstilling. Tag for eksempel udgivelsen af den kommenterede varmeforsyningslov, der for 20 år siden fyldte 300 sider, og som nu fylder det tre dobbelte. 

- I Danmark har vi en tendens til, at hver gang vi forsøger at fjerne en regel eller en bureaukratisk lov, så gør vi det med en pincet og med kirurgisk præcision, hvorimod der bruges en skovl, når der skal indføres nye regler, siger Jesper Frost Rasmussen og understreger:

- Der skal være et regel- og bureaukrati-stop, der skal fjerne enhver usikkerhed og ekstra administration for selskaberne, og så skal vil en kommission foretage et granskningsarbejde i vores eksisterende regeljungle, for at der kan blive ryddet op. 

Målet er en hurtigere vej til grøn omstilling
Konkret foreslog formanden allerede på talerstolen, at en række regler skal ophøre, fordi de hører fortiden til.

- For min skyld kan man godt fjerne den omstændige proces med projektgodkendelse for fjernvarmeprojekter i de områder, der er udlagt til fjernvarmeområder i kommunernes varmeplaner. Man kan også stoppe arbejdet med bureaukratiske prisloft på brug af overskudsvarme, og i stedet lade selskaberne og virksomhederne få større frihed til at aftale prisen. Samtidig bør man fjerne de begrænsninger, der er for de kommunale selskaber i at investere og medvirke i CO2 fangst og PtX-projekter. Det samme gælder for regler, der begrænser selskabernes muligheder for at agere uden for det eksisterende og rørforbundne fjernvarmeområde, f.eks. landsbysamfund og nabokommuner, siger Jesper Frost Rasmussen.

Nøgleord

Kontakter

Pressechef Rune Birk Nielsen, tlf. +45 2490 4197 el. rbn@danskfjernvarme.dk

Billeder

Information om Dansk Fjernvarme

Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme
Merkurvej 7
6000 Kolding

76 30 80 00http://danskfjernvarme.dk

Dansk Fjernvarme er en af Danmarks største brancheorganisationer og er interesseorganisation for landets 354 fjernvarmeselskaber, der forsyner omkring 69 procent af alle danske boliger med grøn og effektiv varme. Hovedkontoret ligger i Fjernvarmens Hus i Kolding med en afdeling beliggende centralt i København. I dag kommer 75 procent af fjernvarmen fra vedvarende energi, og sektoren har som mål at blive CO2-klimaneutral i 2030.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye