Fjernvarme på vej til to områder i Farum Vest
Med godkendelsen af projektforslagene kan Farum Fjernvarme tilbyde 405 ejendomme tilslutning til fjernvarmenettet frem mod 2024. Det gælder blandt andet Plejecenter Lillevang og Solvangskolen og to omkringliggende byområder.
”I Furesø Byråd er vi glade for at kunne godkende de to fjernvarmeprojekter, der giver flere borgere, boligforeninger og virksomheder mulighed for at konvertere fra naturgas og olie til mere miljørigtig fjernvarme og derigennem bidrage til kommunens målsætning om en fossilfri varmeforsyning i 2035.”, siger Lene Munch-Petersen (A), formand for Udvalget for natur, miljø og grøn omstilling.
Farum Fjernvarme har allerede taget kontakt til en række grundejerforeninger og boligselskaber i de to områder, hvor de har oplevet en stor interesse for tilbud om fjernvarme.
”Vi glæder os til at kunne tilbyde en række nye kunder en grønnere varmeforsyning end den, de har i dag. Udover at gøre det økonomisk fordelagtigt at være med fra begyndelsen, introducerer vi også muligheden for at få fjernvarme på abonnement, så kunderne ikke nødvendigvis skal ud i en større investering for at blive tilsluttet fjernvarmen. Fjernvarmen skal være et attraktivt varmevalg – både i forhold til pris og miljø,” siger Nighat Kamal, direktør i Farum Fjernvarme
Ejendommene i de to nye fjernvarmeområder vil primært blive forsynet med fjernvarme produceret på Farum Fjernvarmes store luft/vand-varmepumpe suppleret med naturgasbaseret fjernvarme. Med den planlagte udbygning forventes det at give en årlig CO2-reduktion på 720 tons til en start. Men udbygningen rummer et endnu større potentiale, der kan realiseres i takt med, at Farum Fjernvarme omstiller den naturgasbaserede andel af fjernvarmeproduktionen til CO2-neutrale energikilder. En omstilling, som Furesø Kommune meget gerne samarbejder med Farum Fjernvarme om, fortæller Øjvind Vilsholm (Ø), næstformand i Udvalget for natur, miljø og grøn omstilling. Han siger videre:
”Udbygningen med fjernvarme er helt i tråd med Furesø Kommunes klimamålsætninger. Og for at styrke vores grønne omstilling yderligere er det også vigtigt, at vi sammen med Farum Fjernvarme undersøger mulighederne for at omstille den naturgasbaserede del af fjernvarmeproduktionen til CO2-neutrale energikilder. Målet er nemlig at sikre en fossilfri varmeforsyning i 2035”, slutter Øjvind Vilsholm.
De to fjernvarmeprojekter er første skridt i udmøntningen af planerne for en udbygning af fjernvarmenettet i Furesø Kommune og forventes inden for et kortere tidsperspektiv at blive fulgt op af flere konverteringsprojekter i både Farum og Værløse.
Læs mere om Farum Fjernvarmes udbygningsplaner på https://www.farum-fjernvarme.dk/aktuelt/fjernvarmen-er-paa-vej/skift-til-fjernvarme/
Kontakter
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkLene Munch-Petersen (A)
Formand for Udvalg for natur, miljø og grøn omstilling; Medlem af Udvalg for byudvikling og bolig; Medlem af Udvalg for dagtilbud og familier
Øjvind Vilsholm (Ø)
Medlem af Økonomiudvalget; Medlem af Udvalg for natur, miljø og grøn omstilling; Medlem af Udvalg for dagtilbud og familier
Claus TorpBy- og kulturdirektør
Center for Borgerservice, Kultur og Erhverv, Center for Kommunale ejendomme og Anlæg, Center for By og Miljø.
Billeder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Furesø Kommune opfylder mål for genanvendelse af affald30.6.2025 15:05:05 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommune har et år før tid nået mål for reel genanvendelse af husholdningsaffald. Desuden er tendensen, at mængden af affald fra husholdninger ikke længere stiger.
Furesø Kulturskole lancerer Kulturpakker til kommunens dagtilbud og skoler23.6.2025 10:47:42 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kulturskole blev en realitet i 2024, da Farum Billedskole blev lagt ind under Furesø Musikskole, og har siden kunnet tilbyde en bred vifte af hold og aktiviteter for børn og unge indenfor kunstneriske og musiske fag. Nu lancerer Kulturskolen et nyt program med tilbud til skoler og dagtilbud under navnet Kulturpakker.
Faglighed og omsorg i højsædet: Kvalitet og nærvær i Børnehuset Vingesus19.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Børnehuset Vingesus i Furesø Kommune starter relationen mellem barn og dagtilbud ikke ved lågen – den begynder hjemme i stuen. Her møder pædagoger og forældre hinanden for første gang, og et spirende tillidsbånd bliver skabt. Det er ikke bare en gestus – det er en grundsten i den pædagogiske tilgang, hvor tryghed, respekt og ægte nysgerrighed på barnet er i centrum.
Lokale unge vil få flere unge til at stemme i Furesø18.6.2025 13:57:13 CEST | Pressemeddelelse
Støtte fra Furesø Kommune, Nordea-fonden og Tuborgfondet har gjort det muligt at ansætte fire lokale unge, som vil hæve valgdeltagelsen blandt unge i Furesø Kommune. De har allerede store planer.
Furesø Kommune inviterer lokale lodsejere til møde om grøn trepart17.6.2025 10:31:55 CEST | Pressemeddelelse
Nordsjællands Landboforeninger, den lokale grønne trepart og Furesø Kommune inviterer lokale lodsejere til møde den 26. juni om mulighederne for at omlægge landbrugsjord.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum