Fjernvarme på vej til Osted
7.9.2023 14:48:12 CEST | Fors A/S | Pressemeddelelse
Der var stor interesse til informationsmødet om fjernvarme i Osted, hvor flere end 300 interesserede var mødt op for at høre, hvad forsyningsselskabet Fors A/S kunne tilbyde.

Osted i Lejre Kommune er udpeget til et af de områder, der får tilbuddet om fjernvarme. Det var der mange, der gerne ville høre om.
”Vi er glade for den store interesse for fjernvarme, som vi mærker, når vi holder informationsmøder. Nu er det tid til, at interesserede tilmelder sig, hvis de gerne vil have fjernvarme til byen. Det kræver nemlig, at 70 % tilmelder sig, før vi kan arbejde videre med projektet,” fortæller kundedirektør Rikke Saltoft fra Fors A/S.
I alt er der cirka 1000 husstande i Osted, og 70 % af dem skal tilmelde sig, før Fors A/S arbejder videre med projektet. Det skyldes, at det opbakningen skal være høj, før det økonomisk kan betale sig at få fjernvarme.
Lige nu og frem til 30. november 2023 kører Fors A/S med en kampagnepris på 25.000 kr.
Gennem længere tid har der været fokus på fjernvarme som en miljøvenlig og økonomisk fordelagtig opvarmningsform. Men udover det er fjernvarme også et fremtidssikret, nemt og støjsvagt alternativ til mange andre opvarmningsformer.
”Fjernvarme har mange fordele. Blandt andet skal du ikke tænke over larm fra varmekilden. Hverken i forhold til dig selv eller naboen. Derudover er fjernvarme fremtidssikret, da vi kan udskifte, hvad fjernvarmen er produceret af, uden at vi skal forstyrre kunden. Det er godt både i forhold til miljøet, hvor vi kan vælge den bedste mulige brændsel, men også i forhold til økonomien, hvor vi kan vælge det, der er økonomisk bedst for vores kunder. Så alt i alt en god balance mellem nemhed, miljøvenlighed og økonomisk fornuft,” siger Rikke Saltoft.
Fors A/S er ejet af kommunerne Holbæk, Lejre og Roskilde og drives efter hvile-i-sig-selv-princippet. Det betyder, at selskabet ikke må give overskud eller underskud. Derfor beregnes priserne ud fra, hvad det koster at levere og drifte fjernvarme – og ikke efter, hvor mange penge der kan tjenes til ejerne.
Det er muligt at få mere information og tilmelde sig på fors.dk/osted
Kontakter
Mette Ryberg HerskindPresse- og kommunikationschefPresse & Kommunikation
Tlf:51841446mrh@fors.dkBilleder
Om Fors A/S
Hos Fors A/S er vi cirka 200 medarbejdere, der leverer vand, fjernvarme, renser spildevand, indsamler affald og driver genbrugspladser. I alt når vi hver dag 200.000 kunder med et eller flere af vores produkter.
Vi er ISO-certificerede for at sikre sammenhæng mellem strategi, politikker, procedurer og konkrete handlinger. Læs mere om vores ISO-certificering her.
Følg pressemeddelelser fra Fors A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fors A/S
Ny affaldsordning giver bedre plads til plast i Holbæk Kommune6.3.2026 12:20:36 CET | Pressemeddelelse
I 2026 kommer der ny affaldsindsamlingsordning i Holbæk Kommune. Den nye ordning medfører blandt andet, at plast & mad- og drikkekartoner får sin egen beholder, og at storskrald indsamles fire gange om året.
Ingen grund til bekymring om nitrat i drikkevand fra Fors25.2.2026 12:52:22 CET | Pressemeddelelse
Der er for tiden rettet opmærksomhed mod nitrat som en trussel mod det rene drikkevand. Der er dog ingen grund til bekymring i forhold til drikkevand leveret af Fors, hvor nitratværdierne ligger under den foreslåede nye grænseværdi.
Fors stiller skarpt på madspild12.2.2026 11:03:35 CET | Pressemeddelelse
Mad hører til i maven og ikke i skraldespanden. I en ny kampagne sætter Fors fokus på madspild, madaffald og ikke mindst forskellen på de to.
Nu kan du tilmelde dig fjernvarmen i Holbæk by11.2.2026 13:17:43 CET | Pressemeddelelse
Det er nu muligt at tilmelde sig fjernvarmen som bolig- eller virksomhedsejer i projektets første etape. Samtidig inviterer Fors til informationsmøde i begyndelsen af marts.
Fjernvarmen kommer ikke til Svinninge og Tølløse/Gl. Tølløse i denne omgang5.1.2026 14:52:19 CET | Pressemeddelelse
Tilslutningen til fjernvarmen i de to byer endte desværre langt fra de 70 procent, som var nødvendige for at gå videre med fjernvarmeprojekterne, da fristen for tilmelding blev nået 31. december 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

