Sikkerhedsstyrelsen

Fjern ukrudtet uden brandulykker

Del

Det har fået en uheldig konsekvens, at danskerne i stor stil har taget ukrudtsbrændere til sig. Antallet af brandulykker stiger i takt med brugen.

Foto: Sikkerhedsstyrelsen/Morten Clausen, foto-freelance.dk
Foto: Sikkerhedsstyrelsen/Morten Clausen, foto-freelance.dk

Beredskabsstyrelsens brandstatistik viser tydeligt, at ukrudtsbrændere er populære i de danske haver. Tallene for brandulykker fra 2015 viser, at udviklingen går den forkerte vej, når det handler om antallet af brande på grund af ukrudtsbrændere. I 2015 skete der 202 brandulykker, hvor der for bare fem år siden var 182 brande forårsaget af ukrudtsbrændere. Den udvikling skal ændres, mener Sikkerhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen.

Sikkerhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen informerer derfor igen i år om, hvordan haveejere undgår ulykker, når de fjerner ukrudtet i haven med en ukrudtsbrænder.

- For os handler det om at give de danske haveejere og kolonihave-entusiaster et par gode råd. Vi kan tydeligt se ud fra undersøgelser og statistikker, at der er en række faktorer, som gør, at der er så mange brande. Det er især vigtigt at holde afstand og ikke bruge brænderen på tørre steder. Og så skal man gemme brænderen væk efter brug, så børn ikke får fingre i den, siger Mette Cramon, kommunikationschef i Sikkerhedsstyrelsen.

Sådan undgår du at starte en brand

Ukrudtsbrænderen er effektiv, når mælkebøtter og skvalderkål skal væk fra bedene eller mellem fliserne på terrassen. Det har mange danskere allerede opdaget. Det er bare ikke alle, der er klar over, hvordan ukrudtsbrænderen anvendes sikkert og korrekt. Vigtigst er det at holde afstand til biler, buske og bygninger, og så er det klogt at lade ukrudtsbrænderen blive i skuret i blæsevejr og i tørre perioder.

- Det er bedst at fjerne ukrudtet, når jorden er fugtig, og der er vindstille, for så er risikoen for, at ilden får fat i brandbart materiale langt mindre. Flammen fra brænderen tager nemlig fat i alt brandbart. Også det, man ikke ønsker at sætte ild til. Det er derfor vigtigt at have en vandslange eller andet ved hånden, du kan slukke en brand med, siger Ulrik Brandt, vidensmedarbejder i Beredskabsstyrelsen.

Inden køb af en ukrudtsbrænder er det vigtigt at tjekke, at den har et DG-mærke. Husk at ukrudtet kun skal svitses kortvarigt, da det er nok til, at cellemembranerne i planten ødelægges, og hele planten dør. Hvis planten brændes til den er helt forkullet, kommer ukrudtet igen efter kort tid, da rødderne lever videre nede i jorden. Når arbejdet er færdigt, skal der tjekkes efter for gløder. Lad brænderen køle af og afmonter gasflasken, før den gemmes væk.

FAKTA

Tjekliste - fjern ukrudtet sikkert

  • Tjek, at ukrudtsbrænderen har DG-mærket
  • Ukrudtet skal svitses, ikke brændes
  • Hold brænderen væk fra tør jord og tør bevoksning
  • Husk god afstand til bygninger, biler og plankeværk
  • Brug ikke ukrudtsbrænderen i tørre perioder eller når det blæser
  • Hold øje med glemte gløder
  • Forlad aldrig en tændt eller varm brænder
  • Afmonter gasflaske eller -dåse efter brug
  • Gem brænderen væk efter brug, så børn ikke får fingre i den

Find andre gode råd om korrekt og sikker brug af ukrudtsbrænderen på www.sik.dk og www.brs.dk, eller besøg Beredskabstyrelsens kampagneside om ukrudtsbrændere - http://brs.dk/forebyggelse/brand/kampagner/ukrudsbraendere/ukrudtsbraender/Pages/ukrudtsbraender.aspx 

FAKTA

Brandulykker med ukrudtsbrændere i regionerne

 

2015

2014

2013

2012

2011

Hovedstaden

52

68

58

66

45

Midtjylland

25

48

37

36

31

Nordjylland

26

11

13

12

19

Sjælland

24

29

28

54

38

Syddanmark

75

59

65

71

49

I ALT

202

215

201

239

182

(Kilde: Beredskabsstyrelsen)

FAKTA

Brandulykker med ukrudtsbrændere pr. måned i hele Danmark

2015

2014

2013

2012

2011

Januar

0

0

1

0

0

Februar

2

0

0

0

1

Marts

1

3

2

4

5

April

22

29

10

24

31

Maj

28

44

35

69

47

Juni

39

52

47

37

39

Juli

54

42

53

38

25

August

38

23

35

37

17

September

13

14

10

27

13

Oktober

3

5

7

3

3

November

1

2

1

0

1

December

1

1

0

0

0

I ALT

202

215

201

239

182

(Kilde: Beredskabsstyrelsen)

Kontakter

Lone Hansen, kommunikationskonsulent, Sikkerhedsstyrelsen – tlf. 25 43 16 21
Beredskabsstyrelsens pressemedarbejder - tlf. 45 90 00 00 (omstilling)

Billeder

Foto: Sikkerhedsstyrelsen/Morten Clausen, foto-freelance.dk
Foto: Sikkerhedsstyrelsen/Morten Clausen, foto-freelance.dk
Download

Information om Sikkerhedsstyrelsen

Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen
Nørregade 63
6700 Esbjerg

3373 2000http://www.sik.dk

Følg pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen

Advarsel: Farlig ukrudtsbrænder også solgt i jem og fix3.6.2017 16:31pressemeddelelse

Sikkerhedsstyrelsen advarer mod en farlig ukrudtsbrænder af mærket Garden, som er blevet solgt i jem og fix i hele landet. Ukrudtsbrænderen er identisk med en brænder af mærket Ignite Nordic, som er solgt i Bauhaus, og som blev tilbagekaldt fra forbrugerne i går eftermiddags. Brænderen har været årsag til et alvorligt uheld i en have på Københavns Vestegn. Importøren har straks stoppet salget af brænderne og tilbagekalder nu alle solgte.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum