Fiskesygdom rammer dambrug ved Holsted
1.6.2021 07:30:23 CEST | Fødevarestyrelsen | Nyhed
Et dambrug i Holsted i Vejen Kommune er smittet med fiskesygdommen IHN. Fødevarestyrelsen erklærede i weekenden udbrud af sygdommen i dambruget med ørreder. Det er det tredje udbrud af sygdommen i Danmark inden for et par uger.
- Desværre viser vores undersøgelser, at endnu et dambrug er smittet med IHN. Vi har oprettet en restriktionszone i afvandingsområdet omkring dambruget for at hindre yderligere smittespredning, siger souschef i Fødevarestyrelsen Tim Petersen.
Restriktioner for lystfiskere
Dambruget i Holsted producerer forskellige slags ørreder, og der er cirka 150 tons fisk i dambruget. Virksomheden er nu under offentligt tilsyn, og dermed må der ikke flyttes fisk, produkter eller udstyr til eller fra dambruget. Desuden opretter Fødevarestyrelsen en restriktionszone i åer og vandløb, der er forbundet med dambruget. Andre dambrug i zonen kommer under offentligt tilsyn, og lystfiskere skal blandt andet desinficere deres udstyr efter brug, hvis de fisker i zonen.
Kontakt til Tyskland
Fødevarestyrelsen kender endnu ikke kilden til udbruddet, men dambruget i Holsted kom under mistanke, fordi det har leveret fisk til en sø i Tyskland, hvor der er fundet smitte med IHN. For at begrænse smittespredningen sporer Fødevarestyrelsen kontakter til de smittede dambrug, herunder de forsendelser af fisk, der er sendt til og fra dambrugene. Eventuelle andre dambrug i Danmark, der har haft smittefarlig kontakt til dambrugene, bliver sat under offentligt tilsyn, til de er undersøgt for IHN.
Kan ramme eksporten
Fiskesygdommen IHN er dødelig for fisk, men smitter ikke til mennesker. Forrige uges udbrud af sygdommen i et dambrug med ørreder i Stouby ved Vejle var første gang, der blev konstateret smitte med IHN i Danmark nogensinde. Udbruddet kan få alvorlige konsekvenser for dambrugserhvervet i Danmark og give anledning til, at eksportmarkeder og samhandelslande vil begrænse handel med levende fisk og fiskeprodukter fra Danmark i en periode.
Restriktioner i området
Se bekendtgørelsen med restriktioner og kort over zonen
For yderligere information kontakt Fødevarestyrelsens pressetelefon: 2284 4834
Nøgleord
Billeder
Information om Fødevarestyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Udbrud af fugleinfluenza hos 60.000 høns i Brande10.3.2026 10:34:12 CET | Pressemeddelelse
Midtjysk besætning med 60.000 høns ramt af fugleinfluenza. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri afliver besætningen tirsdag for at forebygge yderligere smittespredning.
Nordfynsk besætning med høns, ænder, gæs og andre fugle er ramt af fugleinfluenza8.3.2026 09:07:23 CET | Pressemeddelelse
Nordfynsk besætning med høns, ænder, gæs og andre fugle er ramt af fugleinfluenza, og bliver søndag aflivet af Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri for at forebygge yderligere smittespredning.
Nyt udbrud af fugleinfluenza rammer 25.000 kalkuner på Lolland3.3.2026 08:46:02 CET | Pressemeddelelse
I en kalkunfarm ved Stokkemarke på Lolland er der fundet fugleinfluenza i en besætning med omkring 25.0000 kalkuner. Besætningen bliver aflivet for at forebygge yderligere smittespredning, oplyser Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Fugleinfluenza i besætning med 115.000 høns i Herlufmagle21.2.2026 10:34:59 CET | Pressemeddelelse
Prøver analyseret på Statens Serum Institut viste fredag, at der er fugleinfluenza i en større hønsebesætning med 115.000 æglæggende høns ved Herlufmagle, Nord for Næstved. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og fiskeri indleder lørdag aflivning af de mange fjerkræ.
Et hobbyhold med høns og ænder er smittet med fugleinfluenza10.2.2026 18:30:24 CET | Pressemeddelelse
I Tingsted nord for Nykøbing Falster er en hobbybesætning med ca. 75 høns og få ænder ramt af fugleinfluenza. Fuglene er blevet aflivet tirsdag, og Fødevarestyrelsen har oprettet overvågnings- og beskyttelseszoner for at nedsætte smitterisiko.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum