Udenrigsministeriet

Fiskeriminister åbner Oplevelsescenter for Østersturisme ved Limfjorden

Del
Fiskeriminister Eva Kjer Hansen underskriver i dag kontrakten på et Oplevelsescenter for Østersturisme ved Limfjorden. Centret er finansieret med 17,7 mio. kroner over de næste fire år og skal udvikle østersturisme i hele landet.

Hvordan kan østers være med til at samle aktører fra forskning, gastronomi, erhverv og industri, fiskere og turisme omkring Limfjorden?

Det er nogle af de opgaver Oplevelsescenter for Østersturisme ved Limfjorden har fået i alt 17,7 mio. kroner til at løfte over de næste fire år.

”Initiativet er fra finansloven 2018, hvor regeringen prioriterede midler til at etablere et Oplevelsescenter for Østersturisme ved Limfjorden. Tanken er, at centret kan få betydning for udviklingen af østersturisme i hele Danmark blandt andet med udvikling af en digital platform, hvor man kan orientere sig om de forskellige tilbud inden for østers- og skaldyrsturisme i hele landet,” forklarer fiskeriminister, Eva Kjer Hansen.

Initiativet bliver tilrettelagt af Morsø Kommune i samarbejde med øvrige Limfjordskommuner og interessenter og det overordnede formål vil være at løfte og udvide alle muligheder relateret til østers, skaldyr og fjordens øvrige ressourcer i Limfjordsområdet og hele Danmark. I centret vil der fx være mulighed for at vise de forskellige østersområder og inddrage relevante aktører.

 

Styrke den fælles fortælling – fra Vadehavet i syd til Limfjorden i nord I området omkring Limfjorden er der en bred vifte af aktører inden for forskning, industri, fiskeri, erhverv og turisme, og med centret ønsker man at styrke den fælles fortælling, fremme kendskabet til Limfjorden generelt og agere bindeled mellem de forskellige østersmuligheder fra Vadehavet i syd til Limfjorden i Nord.

Etableringen af Oplevelsescenter for Østersturisme ved Limfjorden skal bl.a. ses i sammenhæng med regeringens arbejde for en bredere og bedre udnyttelse af de fisk og skaldyr, som lever i vores farvande og formidlingsarbejdet vil bl.a. fokusere på fem konkrete initiativer:

  • Digital platform
  • Branding af Limfjorden
  • Styrkelse af dansk madkultur og sundhed
  • Styrkelse af lokal industri og erhverv
  • Fremme bæredygtig udnyttelse af naturressourcer

”Havene omkring os bugner af spændende fisk og skaldyr, som vi kan blive meget bedre til at udnytte. Med det her center på Mors får vi sat fokus på især østers og skaldyr –for gastronomien og os alle sammen,” siger fiskeriminister, Eva Kjer Hansen.

Yderligere oplysninger:

Kontakt: Presse- og kommunikationsrådgiver Tania Glud, tlf.: 24 21 62 40, e-mail: tanole@um.dk

Information om Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K

33 92 00 00http://um.dk/

Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye