Fiskere samlet til protest: Kameraovervågning går over alle grænser

Del
Over 300 fiskere mødte i dag op i Aalborg for at give deres protester og frustrationer over ministerens planer om kameraovervågning i fiskeriet til kende. Læs også fiskeriets slut-erklæring

- Vi har fået nok!
- Kameraovervågning er uden tvivl en rettighedskrænkende foranstaltning
- Er kamera ikke bare et vattet forsøg på at vise handlekraft?

Hvad enten du spørger Thomas Christiansen, Morten Kirkedal eller en anden fisker, så er de ikke i tvivl. Kameraovervågning i fiskeriet går over alle grænser, og de danske fiskere anført af Danmarks Fiskeriforening, som fredag d. 31. holdt medlemsmøde i Aalborg, kritiserer i samlet flok fiskeriminister Mogens Jensens planer om at indføre kameraovervågning i Kattegat. Trods godt havvejr havde over 300 fiskere fundet vej til mødet. Flere havde sågar lagt til kaj i Aalborg – alle sammen for at vise deres protest.

- På fiskernes vegne vil jeg gerne bede dig tænke dig grundigt om, før du begynder at eksperimentere med erhvervet. Kære minister, kig dig omkring. De ser måske bryske ud, men fiskerne er nervøse og bekymrede. Vi kan ikke forstå, hvorfor vi i Danmark skal udskammes. Nogle er kommet dertil, at de er klar til alt forlade erhvervet. Det er dråben, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening.

Danmarks Fiskeriforenings bestyrelse og medlemmer tager stærkt afstand fra kamera – det er dansk enegang og overimplementering af fiskerikontrol, og det må stå klart for enhver, hvorfor danske fiskere siger stop i stedet for at stå for skud for politikernes seneste påfund.

Derfor har de nu også udsendt en erklæring ”De danske fiskere siger nej til kamera!”.

Derfor siger fiskerne nej

For det første er det et voldsomt indgreb i den personlige frihed, når du tillader staten at overvåge private fartøjer med private ansatte 24-7 365 dage om året. Er det sådan staten i et retssamfund skal agere? Og hvad bliver det næste?

For det andet så er det uklart, hvad formålet er. Både at sikre data og kontrol, mener ministeren, som også deltog på mødet. Der er åbenbart ingen grænser for, hvad kamera kan klare, men det er ren og skær symbolpolitik, som ikke løser fiskernes reelle problemer.

Kameraovervågning er ikke garanti for korrekte data. Det vil kræve udvikling fx når fladfisk med bugsiden opad skal adskilles. Argumenterne holder heller ikke vand, når det kun er de danske fiskere, der skal have kamera ombord. Der vil altså ikke være data fra de svenske og tyske fiskere i farvandet. 

- De andre lande ønsker ikke kamera. Med ministerens forslag går Danmark enegang. Det er helt uhørt! Vi har en fælles fiskeripolitik i EU, fælles spilleregler og fælles kontrol, påpeger Svend-Erik Andersen. 

Ift. kontrol af overholdelse af kvoter og landingspligt rammer ministeren også forbi skiven. Der er ikke overfiskeri, tværtimod er der i 2019 blot landet 20 procent af den danske kvote for torsk i Kattegat. Og landingspligten blev først indført i 2019, så det er for tideligt at vurdere om den virker.

- Jeg håber, at ministeren vil tage fiskernes spørgsmål og kritik alvorligt. Vi skal have kontrollen af dansk fiskeri tilbage på det rette spor. Der er brug for dialog, og at der bliver lyttet til erhvervet – man kvæler fiskeriet ved blot at lægge lag på lag af restriktioner og kontrol, siger Svend-Erik Andersen.  

Nøgleord

Kontakter

Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening, tlf. nr. 21 17 70 80
Kenn Skau Fischer, direktør i Danmarks Fiskeriforening, tlf. 51 19 95 37

Billeder

Formand for Danmarks Fiskeriforening. Foto: Helle Kristensen
Formand for Danmarks Fiskeriforening. Foto: Helle Kristensen
Download
Stort fremmøde til fiskeriforeningens medlemsmøde om kamera. Foto: Helle Kristensen
Stort fremmøde til fiskeriforeningens medlemsmøde om kamera. Foto: Helle Kristensen
Download
Stort fremmøde til fiskeriforeningens medlemsmøde om kamera. Foto: Helle Kristensen
Stort fremmøde til fiskeriforeningens medlemsmøde om kamera. Foto: Helle Kristensen
Download
En række fartøjer var sejlet til medlemsmødet og lagde til kaj i Aalborg. Foto: Helle Kristensen
En række fartøjer var sejlet til medlemsmødet og lagde til kaj i Aalborg. Foto: Helle Kristensen
Download
En række fartøjer var sejlet til medlemsmødet og lagde til kaj i Aalborg. Foto: Helle Kristensen
En række fartøjer var sejlet til medlemsmødet og lagde til kaj i Aalborg. Foto: Helle Kristensen
Download

Vedhæftede filer

Information om Danmarks Fiskeriforening

Danmarks Fiskeriforening
Nordensven 3, Taulov
7000 Fredericia

https://fiskeriforening.dk
 

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Fiskeriforening

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Fiskeriforening

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye