Firmaidræt favner bredt og får flere med i aktive fællesskaber

Floorball på parkeringspladsen. En gåtur i frokostpausen. Styrketræning på arbejdspladsen. Undersøgelsen viser, at firmaidræt er en vigtig arena for at sætte flere danskere i bevægelse.

Hver dag dyrker tusindvis af danskere motion med deres kolleger og på arbejdspladsen. Men hvem er det egentligt, der dyrker firmaidræt og kollegamotion? Og hvor adskiller motion på arbejdspladsen sig fra danskernes øvrige bevægelsesvaner?

Det giver den nye rapport ’Arbejdspladserne i bevægelse’ nu en unik indsigt i.

Mændene dyrker mest firmaidræt på arbejdspladserne og i firmaidrætsforeningerne

Hver ottende dansker i job dyrker jævnligt motion med sine kolleger – og knap 7% dyrker firmaidræt på arbejdspladsen og eller i en firmaidrætsforening mindst én gang om ugen. Flere mænd end kvinder dyrker firmaidræt, og det er et interessant fund.

Det står nemlig i modsætning til andre undersøgelser – og tyder altså på, at arbejdspladsen og firmaidrætsforeninger er særlige vigtige arenaer og medspillere i forhold til at aktivere de erhvervsaktive mænd.

De unge tager førertrøjen på

Undersøgelsen viser også, at den aldersgruppe, der er de mest aktive firmaidrætsudøvere, er de unge mellem 15 og 29 år. Blandt dem dyrker hver femte motion med kollegerne.

”Det vidner om, at der er et stort potentiale i at bruge arbejdspladsen og firmaidrætsforeningerne som arena for bevægelse og motion i forhold til at aktivere nogle af aldersgrupper, vi ellers ser falde fra den ordinære foreningsidræt. Det er overraskende, at så mange unge dyrker idræt og motion på arbejdspladsen, og det kan antages at have betydning for at de på længere sigt fortsætter med at bruge arbejdspladsen som arena for deres fysiske aktivitet”, siger professor Bjarne Ibsen fra Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund ved SDU’s Institut for Idræt og Biomekanik, der står bag undersøgelsen.

”Vi er glade for, at også de unge kolleger aktivt vælger motionsfællesskaberne på arbejdspladsen og med kollegerne til. Det giver mig en stærk tro på fremtiden, hvor vi forudser en større efterspørgsel for motion på arbejdspladserne og i vores 82 lokale firmaidrætsforeninger”, siger Peder Bisgaard, formand for Dansk Firmaidrætsforbund.

Uddannelsesniveauet er ikke afgørende i firmaidræt

Endnu et interessant fund i undersøgelsen er sammenhængen mellem de erhvervsaktive socioøkonomiske forhold og deltagelsen i firmaidræt. Analyserne viser nemlig, at deltagelse i firmaidræt er mindre påvirket af socioøkonomiske forhold end i den generelle idræts- og motionsdeltagelse.

I andre idrætsfællesskaber ser man en tydelig sammenhæng mellem hvor lang en uddannelse, man har, og hvor aktiv man er. Når en arbejdsplads tilbyder motion og bevægelse for medarbejderne – eller tager initiativ til fælles aktiviteter – så udlignes denne forskel, og vi danskere er fysisk aktive høj som lav på arbejdspladsen. Dét kommer ikke kun arbejdspladsen til gode, men også hele samfundet.

“Nu har vi tal, der viser, at det gør en forskel for samfundet, at arbejdspladserne tilbyder medarbejderne gode motionsforhold. Det er meget vigtigt for at kunne understøtte arbejdspladsernes vej mod at blive mere aktive og have sundere medarbejdere, der trives”, siger Peder Bisgaard.

Undersøgelsen viser altså, at landets arbejdspladser og firmaidrætsforeninger er vigtige sundhedsfremmende arenaer i kampen for at få flere danskere til at dyrke idræt og motion – og til at mindske ulighed i sundhed.

Faktaboks: Arbejdspladserne i bevægelse

• Rapporten ’Arbejdspladserne i bevægelse’ bygger på data fra den hidtil største kortlægning (163.133 spørgeskemabesvarelser) af danskernes bevægelsesvaner: ”Danmark i bevægelse”, som Syddansk Universitet står bag – og som er støttet af Nordea-fonden.
• Rapporten er primært baseret på spørgeskemabesvarelser fra 83.176 erhvervsaktive danskere.
• Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet og støttet økonomisk af Dansk Firmaidrætsforbund.

- - - - -

Cases

Dansk Firmaidrætsforbund kan være behjælpelige med kontakt til arbejdspladser, der kan interviewes i forbindelse med rapporten, hvis dette findes relevant. Kontakt da venligst Merete Spangsberg Nielsen.