Fireårige sender trykkeri til tælling
Nu kan alle bestille gratis malebøger hos Toptryk Grafisk, selv leveringsomkostningerne er betalt. Det var essensen af et Facebook-opslag, der hurtigt resulterede i en halv million visninger på Facebook og over 2000 henvendelser fra institutioner, der ville glæde de fire-syv-årige, som bogen henvender sig til. Om kort tid runder trykkeriet derfor 50.000 uddelte malebøger.
– Det er fuldstændig overvældende. Institutioner, fritidsordninger og dagplejere fra hele landet – fra Bornholm til Skagen til Sydslesvig – har bestilt bogen. Det kommer helt bag på os, og nu mangler vi faktisk restpapir til produktionen, så der er nogle, der kommer til at vente lidt på dem, men de skal nok komme frem, forsikrer Palle Bo Schmidt, der er salgs- og marketingchef i Toptryk Grafisk, og som opfordrer alle til at fortsætte med at bestille malebøger.
Genanvend papir – mindsk global opvarmning
Som en del af konceptet produceres malebogen fra Toptryk Grafisk, der er udviklet i samarbejde med pædagoger og Danske Hospitalsklovne, udelukkende af restpapir, hvorved ressourcerne genanvendes, og miljøbelastningen reduceres.
– Ifølge FN’s klimapanel er træ det mest miljøvenlige råstof, vi har, og det skyldes, at når træer vokser, optager de CO2, og derved mindskes den globale opvarmning. Jo mere papir vi bruger og genbruger, som vi gør ved malebøgerne, des flere træer bliver der plantet, siger Palle Bo Schmidt og fortsætter:
– I nogle af malebøgerne vil folk endda opleve at papirfarven varierer fra side til side, og det er fordi, at den næste bunke malebøger bliver trykt på det restpapir, vi nu engang ender med. Intet smides ud.
Bestseller hjælper kræftramte børn
Børn og unge er et område, som Toptryk Grafisk har prioriteret at støtte økonomisk, og virksomheden donerer eksempelvis penge til Danske Hospitalsklovne. Lige nu bakker trykkeriet også op ved kvit og frit at trykke bogen Ulven, hvorfra alt overskud går ubeskåret til Børnecancerfonden.
– Ulven, der er skrevet af Sophie Swerts Knudsen, har solgt mere end 50.000 eksemplarer i Belgien. Nu håber vi bare, at den kan få samme succes herhjemme, så vi kan være med til at skabe markante donationer, der forhåbentlig kan hjælpe nogle kræftsyge børn og deres familier, fortæller Palle Bo Schmidt.
Nøgleord
Kontakter
Finn Arne Hansen
PR Specialist og journalist
(+45) 81 72 89 02
fha@epicent.dk
Billeder
Links
Information om Toptryk Grafisk
Toptryk Grafisk er et full-service-trykkeri, der blev grundlagt i 1981. Virksomheden, der siden 2002 har ligget i Gråsten, beskæftiger godt 30 medarbejdere og har AAA-rating fra Bisnode – den højeste kreditvurdering.
Følg pressemeddelelser fra Toptryk Grafisk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Toptryk Grafisk
Julegavesucces: Trykkeri tredobler antallet af nissebøger til syge børn5.12.2018 06:32:00 CET | Pressemeddelelse
Toptryk Grafisk vil gentage succesen med en julekalenderbog til børn, der må tilbringe juledagene på hospitalet. Trykkeriet regner med at tredoble salget, mens hele overskuddet fra bogen går ubeskåret til Danske Hospitalsklovne.
Trykkeri baner forfatterspirers vej til Bogforum25.10.2018 06:33:00 CEST | Pressemeddelelse
De store forlag fusionerer, mens antallet af mikroforlag og selvudgivere eksploderer. Ifølge Toptryk Grafisk ligger fremtiden hos de små forlag, der har deres helt egen platform på Bogforum 2018.
Traditionstrykkeri stormer derudaf: Gør det stik modsatte af konkurrenterne23.10.2018 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det lille trykkeri Toptryk Grafisk i Gråsten har formået at hæve både omsætning og overskud til rekordhøjder. Mens konkurrenterne tænker digitalt, har Toptryk succes med analog markedsføring.
Det trykte ord er mere troværdigt end det digitale4.4.2018 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere og flere danskere læser såvel fag- som skønlitteratur, og ifølge ekspert trives bogen som medie i bedste velgående. Kunder hos trykkeri i Gråsten vælger den trykte bog for at få troværdighed og gennemslagskraft.
Fæld flere træer – for miljøets skyld22.3.2018 06:33:00 CET | Pressemeddelelse
Modsat den gængse opfattelse gavner det miljøet at anvende mest muligt træ. FN anbefaler, at vi bruger mere træ som råstof, der ulig gas, kul og olie ikke bidrager til drivhuseffekten ved afbrænding.