Fire ud af ti børn og unge er udsat for ubehagelige og uønskede oplevelser online: ”Jeg får en masse hate på TikTok men igår fik jeg en dødstrussel.”

”Jeg får en masse hate på TikTok men igår fik jeg en dødstrussel. Jeg fik at vide jeg skulle dø i et hul og det gjorde mig rigtig ked af det men jeg ved ikke hvordan jeg skal håndtere det.”

Sådan skriver en 10-årig pige i et brev til BørneTelefonen. Pigens beretning er én blandt mange, der indgår i en ny rapport fra Børns Vilkår og TrygFonden, som sætter fokus på de ubehagelige og uønskede oplevelser, børn og unge kan få, når de færdes digitalt.

Rapporten, der bygger på besvarelser fra 2.149 skoleelever i 5. og 8. klasse, viser, at fire ud af ti har oplevet noget uønsket på nettet inden for et halvt år. Alene i 8. klasse gælder det hver anden. Uønskede oplevelser tæller fx at blive kaldt grimme ting, at blive truet, at blive ignoreret og udelukket, at få tilsendt uønskede nøgenbilleder, at blive kontaktet af en fremmed voksen eller at få tilsendt grænseoverskridende videoer eller billeder.

”Det er efterhånden mere reglen end undtagelsen, at børn og unge kommer ud for ubehagelige oplevelser online, som kan efterlade dem kede af det, fortvivlede eller krænkede. Samtidig kan vi se i rapporten, at mange børn og unge selv kalder det et vilkår, når de færdes online, at man bliver talt hårdt til og får trusler. Der hersker en norm om, at man bare skal ryste det af sig,” siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.

”Du skal jo bare være ligeglad”

I rapporten sætter flere børn og unge ord på, at det kan være voldsomt at læse de grimme kommentarer i deres feed, og at den grove tone på sociale medier og i spil er ubehagelig.

De fortæller, at man skal opbygge et panser, og at man ”bare skal være ligeglad”, så man ikke bliver berørt. Mange oplever, at det i vid udstrækning er deres eget ansvar at skærme sig fra det.

”Ingen skal stå med følelsen af, at de ikke kan handle eller få hjælp, når de oplever ulovlige eller ubehagelige ting online. Foruden forebyggelse og digital dannelse, så ligger der en stor opgave i at få udbredt, at man rent faktisk kan gøre noget ved fx at anmelde det. I den forbindelse skal vi stille langt større krav til tech-virksomhederne og politikerne, så det bliver nemmere at anmelde, og anmeldelserne prioriteres højt,” siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.

Samtidig står det klart i de mange interviews i rapporten, at børn og unge efterspørger mere interesse og tillid fra deres forældre, når det gælder deres digitale liv.

”Som forælder kan man spørge nysgerrigt ind til, hvordan barnet bruger de sociale medier, hvilken betydning det har for deres trivsel, og hvordan man kan understøtte, at deres digitale fællesskaber bliver trygge. Det er altid vigtigt at lytte til børn og unges eget perspektiv, for de har en masse gode bud på, hvordan man kan hjælpe med at forebygge og håndtere digital mobning og ubehagelige oplevelser på nettet, når de opstår,” siger Ida Hagemann, projektchef i TrygFonden.

Nøgletal fra rapporten

• Fire ud af ti elever (38 pct.) har oplevet noget uønsket på nettet inden for et halvt år. I 8. klasse er det hver anden elev (51 pct.), der har oplevet noget uønsket online, mod hver fjerde elev (24 pct.) i 5. klasse.
• Knap hvert tiende barn (9 pct.) bliver mobbet digitalt. Flere drenge end piger er udsat for digital mobning.
• Hver fjerde elev i 8. klasse (26 pct.) har inden for et halvt år oplevet at blive kontaktet af en falsk profil. Derudover har ca. hver syvende (15 pct.) prøvet at blive kontaktet af en fremmed voksen. 
• Mere end hver ottende elev (13 pct.) i 8. klasse har oplevet at få tilsendt uønskede nøgenbilleder inden for et halvt år. Særligt pigerne i 8. klasse er udsatte. Knap hver sjette pige i 8. klasse har fået tilsendt uønskede nøgenbilleder.
• Hver fjerde elev (24 pct.) i 8. klasse og 7 pct. i 5. klasse har brugt anmeld-funktionen på sociale medier eller i spil inden for seks måneder.