Varde Kommune

Fire sydvestjyske strande blandt de første med nyt bademærke

Del

Varde Kommune deltager i år i et nyt pilotprojekt fra Friluftsrådet, der introducerer mærkningen ”Badepunkt”. Det skal signalere badesikkerhed og høj vandkvalitet ved nordiske strande.

FRILUFT

Fire badestrande i Varde Kommune er blevet udpeget som Badepunkt: Høje Knolde, Houstrup, Vejers og Børsmose.

Den nye mærkningsordning minder en del om ordningen ”Blå Flag”, der også signaler gode bade- og strandforhold. Badepunkt introduceres dog nu på forsøgsplan, fordi den er bedre tilpasset nordiske strandforhold – modsat Blå Flag, der har samme krav til strande i Brasilien som strande i Danmark på trods af de store naturlige forskelle.

Badepunkt skal i øvrigt gøre det lettere at fremhæve den enkelte strands lokale særpræg.

FAKTA

  • Mærkningsordningen Badepunkt skal certificere strande, der har rent badevand, livredningsudstyr samt adgang til toiletter og skraldespande.
  • Derudover skal strandene i ordningen så vidt muligt give en oplevelse af at komme ud i uspolerede naturlige omgivelser samt tilbyde friluftsoplevelse af kulturel eller naturhistorisk karakter. De skal også fokusere på særlige lokale karakteristika, hvor det er relevant.
  • Fire badestrande i Varde Kommune er blevet udpeget som Badepunkt: Høje Knolde, Houstrup, Vejers og Børsmose.
  • Introduktion af Børsmose Strand som Badepunkt markeres mandag d. 4. juni kl. 10.30 ved nedgangen til stranden.
  • På strandene ved Blåvand, Hvidbjerg, Nymindegab og Henne vil der fortsat blive hejst Blå Flag i år. Ved Henne Strand markeres det mandag d. 4. juni kl. 11.15 ved parkeringspladsen ved Henne Strand.

CITAT

Formand for Udvalget for Plan og Teknik i Varde Kommune, Preben Friis-Hauge:

”Vi er med, fordi vi i de nordlige lande kan se en interesse i at få udviklet en ny ordning, der er særligt tilpasset de ting, vores badegæster lægger vægt på. Det arbejde vil vi gerne stille os i spidsen for, så vi fremover gør det så let som muligt for vores mange turister at blive opmærksom på den høje kvalitet, vores badestrande har. Fordi fire af vores strande i år er udnævnt som Badepunkt, betyder det ikke, at de går ned på badesikkerheden eller vandkvaliteten.”

Kontakter

Preben Friis-Hauge
Formand for Udvalget for Plan og Teknik, Varde Kommune
60 21 45 44
prfh@varde.dk

Klaus Bertram Fries
Naturcentret, Varde Kommune
23 84 89 24
klbf@varde.dk

Billeder

Information om Varde Kommune

Varde Kommune
Varde Kommune
Bytoften 2
6800 Varde

7994 6800http://www.vardekommune.dk/

Om Varde Kommune:
- Det sydvestlige Jylland.
- 52 km sandstrande.
- UNESCO Verdensarv (Nationalpark Vadehavet).
- Tre garnisoner (Oksbøl, Varde og Nymindegab).
- Visionen ”Vi i Naturen”.

Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum