Simple Solution P/S

Fire opkøb på fire måneder: Her er IT-direktørens mest dyrebare erfaringer

Del

Med fire opkøb på bare fire måneder er IT-virksomheden Simple Solution gået i offensiven. Knap fem gange virksomhedens egenkapital er blevet investeret, og direktøren har fem råd, der gør investeringen til en succes.

Med fire opkøb på bare fire måneder er IT-virksomheden Simple Solution gået i offensiven
Med fire opkøb på bare fire måneder er IT-virksomheden Simple Solution gået i offensiven

IT-virksomheden Simple Solution med base i Køge har opkøbt fire virksomheder de seneste fire måneder. 17 millioner kroner er blevet brugt, og med en egenkapital på fire millioner kroner investerer virksomheden stort på at ruste sig til, at blive et af de førende IT-selskaber i Danmark. Den konsoliderede årlige omsætning i koncernen forventes at runde 40 millioner kroner allerede i 2021, og Mike Valencia, der er direktør i Simple Solution, deler ud af sine erfaringer fra de mange opkøb. Han ser en kritisk udvælgelse som første step i et succesfuldt opkøb.

– Ved opkøb er det gode købmandskab afgørende, så man ved præcis, hvad man går ind til og ikke køber katten i sækken. Det handler meget om mavefornemmelse. Men vores tilgang har været at se på bundsolide og veldriftede virksomheder, typisk med 15-30 års erfaring fra branchen. Dernæst, at vi kunne spejle vores værdier og kundetilgang i dem. Det er første skridt på vejen til den formel jeg har på at lave en krone til halvanden, fortæller Mike Valencia.

Direktøren understreger at due diligence-processen er vigtig i den indledende fase, men slår samtidig fast, at man som lille eller mellemstor virksomhed også skal huske de rationelle elementer i forløbet. Værdi- og kultursæt skal gerne være ens, og anbefalingen lyder, at man ikke ignorerer elementer som tillid, menneskeforståelse og mavefornemmelse, hvis man skal lykkes med værdiskabende opkøb. 

Den emotionelle integration

Når købsaftalen er underskrevet rettes fokus på, hvordan de opkøbte virksomheder skal sammenkøres.
I Simple Solution er integrationerne sket i samspil mellem Mike Valencia og selskabets COO, Esben Wille Lunde, og ledelsesholdet har spillet en vigtig nøglerolle i at sikre, at integrationen matcher med de interne processer. I den forbindelse er rådet fra Mike Valencia, at man foruden KPI’er og andre kolde nøgletal også indtænker de menneskelige værdier.

 – Et opkøb er meget mere end blot at overtage et kundekartotek, og det handler ikke kun om at kende de opkøbte virksomheder. Det er mindst lige så vigtigt, at man også forstår deres kunder, og at man kan møde dem der, hvor de er. Vi har gennem vores overtagelser erfaret, hvor vigtigt det er at videreføre de blødere værdier, og vi føler en enorm forpligtelse til at opføre os ordentligt overfor både de opkøbte virksomheder og deres kunder, fortæller Mike Valencia.

Den skjulte værdi

De fire opkøb beskriver Mike Valencia som en hård og spændende proces. Der gemte sig imidlertid også en helt særlig overraskelse i alle forløb. Derfor råder han til at man i integrationen også husker medarbejdernes lyst og evne til at specialisere sig.

– Vi har set en forbavsende stor skjult værdi i at frigive folk til kun at lave det, de finder interessant, og det de er gode til. Det kan vi i langt højere grad praktisere efter de fire opkøb, og på den måde får vores medarbejderne bredere sparring og bedre mulighed for at vokse. Samtidig kan vi være med til at skabe en bedre karrierevej især for vores yngre medarbejdere, siger Mike Valencia.

Han pointerer afslutningsvist, at en velovervejet og detaljeret sammensmeltning af virksomheder og et fokus på at højne engagementet og motivationen hos både nye og gamle medarbejdere også smitter positivt af på kunderne.

IT-direktørens fem gode råd til et succesfuldt opkøb

1. Hold jer til godt købmandskab

En kritisk udvælgelse er første step i et succesfuldt opkøb. I den del af processen er det gode købmandskab afgørende, og vores tilgang har været at se på bundsolide og veldriftede virksomheder, typisk med 15-30 års erfaring fra branchen.

2. Husk at lytte til mavefornemmelsen

Det er vigtigt hele tiden at lytte til mavefornemmelsen. På den måde ved man præcis, hvad man går ind til, og man øger chancerne for ikke køber katten i sækken.

3. Sikre at jeres eget værdi- og kultursæt matcher med den opkøbte virksomhed

Når man som lille eller mellemstor virksomhed vil opkøbe en anden virksomhed, skal man også huske de rationelle elementer i forløbet. Værdi- og kultursæt skal gerne være ens, og man skal ikke ignorere tillid og menneskeforståelse.

4. Opfør jer ordentligt overfor den opkøbte virksomheds kunder

Et opkøb er meget mere end blot at overtage et kundekartotek, og det handler ikke kun om at kende de opkøbte virksomheder. Det er mindst lige så vigtigt, at man også forstår deres kunder, og som opkøber har man en enorm forpligtelse til at opføre sig ordentligt overfor både de opkøbte virksomheder og deres kunder.

5. Lad medarbejderne specialisere sig yderligere efter opkøbet

Der ligger en stor skjult værdi i at frigive folk til kun at lave det, de finder interessant, og det de er gode til. På den måde får medarbejderne bredere sparring og bedre mulighed for at vokse. Samtidig kan arbejdspladsen være med til at skabe en bedre karrierevej for medarbejderne.

Nøgleord

Kontakter

Mike Valencia
Direktør, Simple Solution
(+45) 27 63 00 68
Mva@simplesolution.dk

Billeder

Med fire opkøb på bare fire måneder er IT-virksomheden Simple Solution gået i offensiven
Med fire opkøb på bare fire måneder er IT-virksomheden Simple Solution gået i offensiven
Download
Knap fem gange virksomhedens egenkapital er blevet investeret, og direktøren har fem råd, der gør investeringen til en succes
Knap fem gange virksomhedens egenkapital er blevet investeret, og direktøren har fem råd, der gør investeringen til en succes
Download
17 millioner kroner er blevet brugt, og med en egenkapital på fire millioner kroner investerer virksomheden stort på at ruste sig til, at blive et af de førende IT-selskaber i Danmark
17 millioner kroner er blevet brugt, og med en egenkapital på fire millioner kroner investerer virksomheden stort på at ruste sig til, at blive et af de førende IT-selskaber i Danmark
Download
Den konsoliderede årlige omsætning i koncernen forventes at runde 40 millioner kroner allerede i 2021
Den konsoliderede årlige omsætning i koncernen forventes at runde 40 millioner kroner allerede i 2021
Download

Vedhæftede filer

Links

Information om Simple Solution P/S

Simple Solution P/S
Stensbjergvej 7, 3. sal
4600 Køge

+45 7020 1082https://simplesolution.dk/

Simple Solution er specialer indenfor webudvikling, cloud og IT. Virksomheden hjælper deres kunder med at drifte og skalere deres digitale tilstedeværelse og strategi, og de skaber værdi gennem rådgivning, sparring, eksekvering, drift og support og der arbejdes altid målrettet efter at skabe løsninger med udgangspunkt i kundens virksomhed. www.simplesolution.dk

Følg pressemeddelelser fra Simple Solution P/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.