Fire måneder med 'coronafeber' i hussalget: Sådan ligger landet

Der kan nu tegnes et meget tydeligt billede af corona-effekten på boligmarkedet. I 90 % af landets kommuner har ejendomsmæglerne mødt flere huskøbere end året før, og nogle steder i landet er der tale om en vild udvikling i handlerne.
- Baggrund for opgørelsen: Villa- og rækkehussalget var på landsplan ’mærket’ af corona i marts og april, hvor salget lå lavere end i 2019.
- Siden maj har hussalget ligget højere end sidste år, og på landsplan er det 17 % bedre i maj, juni, juli og august end samme måneder sidste år.
- 89 af landets 98 kommuner går frem, kun ni går en smule tilbage, men der er tale om få handlers forskydning i forhold til sidste år. (se regneark for alle kommuner).
Helt i front er ø-kommuner, Langeland og Samsø, hhv. nummer 1 og nummer 3. Her er det især helårshuse handlet som sommerhuse, der er forklaringen.
Anderledes er det i en række nordsjællandske kommuner, der også skiller sig markant ud på listen. Hørsholm, Furesø og Allerød brager frem. I Hørsholm er der de seneste fire måneder solgt 56 % flere villaer og rækkehuse, i Furesø er det 52 % flere og i Allerød 46 %, viser en opgørelsen fra ejendomsmæglerkæden Home af nye data fra Boligsiden.
”Det er ganske imponerede tal. Især fordi 2019 var et af de bedste år for hussalg i de seneste 20 år. Alligevel ser vi stigninger på over 50 % i populære huskommuner i Nordsjælland, ” siger Michael Dalsager, der er senior kommunikationskonsulent i Home.
Fra lejlighed i byen til parcelhus
Indehaver Thomas Lausen fra Home Allerød, Home Værløse og Home Farum bekræfter den meget store interesse fra boligkøberne.
”Jeg vurderer, at det især er drevet af købere fra København, som meget gerne vil ud af byen og have noget mere plads. Det har skabt en ekstraordinær stor interesse, men desværre er udbuddet ikke fulgt efter. Det fortsætter nedad, ” siger Home-ejendomsmægler Thomas Lausen.
Ofte kommer køberne fra et mindre hus eller en lejlighed i København.
Det giver god mening, at det især er kommuner tæt på hovedstaden, der er gået frem.
Corona trigget boligtanker
En YouGov-undersøgelse for ejendomsmæglerkæden Home foretaget i juli viser, at særligt folk i København har ændret på deres boligprioriteringer efter frembruddet af corona. Her siger en større procentdel af indbyggerne, at de i højere grad end før ønsker sig en større bolig, en have eller at bo mere landligt. Samme tendenser ses i de store byer med over 100.000 indbyggere.
"Corona har skabt en vild opmærksomhed om vores hjem. Danskerne har givet den gas i byggemarkederne, hos køkkenfirmaerne og mange har travet villavejene tynde på boligjagt. Corona har sat gang i tankerne om, hvordan vi ønsker at bo, og det har skubbet til boligplaner i hele landet - nogle steder mere end andre, " siger Michael Dalsager fra Home.
De store byer og de små naboer
I Østjylland går Favrskov Kommune, nabokommune til storebror Aarhus, frem med 39 % de seneste fire måneder. Det rækker til en 9. plads i landet.
På Fyn er det nabokommunen til Odense, Kerteminde Kommune, der går mest frem med 47 %.
I Nordjylland topper Jammerbugt Kommune, nabo til Aalborg, med 36 % flere solgte huse.
FAKTA: TOP 20 - salg af huse – maj-august 2019 og 2020
|
|
Maj-aug |
Maj-aug |
Forskel - stk |
Forskel % |
|
Kommune |
2019 |
2020 |
|
|
|
Langeland |
66 |
116 |
50 |
76% |
|
Hørsholm |
107 |
167 |
60 |
56% |
|
Samsø |
25 |
39 |
14 |
56% |
|
Fanø |
11 |
17 |
6 |
55% |
|
Furesø |
134 |
204 |
70 |
52% |
|
Kerteminde |
74 |
109 |
35 |
47% |
|
Allerød |
100 |
146 |
46 |
46% |
|
Frederiksberg |
24 |
34 |
10 |
42% |
|
Favrskov |
170 |
236 |
66 |
39% |
|
Glostrup |
48 |
66 |
18 |
38% |
|
Jammerbugt |
146 |
199 |
53 |
36% |
|
Herlev |
69 |
92 |
23 |
33% |
|
Bornholm |
238 |
317 |
79 |
33% |
|
Holstebro |
210 |
273 |
63 |
30% |
|
Kalundborg |
189 |
243 |
54 |
29% |
|
Brøndby |
71 |
91 |
20 |
28% |
|
Lejre |
121 |
155 |
34 |
28% |
|
Horsens |
336 |
429 |
93 |
28% |
|
Vordingborg |
184 |
234 |
50 |
27% |
|
Faxe |
163 |
207 |
44 |
27% |
Kilde: Home på basis af boligsiden data
|
LANDSDEL
|
Maj-aug |
Maj-aug |
Forskel - stk |
Forskel % |
|
|
2019 |
2020 |
|
|
|
Bornholm |
238 |
317 |
79 |
33% |
|
Nordsjælland |
1866 |
2299 |
433 |
23% |
|
Vest- og Sydsjælland |
2327 |
2801 |
474 |
20% |
|
Østjylland |
2988 |
3574 |
586 |
20% |
|
Fyn |
1746 |
2055 |
309 |
18% |
|
København by |
635 |
734 |
99 |
16% |
|
Københavns omegn |
1445 |
1658 |
213 |
15% |
|
Vestjylland |
1386 |
1590 |
204 |
15% |
|
Sydjylland |
2394 |
2740 |
346 |
14% |
|
Østsjælland |
1087 |
1243 |
156 |
14% |
|
Nordjylland |
2009 |
2260 |
251 |
12% |
Kilde: Home på basis af boligsiden data
Nøgleord
Kontakter
Michael DalsagerPresseservice & analyse
Tlf:2043 3614mida@home.dkBilleder

Vedhæftede filer
Links
Information om home a/s
home-kæden - kort fortalt
home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.
Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.
homes vision:
"At gentænke boligprocessen ved at kombinere digital innovation med personlig service, så vi skaber en enestående og enkel oplevelse for vores kunder og leverer tryghed og kvalitet i hver eneste fase af rejsen."
Se mere om homes strategi 'forandring.sammen'28
- home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
- home blev stiftet den 1. august 1989
- home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
- home har ca. 870 ansatte
- home er en franchise-kæde
- home har ca. 130 franchisetagere
- home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
- homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
- home har særligt uddannede køberrådgivere
- home har tre servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.
Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.
Kom godt hjem!
* Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking
** maj 2024
Følg pressemeddelelser fra home a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra home a/s
Barometer: Disse boligkøbere gør comeback14.11.2025 07:01:00 CET | Pressemeddelelse
Interessen for at købe bolig går op for tredje kvartal i træk og er den største siden overgangen til ny boligskat, viser måling fra YouGov og home
home indfører barselstilskud for kædens 900 medarbejdere – et første skridt mod bedre vilkår i branchen13.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt barselstilskud på 1.500 kr. pr. uge i op til 24 uger. Det er vilkårene, som den landsdækkende ejendomsmæglerkæde home nu indfører for medarbejdere, der skal på barsel
Få forklaringen: Færre danskere ser på hus - men markedet stiger6.11.2025 11:10:48 CET | Pressemeddelelse
Knaphed og efterspørgsel får huspriserne til at stige i oktober, viser helt nye boligtal fra home og Danske Bank
Vækst: home opruster i Odense21.10.2025 13:02:39 CEST | Pressemeddelelse
Sammen om byen: Nu samler og styrker home-kæden indsatsen i større butikker, der skal tiltrække de bedste medarbejdere og flere kunder i Odense
Se listen: 83 kommuner oplever flere handler end sidste år16.10.2025 08:50:11 CEST | Pressemeddelelse
Boligsalget boomer – og det er ikke kun i de store byer. Land- og kystkommuner går markant frem, viser nye handelstal
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum