Fire kendte i spidsen for anderledes Knæk Cancer-show
31.8.2023 12:06:16 CEST | TV 2 Danmark | Pressemeddelelse
Knæk Cancer er tilbage i uge 43, hvor TV 2 og Kræftens Bekæmpelse igen sætter fokus på kræftsagen. Ugen handler, som den plejer, om oplysning og indsamling, men selve indsamlingsshowet er i år et underholdningsshow i tre afsnit, hvor alle medvirkende har en helt særlig grund til at stille op.

Hver tredje af os får kræft, inden vi fylder 75 år, og hvert år bliver der stillet mere end 45.000 nye kræftdiagnoser i Danmark.
- Meget få kan gå gennem livet uden at blive berørt af kræft. Under Knæk Cancer får vi mulighed for at dele håb, tro, sorg og minder i et stort og stærkt fællesskab, der betyder utrolig meget for mange af os. Samtidig samler vi ind til vigtig forskning. Jeg glæder mig til igen at opleve det kæmpe engagement, der opstår omkring Knæk Cancer, siger Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse.
Næsten alle kommer på et eller andet tidspunkt i livet i kontakt med kræft. Derfor er temaet for Knæk Cancer i år ’Alle kender nogen’.
- Mange pårørende føler sig magtesløse, for selvom lysten er stor, kan det være svært at vide, hvordan man kan hjælpe den ramte, og om man kan spørge ind. Med Knæk Cancer kan vi være med til at starte samtaler om kræft, men vi kan også være katalysator for det kæmpe engagement, der er blandt danskerne til at støtte op om en sag, hvor alle kender nogen, der er berørte, siger indholdschef på TV 2 Dorthe Thirstrup.
Fire kendte værter i front for ’Knæk Cancer - et show for sagen’
Når det årlige Knæk Cancer-indsamlingsshow rammer skærmene i uge 43, bliver det på en helt ny måde. Oplysning og indsamling er stadig i fokus, men indholdet er nyt.
- Måden, vi ser tv på, har forandret sig. Derfor har tiden været inde til et anderledes Knæk Cancer-indsamlingsshow. Vores ønske er at skabe et samlende, underholdende, håbefuldt, inspirerende og livsbekræftende indsamlingsshow i tråd med den tv-virkelighed, vi lever i, men som samtidig holder fast i alle de vigtige grundværdier, der er, når vi beskæftiger os med en så alvorlig sag som kræft, fortæller Peter Toldberg Gamborg, TV 2-redaktør for ’Knæk Cancer - et show for sagen’.
I tre programmer har fire kendte værter - Lise Baastrup, Sanne Salomonsen, Pelle Emil Hebsgaard og Peter Frödin - gjort det til deres mission at sammensætte et underholdningsshow fyldt med alt fra musik og komik til dans og akrobatik i den gode sags tjeneste.
Hver har de fået talentfulde amatører og professionelle artister til at gå på scenen for at samle penge ind til Knæk Cancer. Både værter og deltagere har en særlig grund til at engagere sig i ’Et show for sagen’, og donerer deres talent for at få danskerne til at støtte indsamlingen.
I de første to programmer stemmer publikum om, hvem af artisterne, der skal op på scenen igen og vise nye eller andre sider af deres talent i det store liveshow, der sendes lørdag 28. oktober.
Det går pengene til: Forskning, patientstøtte og forebyggelse
Det er i år 12. gang, TV 2 og Kræftens Bekæmpelse sammen sætter fokus på kræftsagen med Knæk Cancer. Over årene er 466 projekter sat i gang takket være befolkningens store opbakning. Igen i år har Kræftens Bekæmpelse peget på indsatsområder inden for forebyggelse, forskning og patientstøtte, der kan få støtte fra Knæk Cancer.
På detgårpengenetil.dk kan man se, hvilke projekter der får støtte af Knæk Cancer.
’Knæk Cancer – et show for sagen’ kan ses på TV 2 Play og TV 2. De første to programmer bliver sendt lørdag 21. oktober og onsdag 25. oktober. Liveprogrammet sendes direkte fra Royal Stage i Hillerød lørdag 28. oktober. Der vil være mulighed for at købe publikumsbilletter til alle tre shows. Billetter er tilgængelige på ticketmaster.dk. Alt overskud fra billetsalget går til ’Knæk Cancer’.
Download pressebillede her (Fotokredit: Per Arnesen/Bjarne Stæhr/STV Productions/Henrik Hammel/TV 2)
Download logo her
Nøgleord
Kontakter
Charlotte Amtrup KjærPR-konsulent
TV 2 Play og events
Billeder


TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Simon Kvamm udfordrer otte danske musikere i nyt, uforudsigeligt musikprogram på TV 210.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 'Simon siger' kaster Simon Kvamm Mumle, Martin Hedegaard fra Saveus, Peter Sommer, Soleima, Søs Fenger, TopGunn, Katinka og Kristoffer Jessen fra Søn ud i musikalske benspænd, nye samarbejder og uventede fortolkninger. Her gælder kun én regel: De skal gøre alt, hvad Simon siger.
Hav, Sycamore og Blachman er klar til mere 'X Factor'9.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når 'X Factor' 2027 rammer skærmen, bliver det igen i år med Benjamin Hav, Drew Sycamore og Thomas Blachman ved dommerbordet og Maria Fantino som vært.
Rasmus Kofoed og Kamilla Seidler i front for '100 knive'- Danmarks største og mest intense kokkekonkurrence8.9.2026 09:00:04 CEST | Pressemeddelelse
Nyt stort realityprogram med verdenspremiere på TV 2 Play og TV 2
‘Højskolen’ samler politikere og folkelige stemmer til debat på TV 23.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter forårets udgave af ‘Højskolen’, hvor de 12 partiledere var samlet i 24 timer, vender TV 2 nu tilbage med en ny udgave af programmet i forbindelse med Folketingets åbning. Denne gang mødes politikere, debattører og andre danskere over tre programmer på tre forskellige højskoler til debat om tre af tidens store samfundsemner.
Kendte værter i front, når Knæk Cancer igen samler Danmark om kræftsagen1.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I uge 43 sætter TV 2 og Kræftens Bekæmpelse fokus på kræftsagen. Josephine Højbjerg, Peter Frödin, Petra Nagel og Sarah Grünewald er værter, når indsamlingsshowet 'Knæk Cancer - et show for sagen' er tilbage lørdag 24. oktober.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum