Erhvervsministeriet

Fingerplan 2019: Nye udviklingsmuligheder i hele hovedstadsområdet

Del
I dag træder Fingerplan 2019 i kraft og åbner for nye udviklingsmuligheder for de 34 kommuner i hovedstadsområdet.

Fingerplanen var hovedelementet i regeringens hovedstadsudspil i januar, som dermed nu er gennemført.

Fingerplanen sætter de overordnede rammer for kommunernes fysiske planlægning i hovedstadsområdets 34 kommuner. Sammen med planloven danner Fingerplanen ramme om byudvikling i hovedstadsområdet.

Planen fastlægger bl.a., hvor der må bygges nye boliger og erhverv, og hvor der skal være større grønne områder med plads til natur og friluftsliv.

Erhvervsminister Rasmus Jarlov:

”Jeg er glad og stolt over, at vi allerede nu får leveret på en meget lang række af de initiativer, vi har skitseret i regeringens strategi for Danmarks hovedstad. Planen her er med til at give hovedstadsområdet en tiltrængt vitaminindsprøjtning - fra Amager i øst til Lejre i vest og fra Gribskov i nord til Stevns i syd.”

Fingerplanen har siden 1947 været med til at sikre mange af de kvaliteter, der gør hovedstadsområdet til et velfungerende og attraktivt storbyområde:

  • Nem og hurtig adgang til attraktive grønne områder.
  • En koncentration af boliger og arbejdspladser omkring en velfungerende infrastruktur og bysamfund.
  • Plads til forskellige typer virksomheder.
  • Udviklingsmuligheder for de strategisk vigtige lufthavne osv.

Med Fingerplanen 2019 fastholder regeringen netop de kvaliteter samtidig med, at kommuner, virksomheder og borgere nu får mere fleksible muligheder for at skabe vækst og udvikling lokalt.

Hovedpunkter i Fingerplan 2019 er:

  • Vi skaber mere plads til byudvikling i hovedstadsområdet, der frem mod 2030 skal finde plads til yderligere 200.000 borgere. Blandt andet udvides hovedstadsområdets byfingre ved Herfølge, Køge, Solrød, Roskilde, Høje-Taastrup, Hillerød og Helsingør.

  • Hovedstadsområdets grønne kiler udvides med mere end 400 hektar, hvilket svarer til knap 2 gange Utterslev Mose. Samtidig bliver ca. 160 hektar ældre kilearealer, der fx er indeklemt mellem motorveje og jernbaner, erstattet af ca. 170 hektar nye grønne kiler med større rekreativ værdi.

  • Udviklingsmulighederne for erhverv omkring stationerne i de fem købstæder Helsingør, Hillerød, Frederikssund, Roskilde og Køge styrkes såvel som i Høje-Taastrup.

  • Der udpeges tre nye særlige lokaliseringsområder for erhverv ved Nærum, Kvistgård og Vallensbæk, hvor der bl.a. kan etableres kontorbyggeri til vidensintensive virksomheder.

  • Fingerplan 2019 åbner muligheder for at udvikle Køge Bugt Strandpark til et rekreativt strandområde. Dermed styrkes strandparkens mange tusinde brugeres muligheder for at nyde godt af enge, strand og lystbådehavne med smuk natur og nye faciliteter.

For yderligere oplysninger kontakt

  • Presserådgiver Ditte Vibe Petersen, Erhvervsministeriet, divipe@em.dk, tlf.: 91 33 70 97.

Nøgleord

Kontakter

Links

Information om Erhvervsministeriet

Erhvervsministeriet
Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K

33 92 33 50https://www.em.dk/

Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye