Visit Norway

Find kærligheden på fjeld-”tinder”

Del
DNT, Den Norske Turistforening, har fået fremstillet nogle farverige beanier, som gør det lettere end nogensinde før at flirte i de norske fjelde. Magiske øjeblikke kan måske opstå, hvis du ifører dig den grønne single-beanie eller den nye regnbuefarvede pride-beanie.
Generalsekretær for DNT, Dag Terje Solvang Foto: Monica Langen
Generalsekretær for DNT, Dag Terje Solvang Foto: Monica Langen

Turistforeningens nye regnbuefarvede Pride-beanie (’Regnbuelua’ på norsk) bliver revet ned af hylderne. Mange har lyst til at signalere frihed og imødekommenhed når de er udendørs.

Hovedbeklædningen er en efterfølger til den meget populære grønne ’single beanie’ (eller ’Singellua’), der har været et hit blandt de single vandrere. Den nye udgave af den grønne beanie er rød på indersiden - så kan den hurtigt vendes på vrangen, hvis man nu rent faktisk skulle gå hen og finde den store kærlighed på fjeldet.

Gode flirte-råd
Generalsekretær for DNT, Dag Terje Solvang, som er gift med den norske sundhedsminister Bent Høie, giver gode råd om at flirte på de fantastiske vandreruter i Norge.

”Der er ikke noget som at flirte under åben himmel,” siger Dag Terje Solvang, generalsekretær for Den Norske Turistforening (DNT). ”Jeg synes det er mere ’bæredygtigt’ at træffe en, du kan lide, på fjeldet i stedet for på en bar. At vandre er en fin substitut for de sædvanlige dating-apps. Man har større chancer for at finde den eneste ene, hvis man deler de samme sunde interesser.”

Pride-beanierne har gjort det endnu mere spændende at vandre i den norske natur, og hvis man gerne vil følges med folk med samme præferencer fra starten, er man velkommen til at slutte sig til uafhængige, specifikke vandregrupper. Blandt de mest populære er Fjellgruppen – for mænd, som er til mænd, som er til fjelde, og Lesbisk Turlag.

Derudover arrangerer DNT ture for alle, siger Dag Terje, som tilføjer:

-          "at vandre og flirte er virkelig en trend på vej frem i Norge."


I august 2018 organiserede foreningen eventen #helenorgedaterute, hvilket kan oversættes til: ’hele landet dater i naturen’, og den har også fået nedskrevet nogle få, humoristiske regler for, hvordan man scorer på vandretur: ’Fjellsjekkeregler’ på norsk.

 Læs hele historien om, hvordan man finder kærligheden på vandretur i de norske fjelde, ”Fjellsjekkregler” og få Dag Terjes top 3 vandretips her

Om Den Norske Turistforening (DNT) her

Kontakter

Billeder

Generalsekretær for DNT, Dag Terje Solvang Foto: Monica Langen
Generalsekretær for DNT, Dag Terje Solvang Foto: Monica Langen
Download
Den grønne "single beanie" Foto: DNT
Den grønne "single beanie" Foto: DNT
Download

Links

Information om Visit Norway

Visit Norway
Visit Norway
Dampfærgevej 10, 4. sal
2100 København Ø

http://www.visitnorway.com

Visit Norways fremste opgave er at promovere Norge som ferieland hele året.

Følg pressemeddelelser fra Visit Norway

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Visit Norway

Stor dansk interesse for at overnatte ude i Norges natur25.2.2020 13:00:00 CET | Pressemeddelelse

I Norge er det muligt at benytte en række unikke overnatningssteder lige fra hytter i trætoppene over igloer af glas til ishoteller og glamping-telte. Titusindvis af danskere drager hvert år til Norge for at opleve landets vidunderlige natur. Langt de fleste bor i hytter eller hoteller undervejs, men i de senere år er der skudt en række nye overnatningstilbud frem i Norge, hvor man også bor helt ude i den vilde natur.

1000 børn hjælper med at flytte 7000 bøger til Oslos nye hovedbibliotek15.1.2020 14:00:00 CET | Pressemeddelelse

2020 bliver et meget spændende år for Norges hovedstad med adskillige indvielser og begivenheder i både Oslo og omegn. Torsdag 16. januar vil 1000 elever fra femte klasse ved fire Oslo-skoler vandre ned ad Oslos hovedstrøg, Karl Johans Gate, for at flytte 7000 bøger fra det gamle hovedbibliotek Deichman ved Hammersborg til det nye bibliotek, som åbner den 28. marts i Bjørvika og bliver nabo til Oslos Operahus.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye