Finanssektoren sætter fokus på mental sundhed i et digitalt arbejdsliv
3.4.2019 06:52:01 CEST | Finansforbundet | Pressemeddelelse
Den digitale virkelighed påvirker vores arbejdsliv – både som medarbejdere og som ledere. Det giver muligheder og udfordringer.
I et konkret projekt støttet af Velliv Foreningen sætter Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Forsikringsforbundet og Finansforbundet i fællesskab over de kommende tre år fokus på at skabe ny viden om, hvordan fremtidens digitale arbejdspladser påvirker den mentale sundhed på arbejdspladsen. I en række eksperimenterende laboratorieforløb vil ledere og medarbejdere fra forskellige virksomheder sammen udvikle nye løsninger til digitale arbejdspladser. Den nye viden vil på kort sigt komme de enkelte virksomheder til gavn og på længere sigt blive udbredt som værktøjer, der kan bruges af alle virksomheder med digitalt arbejdsliv.
’Vi er i disse år vidne til en ret markant ændring i vores alles arbejdsliv som følge af digitaliseringen. Noget af vores arbejde kan gøre smartere, men digitaliseringen betyder jo også enormt meget for arbejdets tempo og kompleksitet, for hvordan vi er sammen med kolleger, for balancen mellem arbejde og privat og i det hele taget for vores liv og velbefindende. Digitalisering skaber en masse muligheder, men den påvirker os også mentalt på nogle områder, som der er behov for at skabe mere viden om – ikke kun for os i finanssektoren, men i høj grad også som inspiration for andre sektorer og brancher’, siger Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet.
Resultater skal komme hele arbejdsmarked til gavn
Finanssektoren er en af de sektorer, som er absolut længst fremme i den digitale transformation og derfor case, når der skal udvikles ny viden om, hvordan digitaliseringen på arbejdspladsen påvirker medarbejderes og lederes mentale sundhed, eksempelvis stress.
’Digitaliseringen ruller i disse år ind over finanssektoren med en hastighed, så det kan være svært at følge med. Det udfordrer medarbejderne i måden at arbejde på og stiller krav om nye kompetencer. Det går den gale vej med medarbejdernes arbejdsbelastning og oplevelse af stress. Derfor er det psykiske arbejdsmiljø et centralt indsatsområde for os, for vi skal have helbred og mentalt overskud til et langt arbejdsliv. Det kræver gode rammer for arbejdslivet – også det digitale. Gennem dette projekt tager vi et aktivt medansvar for udviklingen’, siger Lone Clausen, næstformand i Forsikringsforbundet.
Projektet fokuserer på digitale arbejdspladser, der er defineret som arbejdspladser præget af en høj grad af digitalisering, kompleksitet og omskiftelighed, og det er en helt central del af projektet at åbne dørene til en bredere kreds af samarbejdspartnere og interessenter, der deler udfordringerne.
Ifølge Mariane Dissing, adm. direktør i FA, er det afgørende, at projektets resultater rækker udover finanssektoren.
”Den viden, vi finder frem til via projektet, skal også komme virksomheder og medarbejdere i andre brancher og sektorer til gavn. Ligesom vores resultater skal være tilgængelig og anvendelige for forskere og beslutningstagere. Det er helt afgørende for os, at projektet har et bredt samfundsmæssigt perspektiv, og at vi bidrager til at gøre alle klogere på de udfordringer og muligheder, som fremtidens digitale arbejdsmarked rummer," siger Mariane Dissing, adm. direktør i FA.
Projektet går i luften i april 2019 under navnet ’Digital Future Work Lab’.
Støttes af Velliv Foreningen
Velliv Foreningen arbejder for at fremme mental sundhed i arbejdslivet. Velliv Foreningen har støttet ’Digital Future Work Lab’ med 5,8 mio. kr.
”Der er for lidt viden om, hvordan vi designer arbejdspladser til det digitale arbejdsliv. Med udviklingslaboratorierne bliver ledere og medarbejdere taget alvorligt som eksperter i deres egen hverdag og i hvordan fremtidens digitale arbejdsplads skal designes. Dette projekt får stor almennyttig værdi, da det ikke kun er interessant for finanssektoren, men for det stigende antal brancher og virksomheder, der primært arbejder digitalt,” siger Lars Bo Pedersen, programchef i Velliv Foreningen.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger
Michael Budolfsen, næstformand, Finansforbundet, via Kristian Lind, 61204214
Lone Clausen, næstformand, Forsikringsforbundet, 21674413
Marianne Dissing, adm. direktør, FA, via Mads Krøll Christensen, 20447599
Lars Bo Pedersen, programchef, Velliv Foreningen, 22600714.
Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent, Velliv Foreningen, 22600718.
Information om Finansforbundet
FinansforbundetApplebys Plads 5, Postboks 1960
1411 København K
32 96 46 00https://www.finansforbundet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Finansforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finansforbundet
Nordea nedlægger 1500 stillinger17.3.2026 12:41:15 CET | Pressemeddelelse
1500 stillinger skal nedlægges som led i omstruktureringer i Nordea. ”Det er en dybt rystende udmelding, som rammer medarbejderne over hele koncernen” siger kredsformand.
Finansforbundet: Danske Bank-afskedigelser er meget svære at forstå26.2.2026 12:23:49 CET | Pressemeddelelse
Danske Bank har valgt at nedlægge 420 stillinger, heraf 230 i Danmark. Det er meget svært at forstå rationalet bag en så omfattende afskedigelsesrunde, mener Finansforbundet.
AL Sydbank afskediger 47 efter fusion25.2.2026 10:06:08 CET | Pressemeddelelse
AL Sydbank gennemfører som følge af fusionen en omstrukturering, hvor 47 medarbejdere afskediges, mens 20 får væsentlige vilkårsændringer i deres ansættelse.
Finansforbundet: Sektoren mangler ikke konkurrence, men bedre rammer for kundeinformation19.2.2026 17:30:46 CET | Pressemeddelelse
Et længe ventet bankudspil fra Erhvervsministeriet skal gøre det bedre og billigere at være bankkunde. Der er allerede nu stærk konkurrence i en effektiv sektor, men bedre rammer for kundeinformation er velkomne, mener Finansforbundet.
Dorrit Brandt træder ind i ATP’s bestyrelse4.2.2026 13:08:02 CET | Pressemeddelelse
Finansforbundets formand Dorrit Brandt er udpeget af beskæftigelsesministeren som nyt bestyrelsesmedlem i ATP
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum